Politisk korrekte hyklere: De elsker multikultur – bare ikke i deres nabolag

To reportere fra den store svenske avis Aftonbladet ringede til ti ejendomsmæglere og udgav sig for at være en svensk ejendomsspekulant bosiddende i udlandet. Han var angiveligt på udkig efter egnede boliger. Til samtlige mæglere stillede ”forretningsmanden” spørgsmålet:

 

”Bor der nogen arabere i ejendommen eller i området?”

 

Ifølge avisen svarede alle ti ejendomsmæglere uden videre på spørgsmålet. Ingen forsøgte at undvige det eller at sætte spørgsmålstegn ved dets relevans.

 

Det giver anledning til kraftig kritik i artiklen. Men journalisterne forholder sig overhovedet ikke til, hvad mæglernes svar fortæller om dagens svenske samfund.

 

Til syvende og sidst er dette historien om et samfund præget af hykleri i stort format. Et samfund, hvor der trives helt andre holdninger under den politisk korrekte overflade.

 

”Vi har nok i bund og grund alle samme opfattelse”

Alle ejendomsmæglerne understreger, at der stort set ikke findes arabere i området. Nogen formulerer det dog den anden vej rundt: Der bor kun svenskere, og det er veluddannede og ordentlige mennesker. Det er jo også ret dyre boliger, som de siger.

 

Til spørgsmålet om arabere i området svarer en af mæglerne:

 

”Nej, nej, og det kan du roligt spørge om uden at føle dig dum. Vi har nok i bund og grund alle samme opfattelse, vil jeg påstå”

 

Aftonbladet påpeger, at det strider mod gældende lovgivning at udpege bestemte folkegrupper. Avisen citerer fordømmende kommentarer fra både ejendomsmæglernes brancheorganisation og den statslige myndighed, som overvåger branchen. http://www.aftonbladet.se/nyheter/article18234744.ab

 

Døve og blinde

Men pudsigt nok interesserer de to journalister sig slet ikke for et spørgsmål, som ellers i den grad trænger sig på:

 

Hvordan kan det være, at det tilsyneladende er ren rutine for svenske ejendomsmæglere at svare på et sådant spørgsmål?

 

Svaret ligger vel lige for: Fordi de af erfaring ved, at mange svenskere interesserer sig for dette spørgsmål, når de skal vælge bolig. Indvandrertætheden i et område er et kriterium, som er almindelig anvendt. Hvis den er høj, søger mange svenskere andre steder hen.

 

Dette gælder dog ikke kun svenskere. Mønsteret findes i hele Europa. Det særlige ved Sverige er først og fremmest, at emnet i den grad fornægtes.

 

Selv hårdtslående afslørende journalister som dem på Aftonbladet bliver pludselig døve og blinde, når denne virkelighed præsenterer sig lige foran dem.

 

”Hvid flugt”

De færreste boligkøbere spørger mok ejendomsmægleren så direkte som ”forretningsmanden” i artiklen. Og da slet ikke i Sverige. Men der er jo også mere indirekte måder at udfritte ejendomsmægleren på. Eller nok så oplagt: Man kan orientere sig på egen hånd.

 

Der findes af gode grunde ikke præcise informationer om den slags. Derimod er der mere solid viden om en anden side af samme sag: Flugten fra byområder, hvor indvandrerbefolkningens andel vokser over et vist niveau.

 

Briterne har døbt fænomenet ”hvid flugt” (”white flight”). Det er velkendt i mange europæiske byer. Resultatet er en stadig skarpere opdeling i indvandrerområder og områder for den øvrige befolkning, specielt folk med en pæn indtægt og uddannelse.

 

Udbredt uanset holdning

Den britiske professor Eric Kaufmann har foretaget en undersøgelse, der kaster et interessant nyt lys over dette fænomen.

 

Undersøgelsen indikerer, at folks holdning til det multikulturelle (mangfoldighed) ikke har den store betydning for, hvor tilbøjelige de er til at praktisere ”hvid flugt”.

 

Uanset om de var erklæret positive eller kritiske over for mangfoldigheden, flyttede over 60 procent af begge grupper til mere ”hvide” områder i løbet af undersøgelsesperioden. http://blogs.spectator.co.uk/edwest/2013/11/when-it-comes-to-diversity-most-of-us-vote-with-our-feet

 

Lidt firkantet sagt: Mange politisk korrekte forsvinder altså fra et område, hvis der bliver for mange ikke-vestlige indvandrere.

 

Stemmer med fødderne

Én ting er, hvad de politisk korrekte siger. En anden ting er, hvordan de stemmer med fødderne.

 

Når de flytter til mere ”hvide” områder, er det jo i mange tilfælde ud fra en slags erkendelse af, at den førte indvandringspolitik er uholdbar. Men i stedet for at gå ind for, at man ændrer denne politik, flygter de bare fra dens konsekvenser og finder et nyt boligområde og en ny skole til børnene.

 

På den måde kan de bevare deres politisk korrekte meninger på passende afstand af problemerne.

 

Hvad med Danmark?

Det kunne være vældig interessant at få en undersøgelse af dette fænomen i Danmark. Et godt gæt er, at et lignende mønster gør sig gældende her i landet.

 

I den forbindelse kunne det være spændende at få et indblik i, hvordan landet ligger blandt regeringens ministre, højere embedsmænd og meningsdannere med de rigtige holdninger. Både i forhold til boligområde og børnenes skole.

 

Folk må jo vælge de boligområder og skoler, de vil. Men hvis man vifter med alle de korrekte meninger, mens man personligt gør noget helt andet, så er det en anden sag.

 

Den slags kaldes hykleri. I Sverige er det massivt – spørg bare ejendomsmæglerne. Men i Danmark er man vel også ganske godt med.

Del på Facebook