De unge, der begynder på en faglig uddannelse, er alt for dårligt rustet fra folkeskolen. Og ledelsen på mange Erhvervsskoler er for dårlig. Det er nogle af konklusionerne man kan drage på baggrund af en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Analyseenhed.
undervisningsminister Christine Antorini sagde som en reaktion på undersøgelsen, at ledelsen skulle forbedres. Desuden pegede hun på folkeskolereformen vil ruste de unge bedre samt på indførelsen af adgangskrav og karakterkrav. (TV2 NEWS)
Rockwool Fonden skriver selv om undersøgelsen:
Der er plads til forbedringer. Især i forhold til at fastholde flere elever gennem hele erhvervsuddannelsen.
Det er hovedkonklusionen i forlængelse af en såkaldt benchmarkanalyse, som sammenligner erhvervsskolers resultater på tværs. Analysen er gennemført af forskerne Peter Bogetoft, CBS, og Jesper Wittrup, KORA, og publiceres i en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Analysen viser, at nogle erhvervsskoler halter en del bagefter andre, når det handler om at sikre, at så mange elever som muligt i den sidste ende kommer til at stå med et eksamensbevis i hånden.
Helt præcis kunne den gennemsnitlige skole blive ca. 30 pct. bedre til fastholdelse, hvis den gjorde det lige så godt som de bedste.
Udgangspunktet for beregningen er, at skolerne i øvrigt er sammenlignelige. Det betyder, at de har samme elevgrundlag, samme økonomi og samme evne til at give de unge en uddannelse, som giver job i den sidste ende. Kun på en parameter er de forskellige – nemlig i forhold til at fastholde eleverne undervejs i uddannelsen.
Der synes altså ikke at være nogen forklaring på denne forskel, ud over at nogle er bedre til fastholdelse end andre. Et forbedringspotentiale på 30 pct. svarer til, at en erhvervsskole, der formår at fastholde 62 ud af 100 elever, ville kunne fastholde hele 81, hvis de fastholdt elever på niveau med de bedste.
Ungdomsuddannelserne i Danmark kan uddanne det samme antal elever for færre penge, end der bruges i dag, uden at det går ud over kvaliteten i form af lavere karakterer eller gennemførelsesprocenter.
Danske ungdomsuddannelser vil kunne spare 15 pct. af omkostningerne og samtidig fastholde den andel af en årgang, som får en ungdomsuddannelse, hvis vi tog ved lære af den bedste praksis blandt de rigeste OECD-lande. Det fremgår af en rapport, som Rockwool Fondens
Forskningsenhed udsender.
Denne peger også på, at det formentlig kræver forbedringer i folkeskolen, hvis det fulde forbedringspotentiale skal realiseres.
Effektiviseringsgevinsterne kan enten indhentes som lavere udgifter eller mere kvalitet for de samme penge, fx højere gennemførelsesprocenter eller højere fagligt niveau. Opskriften er ikke enkel Lige så vigtigt er det at pointere, at det er et effektiviseringspotentiale, der er tale om. For at høste potentialet vil man i praksis typisk skulle tage det bedste fra mere end ét land, fx Finland og New Zealand, og det er ikke identificeret, hvilke dele af de pågældende landes uddannelsessystem, det er, man kan lære af. Så her udestår et betydeligt arbejde, hvis de potentielle effektiviseringsgevinster skal realiseres.
Men analyserne peger på, at det kan betale sig at kaste sig over dette arbejde, der er anseelige effektiviseringsgevinster at hente, både ved at Danmark lærer af andre lande, og ved at uddannelsesinstitutionerne i Danmark lærer af hinanden.
”På gymnasieområdet er der noget at hente fagligt, navnlig i matematik, mens der både på gymnasie- og erhvervsuddannelserne er noget at hente med hensyn til fastholdelse,” siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet, som er en af redaktørerne bag rapporten.
Selv om der er et forbedringspotentiale på ungdomsuddannelsesområdet, fremstår sektoren relativt effektiv og veldrevet i en international
sammenhæng.
Der er penge til at nå de 95 pct.
Rapporten indeholder også en sammenligning af gymnasiernes og erhvervsskolernes effektivitet, og denne analyse peger på et tilsvarende forbedringspotentiale, som i den internationale analyse. Hvis fx alle skoler blev lige så gode til at fastholde eleverne, som de bedste skoler er, ville målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, kunne nås inden for de eksisterende økonomiske rammer, og Danmark
ville være på niveau med de bedste internationalt.
Fokus på ungdomsuddannelserne
Effektivitetsanalysen, er en del af en større undersøgelse af ungdomsuddannelserne. Bogen Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne er forfattet af en række eksperter på området fra Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed
og SFI. Her præsenteres også detaljerede undersøgelser af den økonomiske og indholdsmæssige styring af sektoren, af ledelsesforhold og ledelsespraksis, ligesom der peges på en række forhold, som kan være med til at forbedre ungdomsuddannelserne, bl.a. vedrørende ledelsen af
skolerne.
