Ny afsløring: Kommunernes rollemodeller begår kriminalitet sammen med de unge

Landets kommuner har i stort omfang ansat opsøgende gademedarbejdere med en kriminel fortid. Det sker ud fra den betragtning, at de med deres viden og erfaring skulle være de bedste egnede til at holde kriminalitetstruede unge ude af kriminalitet.

 

Således har 81 procent af landets kommuner mellem en og to ansatte gademedarbejdere med kriminel baggrund, medens 16 procent af landets kommuner oplyser, at de har mellem tre og fem ansatte med kriminel baggrund.

 

Det har nu i vid udstrækning vist sig at være katastrofalt, fremgår det af en ny undersøgelse, som analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight i går offentliggjorde.

 

En stor det af kommunerne har fyret ansatte, fordi de begik kriminalitet. Ofte sammen med de unge de havde ansvaret for.

 

Begår ny kriminalitet, ofte sammen med de unge.

Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse, som 79 kommuner har deltaget i.

 

Af dem oplyser cirka en fjerdel, at de inden for de sidste fem år har måttet fyre en gadeplansmedarbejder med kriminel fortid på grund af fornyet kriminalitet.

 

For 14 procent af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har ansættelsen af tidligere kriminelle som gadeplansmedarbejdere givet direkte bagslag.

 

Kommunerne oplyser nemlig, at de har måttet fyre tidligere kriminelle gadeplansmedarbejdere, der i stedet for at holde de unge ude af kriminalitet, som de var ansat til, tværtimod har begået kriminalitet sammen med dem.

 

En gråzone uden styring

Undersøgelsen bekræfter, at gadeplansmedarbejderne i høj grad bevæger sig i en gråzone uden styring.

 

Det er også med til at skabe stor splittelse mellem dem der arbejder med de kriminalitetstruede unge. Det er svært at blive enig i en holdning til de unge, når en stor del af de ansatte selv er involveret i kriminalitet. Desuden giver det store spændinger i forhold til politiet og samarbejdet med dem i det såkaldte SSP-samarbejde (skole, social, politi).

 

Kun lille et mindretal har positive erfaringer

At der er tale om en gråzone uden egentlig styring fremgår da også blandt andet af de noget modstridende besvarelser, kommunerne har givet omkring deres positive og negative erfaringer med at ansætte tidligere kriminelle som gadeplansmedarbejdere.

 

81 procent af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de har mellem en og to tidligere kriminelle ansat som gadeplansmedarbejdere. Men det er bemærkelsesværdigt, at det kun  er 16 procent af dem, at de har overvejende positive erfaringer med at ansætte opsøgende medarbejdere med en kriminel fortid.

 

Til gengæld erklærer 29 procent, at de har overvejende negative er erfaringer, medens 48 procent svarer, at de har både negative og positive erfaringer. De resterende seks procent ligger i ved-ikke-gruppen.

 

Dårlige modeller for de kriminalitetstruede unge

Blandt de negative erfaringer har kommunerne ifølge undersøgelsen blandt andet angivet, at medarbejdere med en kriminel fortid ofte har en attitude og en adfærd, som kan skabe konflikter.

 

Fra en anden kommune lyder det, at de oplever, at medarbejdere med en kriminel fortid er dårlige modeller for de kriminalitetstruede unge, meden en tredje kommune tørt konstaterer, at:

 

”Desværre er det vores erfaring, at det kan være svært at løsrive sig fra miljøet.”

 

Tidligere kriminelle opfattes ikke som en del af systemet

Medens undersøgelsen på negativsiden referer ti kommentarer fra kommunerne, kniber det med positive kommentarer. Af dem er der kun refereret fem.

 

De kører ret enslydende på, at de tidligere kriminelle har kendskab til miljø og normer, at de kan dele ud af deres viden, samt at de med deres kriminelle fortid har gode kontakter til de kriminelle unge.

 

”Gadeplansmedarbejdere med egne erfaringer kan nemmere tale med de unge – de har deres respekt,” fremfører én kommune, medens en anden skriver, at:

 

”Medarbejdere med en kriminel fortid har en særlig kontakt til de unge. Bliver ikke opfattet som en del af systemet.”

 

Subhi Mahmoud Hassan havde som tidligere kriminel respekt

I Høje Taastrup Kommune var den 32-årige statsløse palæstinenser og tidligere dybt kriminelle Subhi Mahmoud Hassan en af dem, der nød en høj respekt blandt kommunens kriminalitetstruede unge indvandreefterkommere.

 

Endda i en sådan grad, at Høje Taastrup Kommune ansatte ham som klubleder i ungdomsklubben U-Turn, medens Politiken i flere reportager begejstret skrev om hans forbilledlige tag på de unge, ligesom også TV2 lovpriste og dyrkede ham i flere udsendelser.

 

I dag er Subhi Mahmoud Hassan varetægtsfængslet med sigtelser for grov vold, der blandt andet omfatter knivstikkeri og en 15-årig dreng, der fik slået to tænder ud med en pistol.

 

Som at sætte ræven til at passe høns

Som det også fremgår af undersøgelsen fra LG Insight, er Subhi Mahmoud Hassans tilfælde ikke enestående. Tværtimod.

 

Da politiet under den store banderazzia den 12. marts sidste ransagede den kommunale rollemodel Khaled Hussains adresse, fandt politiet 19,9 gram kokain og en skarpladt pistol af Zastava. Et jugoslavisk våben, som er meget anvendt af banderne.

 

Dengang understregede chefen for politiets bandeenhed på Sjælland, Kim Kliver, at det ikke var en enlig svale.

 

”Jeg kan huske tilsvarende sager, hvor vi har anholdt folk, der var ansat i kommunen som klubmedarbejdere eller gademedarbejdere, der skulle hjælpe folk ud af bandemiljøer, men som selv endte med at blive dømt,” sagde Kim Kliver dengang ifølge BT.

 

Han turde ikke sige noget om, hvorvidt der var tale om en generelt problem, men fastslog at:

 

”Det svarer til, at man sætter ræven til at passe høns.”

 

LG Insights undersøgelse, ”Gadeplansmedarbejdere i gråzonen”, skal danne grundlag for en konference om emnet, som LG Insight arrangerer i april.

 

Læs også: https://denkorteavis.dk/2013/rollemodeller/

Del på Facebook