Massemord på jødisk museum i Bruxelles

Fire personer er blevet dræbt efter et skyderi nær det jødiske museum i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

 

En mand trængte i går ind på det jødiske museum i Bruxelles. Ifølge myndighederne foregik skyderiet klokken 15.50. Gerningsmanden er efter sigende flygtet i bil fra området. Motivet til skyderiet er endnu ukendt.

 

To af ofrene var israelske turister, mens den tredje var en fransk person.

 

Det fjerde offer, der døde senere på dagen var en 25-årig person ansat på museet.

 

Politiets ledelse fortalte søndag, at man jagter den attentatmand, som lørdag skød ved museet. Endnu er landets betjente på bar bund – men de hælder til en teori om, at manden handlede ud fra antisemitiske motiver.

 

Samtidig mener politiet efter at have studeret overvågningsbilleder, at gerningsmanden var alene, og at han var særdeles godt forberedt.

 

Politiet har haft anholdt en person, som dog er blevet løsladt igen.

 

Dele af det jødiske samfund i Belgien frygter, at der ligger antisemitiske kræfter bag drabene, og den fremtrædende jøde Joel Rubinfeld i Bruxelles mener, det er et “resultat af et klima af had”.

 

Se overvågningsbillederne her:

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…