Marius er blind og bange, han bliver overfaldet i skolen – og ladt i stikken

Privatfoto

”Mandag nærmer sig stille og roligt, og jeg har allerede ondt i maven over, at jeg igen i morgen tidlig skal aflevere Marius i skolen. Han er bange. Jeg er bange. Måske græder han allerede i aften over, at det snart er skoledag igen. Jeg lover ham, at der ikke vil ske ham noget. Jeg lyver. For det kan jeg ikke love. Jeg kan kun håbe og holde vejret, til jeg igen henter ham kl. 14. Hver dag lyver jeg for mit barn.”

 

Sådan skrev Bettina Fog Holst Larsen på Facebook om sin søn Marius. Han er utryg og bange, fordi han bliver udsat for chikane og vold fra meget voldsomme og aggressive elever i skolen.

 

Marius

Marius, der er 10 år, blev født alt for tidligt og fik en hjerneblødning lige efter fødslen. I dag er han næsten blind, og han lærer langsommere end andre børn.

 

Derfor går han i skole i et specialtilbud på en stor folkeskole i Høj Taastrup Kommune. Her skulle der være rolige og trygge omgivelser og voksne, der kunne støtte hans udvikling trods hans handicap.

 

Men virkeligheden er en helt anden. De mere stille børn som Marius bliver udsat for vold, og der er ikke megen hjælp at hente hos lærere og pædagoger.

 

Voldsomme elever overfalder Marius

I klassen er der børn med et voldsomt temperament. Og de går ud over et barn som Marius.

 

”Han har oplevet gennem tiden på skolen blandt andet at blive slået, sparket, få hældt maling og sæbevand i hovedet. Han har fået sit tøj klippet i stykker og han er blevet slået og tegnet på”, fortæller hans mor til Den Korte Avis.

 

En dag var det lykkedes nogle af de lidt større børn at få Marius ind i et lokale uden voksne, hvor flere af børnene angiveligt tog kvælertag på ham.

 

»Marius er glad for at køre Mooncart, men kører ikke helt så stærkt som de andre. En dag havde de andre jagtet ham rundt på Mooncars, fordi han var den svageste”.

 

”De har også jagtet ham rundt med en saks, mens de råbte: »Marius skal flænses, Marius skal flænses«.« Det var her han fik sit tøj klippet i stykker.

 

”Han fortæller mig, at han sætter sig på hug og holder armene over hovedet, når han kan høre en kammerat begynder at gå amok og kaste med stolene.”

 

”Det går også ud over andre mere stille børn. Men de kan se, hvad der er ved at ske og løbe væk. Marius kan ikke se, hvornår et af de andre børn tænder af. Han kan ikke nå at løbe eller forsvare sig.”

 

Mange forskellige handicaps

I specialafdelingen på skolen er der syv klasser med 5-6 elever i hver klasse. Her går børn med vidt forskellige handicaps sammen. Det gælder også børn med vidt forskellig adfærd – som for eksempel stille børn og meget voldsomme børn.

 

I begyndelsen var det svært for hans forældre at forstå, hvad det egentlig var, der skete i børnegruppen, fordi skolen ikke ville oplyse om de andres handicap. Men det gik langsomt op for Marius’ mor, at de andre børn i gruppen har lidelser som autisme og ADHD, hvilket betyder, at de undertiden reagerer uventet og voldsomt.

 

»Der er et barn, som føler sig truet og kan eksplodere, hvis Marius kommer for tæt på barnet rent fysisk. Og det kan jo ske, når man er en blind dreng, som ikke kan bedømme afstand.«

 

Hun har forsøgt at overtale Høje Taastrup Kommune og skolen til at lave en gruppe, hvor man samler børn, som ikke er så voldsomme. Der er børn nok til at lave en sådan gruppe.

 

”Men det vil de ikke. Der skal “voldsomme” børn i alle grupper. Det er den besked jeg har fået”.

 

Bettina Fog Holst Larsen har fået at vide, at børnene er blandet ud fra et pædagogisk hensyn. Alle skal kunne sammen og lære af hinanden.

 

Lærere og pædagoger er magtesløse
”Lærerne siger, at de forsøger, men at de ikke altid kan nå at beskytte ham. Uden varsel kan han pludselig få en knytnæve lige i ansigtet. Lærerne siger: “Bare rolig, der kom ingen mærker” men hvad med de mærker han får indeni?”, spørger Bettina.

 

»Nogle gange får jeg bare den forklaring, at der er problemer med børnenes medicin.«

 

Samtidig er der børn i gruppen, som har svært ved at afkode almindelige sociale regler.

 

”Jeg synes Marius og andre svage børn er forsøgskaniner for deres teorier om, at alle børn skal kunne være sammen. Det ville de jo aldrig selv acceptere.

 

Jeg har for en måned siden stillet borgmesteren (Michael Ziegler) og resten af beslutningstagerne dette spørgsmål på mail: “Hvis du fik bind for øjnene og skulle sætte dig hen ved et bord – ville du så sætte dig ved siden af ham som ikke slår eller ham som måske lige pludselig kan finde på at fyre en knytnæve af i hovedet på dig?” Ingen har svaret mig endnu.

 

Dansk Blindesamfund

Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund og næstformand for Danske Handicaporganisationer, var i forgårs med som bisidder til et møde med skolen og kommunen.

 

Han er rystet over det, han har hørt. Men han kender desværre til andre lignende tilfælde, siger han til Den Korte Avis.

 

Han mener, at det grundlæggende er en god model at have specialklasser på de almindelige folkeskoler.

 

”Men på mødet sagde jeg til dem, at det jo ikke var den højere videnskab, at børn med vidt forskellige problemer ikke skal gå i samme klasse. Men de ville intet ændre.”

 

Nu bliver Marius flyttet. Hans mor havde i dag et møde med Ishøj Kommune.

 

Man må intet sige

Bettina Fog Holst Larsen har selv set og oplevet nogle af de aggressive og voldsomme børn. Hun bor nemlig tæt på og kan derfor selv bringe og hente Marius. Men de andre forældre kommer ikke på skolen, fordi deres børn bliver kørt i en bus. Der kan også være børn, der ikke selv siger noget.

 

–      Men hvad siger forældrene til de voldelige børn?

 

“Jeg ved ikke, hvor meget de ved. Lærerne siger ikke noget til dem. De mener vist, at de skal skånes, eller at de ikke forstår problemet, fordi det er hjem med en tung social arv. Det er heller ikke noget, der er velset at tale om på forældremøder.”

 

“Men jeg har fået mange henvendelser fra forældre, der også har stille børn, som skal være sammen med mere udadreagerende børn.”

 

”De voldsomme børn bliver jo også svigtet, når de voksne bare lader stå til og ikke giver dem nogle retningslinjer. Det gør ondt at opleve hvordan børn, som i forvejen har det sværere end os andre, bliver behandlet. Det kan vi ikke være bekendt”, slutter Bettina Fog Holst Larsen.

 

Thorkild Olesen siger også, at han desværre kender til andre tilfælde. Og de enkelte kommunes evne til at håndtere problemerne kan være vidt forskellige.

 

Karen Koefoed, leder af Børne- og Unge Rådgivningscentret, oplyser i en mail fra kommunens kommunikationsafdeling:

»Naturligvis skal alle børn være trygge ved at gå i skole. Er der børn, der mistrives, er det derfor vigtigt, at de relevante parter – i dette tilfælde forældre, hjemkommunen (Ishøj) og Høje-Taastrup – sætter sig sammen og drøfter, hvad barnets behov og udvikling er, herunder om det er det rigtige tilbud, barnet er i.« (Berlingske)

 

Nu er mødet holdt og moderen har givet op.

 

”De var hverken til at hugge eller stikke i”, siger Thorkild Olesen.

Del på Facebook