Mange børn og unge har ondt i trommehinden og det kan gå ud over deres læring

Foto: Colourbox

Op mod en femtedel af børnene i børnehaverne og i skolerne har overfølsomme trommehinder. Baggrundsstøjen gør, at det gør ondt i deres ører at være i deres institutioner.

 

Overfølsomme trommehinder kaldes Hyperacusis. Lyd som ikke generer andre, opleves som smertefuld eller stærkt ubehagelig: Det er hyperacusis.

 

Hvis børnenes trommehinder ikke bliver gjort mindre smerteoverfølsomme, vil mange med hyperacusis blive ved med at være ude af stand til at få udbytte af undervisning, og skolerne vil blive ved med at være ude af stand til at undervise dem.

 

Overfølsomme trommehinder hænger meget tit sammen med det vi kalder ordblindhed, ADHD, ADD, APD, HSP, autisme, adfærdsproblemer osv. Når trommehinden er overfølsom, opleves lyd som smerte eller ubehag. Hvad fx læreren siger, bliver noget som det gælder om ikke at høreopfatte.

 

En høreopfattelse, der bliver forvrænget af ubehag og smerte, giver et meningsløst og ubehageligt indtryk af omverdenen. Denne forstyrrede sanseopfattelse fører ofte til netop den forstyrrede adfærd som vi kalder ordblindhed, ADHD, ADD osv.

 

I de aller fleste tilfælde er det let at desensibilisere trommehinder. Selv hos småbørn. Noget som giver en ofte kollossal lettelse af deres adfærd og indlæringsmuligheder.

 

Institutioner med meget larm kan virke som tortur

En femtedel af børnehave- og skolebørnene har som før skrevet det problem, at deres trommehinde langt fra tåler 130 dB. Den tåler heller ikke 60-.

 

Mange fra gruppen har trommehinder som ikke tåler 40-. Mange har trommehinder, der reagerer allerede ved 20 dB. En procent eller to af alle børnehave- og skolebørn har en trommehinde der gør ondt, lige meget hvor svag en lyd, den bliver udsat for.

 

Børn med hyperacusis bliver sat ind i fx en legestue eller et klasseværelse. I legestuen kan lydtrykket være enormt. Det kan nå 120 dB. Til tider meget mere. Selvfølgelig kommer det til at virke som mishandling og tortur.

 

Går ud over læringen
At sætte mennesker med hyperacusis ind i en skoleklasse og forlange af dem at de skal følge undervisning, er nok heller ikke klogt.

 

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

Målinger foretaget af fagfolk tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet viser, at baggrundsstøjen i en skoleklasse, hvor der er stille, ligger på mellem 60 og 70 dB. Begynder nogen at tale, må de naturligvis hæve stemmen til 90 eller 100 dB for at trænge igennem.

 

Her er grunden til at de mange børn og unge med hyperacusis får svært ved at få udbytte af klasseundervisning og ikke kan forstå en kollektiv besked. De må tænke sig til hvad fx en lærer kan have sagt.

 

Høreværn og træning af trommehinden kan lindre problemet
Hyperacusis kan afhjælpes meget. I første omgang må det prøves om et høreværn hjælper. Høreværn får urolige børn og unge til at falde til ro. Og stik modsat hvad de fleste tror, kan mange mennesker med hyperacusis bedre høreopfatte tale, når høreværn dæmper baggrundsstøjen.

 

Høreværn er førstehjælp. En mere permanent – livsvarig – kur er at træne trommehinden op til at tåle stadig større lydstyrker. Det gøres med behandlinger med terapeutisk lyd. Det kaldes at desensibilisere trommehinden.

 

Når trommehinden bliver mindre smerteoverfølsom, kan fx børnehavebørn bedre tåle at være i institutionen, og skoleelever vil få et langt bedre samspil med skolen.

 

Socialstyrelsens underlige oplysning

På Socialstyrelsens hjemmeside var der førhen en fremragende artikel tilgængelig om lydoverfølsomhed og behandling af lydoverfølsomhed. Den anerkendte kliniker, der skrev den, tester trommehindens smerteoverfølsomhed med audiometer. Et audiometer er et elektromekanisk måleinstrument der bruges til at teste dels trommehindens ubehags- og smertegrænse, dels nogle af det indre øres egenskaber. Ved at udsætte trommehinden for såkaldt Hvid Støj i hovedtelefoner – det kan være lyden af brusende vand – gør han trommehinden mindre følsom.

 

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

At den kliniker, der skrev på Socialstyrelsens hjemmeside, vidste præcist hvad han havde med at gøre, kan der ikke herske tvivl om. Og at den bivirkningsfri desensibilisering af trommehinden kan være at foretrække frem for at give børn og unge centralstimulerende medikamenter som Ritalin og Concerta, er også temmelig sikkert.

 

Undertegnede skrev et hyldestbrev til Socialministeren som er ansvarlig for Socialstyrelsens hjemmeside og takkede for den faglige skat, som hjemmesidens artikel om smerteoverfølsom hørelse – hyperacusis – udgør, og hvordan den kan danne udgangspunkt for at begynde at hjælpe de mange børn og unge som lider af smerteoverfølsomme trommehinder. Der kom et kort svar fra Socialstyrelsen som ”pt. ikke har planer om at iværksætte et projekt på området.”

 

Socialstyrelsen har selv anvist en vej, der med temmelig stor sikkerhed kan formindske andelen af urolige børn og unge, som skolens undervisning ikke kan nå. Samtidig ønsker styrelsen åbenbart at bevare den andel intakt. Styrelsen fjernede samtidig den gode artikel fra deres hjemmeside.

 

Det er skade, for den udgør det eneste indsigtsfulde som nogen offentlig myndighed hidtil har publiceret om folkesygdommen Hyperacusis og behandlingen af den.

 

Socialstyrelsens artikel kan dog fortsat læses i den form, den havde på Socialstyrelsens hjemmeside her.

 

Kaare p Johannesen er journalist og har skrevet flere bøger om ordblindhed og smerteoverfølsom hørelse

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…