Julen tænder lys i mørket

Foto: Colourbox

“Som sand Kristen indstillede General X Gasbombardementet – hele Juleaften!” – Ordene er K.K. Steinckes, og den ironiske undertone er typisk for de mange underfundige aforismer, som denne intelligente politiker har været ophavsmand til.

 

Fyldte kirker

Netop i her i juletiden kan der være god grund til at vende Steinckes ord en ekstra gang, for julen er jo uden sammenligning den højtid, hvor vi er mest bevidste om, at vi skal være gode ved hinanden.

 

For at slå hovedet på sømmet synliggør masser af danskere også netop juleaften deres religiøse tilhørsforhold, idet vore kirker den ene jul efter den anden fyldes til sidste plads og mere til, og der fortsættes rundt omkring i de mange hjem, hvor man denne aften tager hinanden i hænderne og synger de gamle og dog evigt unge julesalmer. De fleste slutter af med en mere verdslig julesang – typisk “Højt fra træets grønne top” – hvorefter det er tid for gaverne.

 

Hykleri og dobbeltmoral?

Det er værd at bemærke prioriteringen juleaften: Først synges der, og først derefter er det gavetid. De umålelige størrelser ånd og fællesskab går forud for det rent materielle. Sådan er det mildt sagt ikke til hverdag i det danske samfund. Man kan så – som Steincke i sin tid gjorde det – vælge at ironisere over, at vi optræder fundamentalt anderledes ved juletid, for så at fortsætte i den gamle skure, når juledagene er ovre. Nogle vil kalde det hykleri og dobbeltmoral.

 

Man kan imidlertid også vælge at anskue det ud fra en anden synsvinkel, som er mere positiv og – tror jeg – også tættere på de grundvilkår i tilværelsen, som vi alle sammen er underlagt. Stillet over for kravet om næstekærlighed, kommer vi alle til kort. Konfronteret med kravet om at ikke blot dit eget liv, men også dit medmenneskes liv er dit ansvar, kan man ikke undgå at føle sig afmægtig. Den afmægtighed kan man tage oppe fra og ned og sige til sig selv, at det kan i øvrigt også være lige meget. Vi lader fem og syv være lige og lader egoismen råde. Resultatet bliver overfladiskhed, rodløshed og en evig fortvivlet jagt på materielle goder. Det er den virkelighed, der på mange måder er det danske velfærdssamfunds.

 

Julens glade budskab taler til hver enkelt af os

Her kommer så netop julen ind i billedet. Den minder os om, at nok er vi en del af denne egoistiske og materielt fikserede verden – derfor hele det kommercielle juleræs. Men vi er samtidig omfattet af det ubegribelige paradoks, som er kernen i den kristne tro, nemlig at vi er gjort ansvarlige for vort liv, selv om vi hver især kommer til kort, når vi skal leve op til det ansvar.

 

Julens glade budskab er, at vi i den store livssammenhæng alligevel er omfattet af en universel kærlighed og tilgivelse, som gør os værdige og værdifulde midt i vores ufuldkommenhed. Dette at julen gennem sit kristne kærlighedsbudskab tænder lys i mørket, så vi pludselig kan se hinanden som medmennesker, er i sig selv noget stort.

 

Derfor er det også helt forkert at reducere julen til noget, der bare har noget med hygge, tændte stearinlys og god mad at gøre. Rigdommen ligger et helt andet sted end på bordet og under juletræet. Jeg tror derfor heller ikke på, at mennesker bevæger sig til deres respektive kirker blot for hyggens og traditionens skyld. Det gør vi, fordi der er noget fundamentalt vigtigt for det enkelte menneskes liv at komme efter. Et budskab som giver os styrke og kraft til at leve, et budskab som taler til hver enkelt af os – store som små, rige som fattige.

 

Julens kristne budskab binder os sammen

Læs også
Dannebrog: Folkets flag og et nationalt symbol – en bog skrevet med et varmt, dansk hjerte

Når julen bliver ved med at betyde så meget for de fleste mennesker, så har det naturligvis en dybere årsag, som er forbundet med, at vi ikke – som tidens politisk korrekte trendsættere ellers gerne vil plædere for – er frit i luften svævende multikulturelle væsener løsrevet fra alle sammenhænge.

 

Vi er derimod hver især et lille, men betydningsfuldt led i en ufattelig stor sammenhæng, og det er glæden og dybden i julens kristne budskab, der binder os sammen. Som et symbol på denne samhørighed tager vi også hinanden i hænderne og danner en miniudgave af den store sammenhæng, men netop i miniudgaven ligger samtidig kærligheden og storheden.

 

Glædelig jul!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…