Min søn Albert er vegetar og drikker ikke komælk – men han spiser mere varieret end de fleste andre

Foto: Privat

Jeg er vegetar, og jeg drikker ikke komælk. Min søn på snart halvandet år får den samme mad som sine forældre.

 

For os er det et velovervejet og velbegrundet valg, at den kost, vi indtager, består af et minimum af animalske produkter, men til gengæld af et maksimum af en bred vifte af råvarer fra planteriget.

 

Andre mener måske, det blot handler om en fiks idé, der går ud over min søn. Og de tror måske, at han lider af en eller flere former for afsavn. Måske kunne det modsatte være tilfældet.

 

De stakkels børn?
Pernille Bendixen, der er dagplejemor, skrev kritisk om de forældre, der ifølge hende har fikse idéer om deres børns kost. Hun omtalte i indlæg i Den Korte Avis 2. april børnene fra en familie, der ernæringsmæssigt lever efter bogen ”En kernesund familie”, og henviste til Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, der har advaret mod denne bog og mod en mælke- og glutenfri kost.

 

Jeg opfordrer gerne endnu engang til, at folk tænker lidt over grundlaget for disse styrelser.
Den nyeste ernæringsvidenskab inkluderer typisk ikke komælk på listen over hverken sunde eller essentielle fødevarer. Jeg – som lægmand – er enig med fagfolkene, som for en uge siden skrev i Politiken: ”Vi ville sådan ønske, at de etablerede sundhedsmyndigheder snart ville indrømme, at opfordringerne til mælkedrikkeri er funderet i industrielle interesser og ikke har grundlag i sundhedsfremme.”

 

Jeg har personligt ikke læst bogen ”En kernesund familie”, så jeg kan ikke udtale mig helt konkret om, hvad dette kernesunde koncept går ud på, men jeg har ingen fordomme imod de mennesker, der fravælger gluten.

 

Det har vi ikke gjort i min lille familie, men det er da ikke utænkeligt, at det kunne være et skridt, der kunne komme hen ad vejen. Umiddelbart vil jeg dog sige, at vi som ikke-allergikere blot behøver at være opmærksomme på ikke at indtage for megen gluten i vores samlede kostindtag. (Madforlivet.com)

 

Jeg er altid meget lydhør over for enhver, der beretter om egne sundhedsgevinster ved at omlægge deres levevis, herunder typisk kosten. Det handler om førstehåndserfaringer, man endda tit selv kan bevidne blot ved at se på vedkommende. Hvis det ind imellem så betyder, at man må revurdere, hvad man troede man vidste, så er man i bund og grund blevet en livserfaring rigere.

 

En socialforskers erfaringer
Ane Kathrine Gammelby, socialforsker ved Aarhus Universitet, tog i et læserbrev i Den Korte Avis til genmæle over for Pernille Bendixen. Hun påpegede, at der er børn, som vitterligt ikke kan tåle gluten, men det bliver ikke opdaget, og børnene får mad, de reelt ikke kan tåle.

 

Ane Kathrine Gammelby vender med god grund dagplejerens problematik 180 grader på hovedet og skriver blandt andet: ”Lille Mia på bare et år må gerne få mælk og gluten. Ikke fordi hun er rask, men fordi hendes læge siger, at hun ingenting fejler. Han følger nemlig Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis man bare spiser ligesom de andre børn i de danske daginstitutioner, er der ingen, der løfter et øjenbryn. Heller ikke selvom man ikke har det godt.”

 

Den historie fra virkelighedens verden kender vi kun alt for godt til herhjemme:

 

På trods af, at der er et utal af undersøgelser, der underbygger, at vegetarer spiser både sundt og næringsrigt, er vi blevet bedt om at aflevere en lægeattest, fordi vi har frabedt, at vores søn fodres med animalske produkter i sin dagpleje. Denne absurde situation har jeg før skrevet om i Den Korte Avis.

Læs også
Kvinder sætter fokus på cannabis som medicin

 

Spørgsmålet om fejlernæring
Pernille Bendixen skrev: ”Det er meget betænkeligt, at forfatteren kategorisk fraråder mælk og glutenholdige fødevarer, det vil sige hvede, rug og havre, til små børn. Jo flere fødevarer man udelukker, jo større er risikoen for fejlernæring.”

 

Jeg vil give Pernille Bendixen helt ret i, at jo flere fødevarer, man udelukker, des større risiko er der for – om ikke direkte akut fejlernæring – så dog grund til en vis bekymring.

 

Min erfaring er, at typisk både vegetarer og veganere gør sig skyldige i præcis det modsatte: De spiser meget varieret og er bredt orienteret i forhold til fødevarer, deres næringsværdier og mulighederne for forskellige måder at tilberede en råvare på.

 

Jeg spiste selv betydeligt mindre varieret, da jeg var omnivor. Dette sker typisk, fordi man funderer sit måltid ud fra kødet/en kødret.

 

Nu har jeg  efterhånden levet uden kød på min tallerken i 17 år, og jeg er ved at være en garvet kender af blandt andet også de mange sunde alternativer til kødprodukter, man kan købe.

 

Det vegetariske/veganske funderede køkken er et stadigt voksende marked i den vestlige verden, da udbud og efterspørgsel som bekendt hænger sammen. (Anima.dk)

 

Læs også
Holdningskorrigerende tøj har til hensigt at afhjælpe smerter i ryggen

Grund til bekymring

Socialforsker Ane Kathrine Gammelby skrev: ”Hvis det eneste, der skal have gyldighed, når vi diskuterer sundhed, er et positivt prøvesvar, ja, så er det, man som socialforsker bliver bekymret. For hvem har egentlig retten til at definere, om noget er galt, og om en “behandling” virker? Lægen med sit prøvesvar eller forældrene med deres oplevelse af deres barns (mis)trivsel?”

 

Jamen, som mor bliver jeg sandelig også bekymret! Det er ikke os forældre der på nogen måde er interesserede i, at vores barn socialt isoleres, som Pernille Bendixen i sit indlæg også ytrer bekymring for, kan være en konsekvens, når et barn spiser ”anderledes” end flokken.

 

Ensformigt pålæg

Jeg har selv for mange år siden været medhjælper hos en dagplejemor. Her passede vi fire drenge, hvoraf den ene spiste det samme pålæg på brødet til frokost hver dag, da forældrene vist nok havde en ”fiks idé”. Jeg husker, at jeg syntes, det var synd for ham. Han var ikke så gammel, og jeg tror ikke, at han selv bemærkede noget ”anderledes”.

 

Han var ikke uden for flokken på grund af sin ensformige rugbrødsmad, og så vidt jeg ved, blev der ikke udbedt en lægeattest på drengen fra dagplejeledelsens side. Jeg ved til gengæld, at vi ikke vidste, hvad han spiste derhjemme. Han kunne muligvis være rigeligt dækket ind hjemmefra.
Jeg ved også, at han i dag er en fuldvoksen mand, der ikke på nogen måde ser ud til at have lidt nogen form for nød i barndommen.

 

Lægeattest og det sociale aspekt
Min søn fejler heller ikke noget. Tværtimod. Siden han blev født, har jeg løbende kunnet konstatere, at han sjældnere har været syg og skrantende end sine jævnaldrende. Det kan selvsagt være rent held, men det kunne også være, fordi vi tænker kritisk over, hvad det er for en mad, vi propper i os. Jo bedre sammensat kost, des bedre et udbytte af næringsværdien. Det gælder naturligvis også i den tid, hvor man ammer sit barn. Dit barn får groft sagt gennem modermælken, det du som mor spiser. Han er desuden – set i forhold til gennemsnittet – rigtig godt med både i højde, drøjde og mental udvikling.

 

Når man i flere år har levet uden kød og i lige så mange år har konstateret et langt større velbefindende hos sig selv og sine nærmeste, så er det helt naturligt at videregive denne ”fikse idé” til sit barn.

 

Læs også
Fitnesscenteret er for alle

Hvis et barn dernæst, på grund af få afvigelser i sit kostindtag, socialt isoleres er det min påstand, at det oftest desværre har med den voksne omverdens reaktioner på ”afvigelser” at gøre.

 

Gør man ikke som voksen opmærksom på – eller påpeger ”afvigelser” overhovedet i nogen sammenhæng, så gør børn det heller ikke. Små børn har ingen forudindtagelser om, hvad der er rigtig eller forkert levevis, før vi voksne opdrager dem i det billede, vi selv finder at være det normative.

 

Formynderisk

Vi vil alle som forældre komme til at inddrage ubetænksomme bemærkninger og uvidende fordomme i opdragelsen af vores børn, men der er hele tiden mulighed for at tænke efter, før man taler højt foran sit barn om emner, de i deres medfødte uskyldighed bør forskånes for.

 

Dagplejeren, jeg assisterede hos, og jeg talte aldrig højt om ”den stakkels dreng i flokken, der kun fik en slags pålæg på brødet”. Vi behandlede så vidt overhovedet muligt alle drengene ens.

 

Der er mange børn, der lever under særlige vilkår i hjemmet. Der er vel næppe nogen familie, der er helt ens, og hvorfor skal nogle børn vejes og måles, når andre ikke skal?

 

Når vi f.eks. bliver bedt om at aflevere en lægeattest, fordi vores søn ikke spiser kød og/eller drikker komælk, så mener jeg, at selve samfundet potentielt er med til at ”socialt isolere” et barn på baggrund af formynderi.

Læs også
Det skal du vide om Impotens

 

Så længe der hos et barn ikke er tegn på mistrivsel overhovedet, skal der ikke løftes pegefingre af forældrene, og dermed indirekte også barnet. Tag i stedet fat og brug ressourcerne på de børn, hvor der viderligt er grund til bekymring.

 

Den endegyldige sandhed
Jeg siger ikke, hverken med dette indlæg eller mit forrige, at der er én og kun én endegyldig sandhed. Men jeg siger, at der er så stærke argumenter for en ikke-animalsk baseret kost, at de ikke bare kan fejes til side som fikse idéer, der betyder fejlernæring.

 

Den kost, vi som vegetarer indtager, har både belæg som ”rigtig” i forhold til den helt basale, naturlige kostindtagelse for mennesket samt læner sig kraftigt op af den nyeste forskning på sundheds- og ernæringsområdet. Begge dele er tilgængelige for enhver at læse om, både i bogform samt på adskillige sider på internettet, der skulle have lyst til at vide mere.

 

Efterhånden er vi en del i min familie, der er vegetarer og veganere, og jeg kan meddele, at vi har det rigtig godt: Vi har ubekymrende blodprøvetal, grønne lamper lysende på blodtryksmåleren og latterligt lave kolesteroltal.

 

Af blandt andet ovennævnte grunde er det naturligvis for os en ”endegyldig sandhed” at leve vegetarisk. For det ”vi plejede at gøre”, drikke komælk og spise kød, viste sig hen ad vejen slet ikke at være det rigtige for os.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…