Islamister har taget magten i Brøndby Strand Idrætsklub og fortrænger danske værdier

wikipedia

Der sker en ny udvikling i de områder, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund. radikale islamister får magten i institutioner som boligområder og nu en fodboldklub. Den samme udvikling ser man i Storbritannien.

 

Brøndby Strand

Mange af de indvandrere, der kom til Danmark fra slutningen af 1960’erne har bosat sig på Københavns Vestegn. De flyttede ofte ind i det sociale boligbyggeri som det store Brøndby Strand byggeri. De betyder, at mere en hver femte borger i Brøndby Kommune i dag er indvandrer eller efterkommer. (Danmarks Statistik)

 

En del er blevet godt integrerede. Andre er radikale islamister, der har en bevidst politisk dagsorden. Deres mål er en gradvis islamisering af det danske samfund med en islamisk stat baseret på islams regler, kalifatet, som endemål.

 

De radikale islamister er efterhånden blevet så stærke, at de kan bruge demokratiet til at sætte sig på magten i samfundets institutioner. Det skete i det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Her overtog Hizb ut-Tahrir magten i boligbestyrelsen og brugte den til at præge området med islamiske regler.

 

Det samme ser man i stor skala i Storbritannien, hvor indvandringen har været endnu mere massiv. Her har radikale islamister overtaget magten i en del flere skoler i flere byer. Det bliver beskrevet i en artikel i avisen i morgen.

 

I Danmark er turen nu kommet til en fodboldklub i Brøndby. Det er folk med tilknytning til Hizb ut-Tahrir, som har fået magten i Brøndby Strand Idrætsklub. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

 

En klubs forvandling

Brøndby Strand Idrætsklub har i mange år været et samlingssted for lokale beboere og deres børn, hvor der var plads til alle. Men det har nu ændret sig.

 

Sidste sommer var andelen af tosprogede medlemmer, der fortrinsvis er børn og unge,  i klubben nået op på 60 procent.

 

I december blev bestyrelsen og formanden Henrik Pedersen væltet. Ind kom Zahid Manzoor som ny formand og Ibrahim Atrach som ny kasserer.

 

Læs også
“Forfølgelse af kristne er næsten på folkemordsniveau” – politisk korrekte politikere og medier gør ingenting

De er begge knyttet til Hibz ut-Tahrir, der står for en aggressiv antidemokratisk og kvindeundertrykkende politik.

 

Magtskiftet har da også betydet helt nye tider i klubben. nøjagtig som i Egedalsvænge og i de britiske skoler.

 

De danske eller vestlige værdier forsvinder og bliver erstattet med islamiske regler. Det sker i de britiske skoler, hvor eleverne nu sidder kønsadskilte (se artiklen i morgen), det skete i Egedalsvænge og nu i Brøndby.

 

Den tidligere forpagter i cafeteriet blev øjeblikkeligt afsat af den ny bestyrelse, og en anden stod klar. Nu blev der ikke længere serveret svinekød og øl på stedet.

 

Den tidligere formand fortæller, hvordan Zahid Mansoor holdt bedetid under træningen – noget han selv afviser er sket.

 

Ibrahim Atrach lægger da heller ikke skjul på, at de har en klar plan for, hvad de vil med foldboldklubben.

 

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

Såvel Mansoor som Atrach siger direkte til avisen, at de er modstandere af demokrati, og at de ikke stemmer til folketingsvalg. Men de kan altså godt bruge demokratiet, når det kan sikre radikal islams indflydelse i danske institutioner.

 

Danskere forsvinder

Fodboldklubben har en lang tradition for at være et tilholdssted for de lokale beboere med deres børn. Men nu forsvinder danskerne. En af dem er Tanja Tagge. Hun har trukket sin søn ud: “Han skal ikke blandes ind i alt det her”, siger hun til Ekstra Bladet. Han spiller nu i Brøndby IF.

 

I dag er 90 procent af medlemmerne i klubben tosprogede børn og unge.

 

Advarsel

Naser Khader og forskeren Kirstine Sinclair siger til avisen, at de er meget bekymrede over udviklingen. Det er mennesker, der arbejder for en islamisk stat. De arbejder målrettet for at vinde flere unge. Og her er en fodboldklub ideel for dem, fordi de komme i kontakt med et stort antal drenge og unge mænd.

 

“Jeg opfatter det ikke som noget uskyldigt eller tilfældigt. Det er en nøje planlagt strategi”, siger Naser Khader til Ekstra Bladet.

 

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…