Islamisterne prøver at ændre det danske samfund

slamister i Danmark (Arkivfoto: Asger Bonnevie

Det er sikkert ingen hemmelighed, at Danmark, siden de første udenlandske arbejdere kom til landet i 1960’erne, har ændret sig markant.

 

Homogeniteten er væk og med den tillidskulturen og sammenhængskraften.

 

Efter 1983, hvor vi fik ”verdens mest liberale asyl- og indvandringspolitik”, tog ændringerne rigtigt fart. Politikerne ignorerede den del af befolkningen, der blev hårdest ramt af en voldsom tilvandring af fremmede, som for alt for manges vedkommende intet ønske havde om at blive en del af det danske fællesskab.

 

De fremmede opdagede meget hurtigt den laissez faire politik, der førtes i landet. Stort set alt var tilladt eller medførte blot minimale sanktioner, som personer, der kommer fra diktaturer, ikke kan tage alvorligt.

 

Udlændinge kunne frit etablere foreninger med det formål at omstyrte demokratiet. Vi lærte nye begreber at kende, såsom polygami, kønslemlæstelse, kvindelikvidering, såkaldte æresforbrydelser, tvangsselvmord, tvangsægteskab, børneægteskaber, dumping, sharia-domstole, ren og uren, halal, fatwa samt navnene på de forskellige former for kvindelig beklædning, der skal afsondre dem fra resten af befolkningen o.m.a. Og vi blev bekendt med praksis af alle disse nye begreber.

 

Islamistiske foreninger

Den mest rabiate af de islamistiske foreninger, Hizb ut’Tahrir (HuT), er gennem årene blevet mere synlig. Foreningen kæmper imod integration af muslimer i det danske samfund. HuT går ind for kønsapartheid, indhyllede kvinder og arbejder på, at demokratiet afskaffes og erstattes af et khalifat.

 

Hvordan det skal ske, så vi på microplan i Kokkedal i julen 2012 med den overvejende muslimske bestyrelses forbud mod at få det traditionelle juletræ op i bebyggelsen Egedalsvænge.

 

I 2013 gik man et skridt videre. Efter rådføring med HuT gik bestyrelsen i gang med at lukke bebyggelsens danske klubber. Det er i øvrigt HuT’s intention at få indflydelse overalt i samfundets institutioner, selv i børnehaver. Foreningen har et tæt samarbejde med Islamisk Trossamfund. Da HuT’s ledelse menes at være veluddannede folk, modbeviser de politikernes tyrkertro på, at uddannelse er lig med integration.

 

De ikke-uddannede og ligeledes uintegrerede medlemmer af Kaldet til islam, har samme endemål som HuT: khalifat, afskaffelse af demokratiet og indførelse af sharia. Medlemmerne er et alt andet end sofistikeret sammenrend af salafister, der er iklædt deres hjemlandes klædninger. Efter engelsk forbillede indførtes sharia-zoner i Tingbjerg.

 

Da der ingen sanktioner var efter overtagelse af en bydel, fik de blod på tanden og drog til Kgs. Nytorv for at råbe forbandelser over Danmark, mens deres åndelige vejleder, den berygtede prædikant sheik Omar Bakri, via en højttaler råbte dødstrusler. Heller ikke vores soldater er gået fri for deres chikane.

Læs også
Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

 

Medlemmerne af foreningen Minhaj ul-Quran foretrækker også sharia frem for demokrati. Modsat HuT har de fundet det mere formålstjenligt at etablere relationer med magthaverne for efterhånden at øge islams indflydelse i samfundet.

 

Politiske partier og mangfoldighed

De fleste politiske partier har over årene gerne villet vise, at de går ind for mangfoldighed, så partierne kan afspejle befolkningen. Dette er forsøgt med større eller mindre held.

 

Det Radikale Venstre har først og fremmest været trækplastret for medlemmer af Minhaj ul-Quran. Da Sherin Khankan nægtede at underskrive en resolution om, at hun tog afstand fra sharia, fik mange af partiets egne medlemmer nok, og minhaj’erne røg ud igen. Dog ikke med Marianne Jelveds gode vilje. Hun var stolt af, at det var hendes parti, der havde taget debatten om sharia-lovgivning og dødsstraf. Næppe en sædvanlig debat i et dansk parti.

 

De unge minhaj’ers uddannelse fejler imidlertid ikke noget. Det borger dog ikke for integration. Det samme gælder lægen, den radikaliserede radikale tidligere viceborgmester, nu rådmand Rabih Azad-Ahmad i Aarhus.

 

Socialistisk Folkeparti ville også være mangfoldigt. Så de overtog Kamal Qureshi fra De Radikale. Han blev bedre kendt under navnet Oliver og var uddannet som læge; dog med lidt selvforskyldt forsinkelse. Han var i øvrigt arg modstander af den danske tradition med, at Folketingets åbning indledes med gudstjeneste. Så var en fremmedartet religiøs fest i Folketinget mere acceptabel.

 

Læs også
Lille dreng på bare 16 måneder måtte ikke komme med sin mor i svømmehal, fordi han kunne sexkrænke muslimske kvinder …

Den arrangerede Özlem Cekic (SF), som har en stærk tilknytning til Fethullah Gülen bevægelsen. Bevægelsens avis, Zaman, fik den for en islamistisk bevægelse usædvanlige ære i 2010 at afholde muslimernes religiøse fest i Folketinget. Eller ”Folkets Hus”, som Cekic pompøst kalder den bygning, der i dag er en fæstning, hvor det sikkerhedsmæssigt er lige så svært for ”folket” at komme ind som at komme ud at flyve med El Al.

 

Det Konservative Folkepartis flirten med det mangfoldige blev en kort fornøjelse. Heller ikke i Socialdemokratiet gik det så godt. Lægen Fatima Shah blev “gået” efter sin tilslutning til stening af utro kvinder.

 

Selv Enhedslisten, partiet der mener, at religion er opium for folket, fik fat i en islamist, der tæt indhyllet især gjorde sig bemærket ved en dårlig hukommelse og hårdnakket benægtelse. At hun havde været medlem af Socialdemokratiet, havde hun svedt ud, og den dato, der har forandret hele verden, sagde hende intet. Måbende så vi til, da hun nægtede at give hånd til mænd, og måbende så Enhedslisten til, da hun nægtede at underskrive Grundloven.

 

Glæden ved det nye medlem blev derfor særdeles kort. Men så kunne hun da heldigvis bruges som ”brobygger” mellem politi og islamister i sin ghetto. Politi og kriminelle skulle lære at forstå hinanden.

 

Imamer

I religionsfrihedens navn er importeret et utal af imamer. Ved hjælp af politikerne steg imamernes indflydelse på den politiske scene. I så høj grad, at også den såkaldte elite gik ind for parallelle retssystemer i Danmark. En umiddelbar risiko for selv at skulle blive ramt af sharia, betragtede de som minimal.

 

Imamernes udtalelser vidner om, at det bestemt ikke er som sjælesørgere, de er kommet hertil. Det er nok gået op for de fleste, at de ikke er løsningen på den totalt forfejlede integration; de er end ikke en del af problemet. De er hele problemet. De har uden sanktioner kunnet danne lokale shariaråd, tordne mod integration og afholde køkkenbordsvielser, herunder med børn.

 

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

Så når en mand ikke kan importere flere kvinder, kan han blive køkkenbordsgift med en eller flere herboende. Disse ”ægteskaber” er ikke underkastet ægteskabets retsvirkninger, men økonomisk kaster de lige så rigeligt af sig, som om de var. Det samme var og er tilsyneladende tilfældet i alle andre europæiske lande med enorme udgifter til offentlig forsørgelse af disse multifamilier.

 

Stormoskeer

Med velvillig tilladelse af visse politikere og med generøs finansiering fra Iran og Qatar kan meget store og prangende moskeer bygges. Minareterne er et magttegn og skal helst rage langt op over byens kirketårne. For at holde den del af befolkningen i ro, som er alt andet end begejstret over disse supermoskeer, lover imamerne, at man ikke vil kræve ret til bønneudkald.

 

Det løfte skal nok tages med et gran salt, da det er sket i andre europæiske lande, sidst i Sverige. Det Hamas-kontrollerede Al-Aqsa TV blev dog listet ind i moskeen i Rovsinggade. Hamas er på EU’s terrorliste, men der er ingen grund til panik. Det siger politikerne og den herskende klasse selv, for det har imamen selv sagt. Så det er ganske vist.

 

Mens eksperter advarer, støtter politikere og “eliten” stormoskeer. Findes der en hjemmegroet terrorist noget sted, der ikke er blevet radikaliseret i en moske? Af de godt 90 jihadister, der foreløbig anslås at være rejst til Syrien for at blive trænet i terror, er de toogtyve radikaliseret i Grimshøj moskeen i Århus. I Quba-moskeen på Amager, lærer imam Abu Ahmed sine elever, at det højest opnåelige er at dø som martyr. Histoppe venter 72 jomfruer.

 

Rollemodeller

Rollemodeller er de unge minoritetsmænd- og kvinder, der klarer sig så fint i det danske samfund, at nogle triumferende kan hævde: ”Integrationen lykkes”. Så skidt med, at ikke-islamistiske kvinder mobbes, at en rollemodel dømmes for mordforsøg, at en klubmedarbejder er med i et tæskehold, og at én er ansat af kommunen og overfaldsmand. En af de notorisk værste forbrydere i Blågårdsplads-banden har skam også været rollemodel.

 

De små nålestik

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

På mange områder har vi måttet se ændringer, hvor vores egen kultur fortrænges, og den islamiske vinder indpas, også i skoler, børneinstitutioner og på hospitaler. Eksisterer der en ”køreplan” for islamisering, som nogle mener? Tja, der er i hvert fald områder, der synes at bekræfte denne antagelse.

 

Den modvillige kristne konvertit Manu Sareen (RV) er lige er blevet udnævnt til integrationsminister. Han har fået en god idé. Alle danskere skal påduttes integrationspligt, efter at det er mislykkedes for politikerne. Hurtigt kom han i øvrigt på kollisionskurs med statsministeren. Hun sætter sig imod, at islamiseringen sniger sig ind i vores institutioner. Sareen mener, at det må institutionerne selv bestemme. Ræven er endnu engang sat til at vogte får.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…