Muslimske kvindeoprør begynder at vise sig, men de møder voldsomme reaktioner

Women on Walls

I kølvandet på det såkaldte arabiske forår, hvor både religiøse og sekulære muslimske kvinder deltog på lige fod med mændene, troede mange, at vejen nu var endelig banet for ligestilling for de muslimske kvinder.

 

Men i takt med, at tidligere diktatorer er blevet fjernet fra magten og islamisterne har fået stadig mere vind i sejlene, er undtrykkelsen af kvinderne kun blevet endnu mere brutal. Men nu gør de muslimske kvinder oprør.

 

Massive overgreb på kvinder i Egypten

Tahrirpladsen i Kairo, hvor den egyptiske revolution tog sin begyndelse, og hvor kvinderne deltog på lige fod med mændene, er i dag et livsfarligt sted for kvinder at opholde sig.

 

Da flere hundrede muslimske kvinder den 8. marts 2011, på Kvindernes Internationale Kampdag, på Tahrirpladsen krævede ligestilling og et opgør med seksuelle overgreb på kvinder, blev de mødt af en større gruppe mænd, som aggressivt jagtede kvinderne væk fra pladsen med krav om, at de skulle gå hjem, “hvor de hørte til”.

 

Mange af kvinderne blev befamlet, mens andre blev banket og måtte reddes væk fra grupper af mænd. Det var også her på Tahrirpladsen, at CBS-journalisten Lara Logan blev banket og voldtaget af en gruppe mænd kort efter Mubaraks fald. Hun slap angiveligt kun fra det med livet i behold, fordi nogle regeringssoldater greb ind.

 

Seksuelle overgreb er så hyppigt forekommende i Egypten, at mange kvinder end ikke tør anmelde det af angst for, at de selv eller deres familier stigmatiseres. Ifølge en undersøgelse fra 2008 lavet af “The Egyptian Center for Women’s Rights” har hele 83 procent af egyptiske kvinder og 93 procent af udenlandske kvinder oplevet seksuelle overgreb. Over 60 procent af de adspurgte mænd indrømmer, at de har medvirket til forulempelse af kvinder i det offentlige rum.

 

Gadekunstnere giver en hjælpende hånd

Forfølgelsen og forulempelsen af kvinderne, der deltog i 8. marts demonstrationen på Tahrirpladsen, har blandt andet ført til, at kvinderne nu har fået hjælp i kampen for ligestilling fra en noget uventet kant.

 

En gruppe gadekunstnere kaldet NooNeswa, bestående af både mænd og kvinder, bruger nemlig deres kunst, graffitien, i kampen for kvinders rettigheder. I deres første projekt Graffiti Harimi, kvindernes graffiti, portrætterer de magtfulde egyptiske kvinder, blandt andet skuespillere og sangere, og bringer under hvert portræt et citat fra hver enkelt.

 

Dette for at vise andre kvinder i Egypten to ting: at kvinder også har stor betydning for den egyptiske kultur, og – ikke mindst – at kvinder også har ret til at være synlige i det offentlige rum.

 

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

Opgør med, at kvinderne er andenrangs mennesker i moskeerne

Et oprør blandt muslimske kvinder breder sig nu også i USA, hvor muslimske kvinder med Edina Lekovic i spidsen er begyndt at sige fra overfor diskrimination i landets moskeer.

 

Oprøret startede, da Edina Lekovic, direktør for Muslim Public Affairs Council, besøgte en moske i det sydlige Californien. Ved indgangen til moskéen blev hun modtaget af en dreng, der gjorde hende opmærksom på, at hun ikke måtte benytte hovedingangen, men skulle benytte en anden indgang kun for kvinder med begrundelsen “sådan er det bare”.

 

Dét var angiveligt dråben, der fik bægeret til at flyde over for de muslimske kvinder i det sydlige Californien, og de har nu taget fat på et opgør med et af islams allerstørste tabuer siden profeten Muhammeds tid, nemlig kønsadskillelsen.

 

Kvinderne er dødtrætte af, at aktiviteterne i moskeerne først og fremmest henvender sig til mænd, ligesom de ikke længere vil finde sig i at være tvunget til at benytte en speciel indgang kun for kvinder. De forlanger også at kunne færdes frit i moskeerne på lige fod med mændene, ligesom de forlanger at kunne se imamen, når han læser bønnen.

 

Vold, voldtægt og drab

På grund af de højlydte protester fra kvinderne, har et islamisk råd i det sydlige Californien indvilliget i at sætte en glasvæg op i en lokal moské, så kvinderne på den måde får mulighed for i det mindste at se imamen.

 

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

Herudover har man lovet kvinderne, at der vil blive afholdt en konference, som har til formål at undersøge, hvordan man eventuelt kan imødekomme de muslimske kvinders krav om at kunne benytte hovedindgangen til moskéerne, på lige fod med mændene.

 

De muslimske kvinders kamp for at få sat kønspolitik på dagsordenen og ændret lovgivningen til gavn for kvinderne er al ære værd. Indtil nu har det dog først og fremmest resulteret i trusler, vold, voldtægt og drab.

 

Kvinders frihed gør danske islamister frygtelig vrede

Også herhjemme skaber det voldsom vrede i visse muslimske miljøer, når talen falder på muslimske kvinders rettigheder.

 

Da minister for integration og sociale forhold, Manu Sareen, i en rapport fremlagt tidligere på året, opfordrede til et opgør med den strenge sociale kontrol i visse indvandrermiljøer, lød der et ramaskrig fra islamisterne i Hizb ut-Tahrir:

 

“Det er blevet tydeligt for enhver, at integrationspolitikken bevæger sig med hastige skridt i retning af at opløse den muslimske familie … skytset er ligeledes rettet mod den muslimske kvinde, som man ønsker at bedrage med illusionen om ligestilling og kvindefrihed … Vi appellerer derfor kraftigt til muslimerne generelt, samt imamerne, moskébestyrelserne og de muslimske organisationer specifikt om, at de rejser sig for at beskytte muslimernes sønner og døtre fra disse djævelske angreb på muslimernes ære.”

 

Får kvinder ret til at bruge hovedindgangen i nye stormoskeer?

Læs også
Vores naboland i opløsning: Nu har Sverige fået en regering med en minister, der hylder ekstrem islamist

Mens kvindeorganisationerne har travlt med at finde ud af, om de overhovedet har “ret” til at blande sig i deres muslimske medsøstres manglende ligestilling, står flere stormoskéer snart færdige i København.

 

I den forbindelse får man lyst til at spørge, om de ansvarlige politikere, der har givet tilladelse til blandt andet en stormoské bygget for midler fra Qatar, mon har betinget sig, at kvindelige brugere af moskéen selvfølgelig får ret til at benytte samme indgang som mændene, nemlig hovedindgangen?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…