Iraks kulturarv ødelægges og plyndres i ly af kaotiske tilstande

Islamisk Stat har på systematisk vis udplyndret det nordøstlige Syrien, der har seks steder med på UNESCO’s Verdensarvsliste, heriblandt oldtidsbyen Apamea.

 

I ly af borgerkrigen blev Apamea udplyndret på mindre end et år. Plyndringen af al-Nabuk i Qalamunbjergene nordøst for Damaskus, hvor der fandtes oldtidsfund, der var 8000 år gamle, skal ifølge The Guardian have indbragt IS den svimlende sum af 36 millioner dollar.

 

Nu er turen kommet til Irak. Der ligger flere tusind arkæologiske udgravningssteder langs Eufratfloden, hvoraf mange endnu ikke er blevet kortlagt. Deres udplyndringer er ikke lige så visuelt spektrakulære som ødelæggelserne af monumenter (man kan dog få et indtryk af det store indgreb på satellitbilleder), men det er en indbringende forretning, der i ly af landets kaotiske tilstande medvirker til at finansere den fortsatte terrorvirksomhed.

 

I begyndelsen stod Islamisk Stat selv for udgravningerne, men de opfordrer nu lokale til at gøre arbejdet, mod at IS får 20% af udbyttet (den såkaldte khums skat), som ifølge sunniislam er skat på krigsbytte.

 

Folk fra IS overvåger udgravningsstederne og inddriver skatten. Genstandene bliver transporteret til antikvitetshandlere i Tyrkiet og herfra spredt til hele verden. Irakiske oldtidsfund er dukket op i Tyrkiet, Saudi-Arabien, Jordan, Iran, Syrien, Italien, Frankrig, Schweiz og Californien. Rige private samlere anskaffer oldtidsfund på det sorte marked og venter nogle år, inden de eventuelt videresælger genstandene.

 

Det vurderes, at den illegale handel med oldtidsfund, som IS kontrollerer, er 1 milliard dollar værd. UNESCO anslår, at den illegale handel fra verdens krigszoner beløber sig til 2,2 milliarder dollar om året. Islamisk Stat sidder således på halvdelen af det sorte marked.

 

Handel med oldtidsfund er blevet den tredie mest indbringende handelsvare på det globale sorte marked, næst efter våbenhandel og narkohandel.

 

Mosul Museum, der næst efter Bagdads museum er landets største, blev besat af IS i juli måned. Da USA gik ind i Irak i 2003 benyttede røvere sig af det opståede kaos til at plyndre museet, og det vides ikke, hvad der sker med museets kulturskatte denne gang.

 

Flere sjældne manuskripter, hvoraf nogle er 800 år gamle, er forsvundet fra Mosuls centralbibliotek. Teksterne, der er religiøse eller digte, er skrevet på papir eller læder, og nogle bøger har bladguld. Gamle klostre og kirker er blevet hærget af IS krigere, der har brændt mere end 1200 sjældne religiøse skrifter.

 

Forsøg på at opspore de stjålne kulturgenstande

Der gøres forsøg på at redde nogle af Iraks mange kulturskatte ud af landet, væk fra Islamisk Stats hærgen og plyndringer. Man må lade monumenterne stå: gamle klostre, kirker, moskeer, helligdomme, gravmæler og arkæologiske udgravningssteder, men de kan i det mindste blive fotograferet, så deres eksistens kan dokumenteres for eftertiden, hvis de skulle blive ødelagt.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

En gruppe bibliotekarer i Toronto arbejder på at bevare de kristne samfunds skrifter for eftertiden. Nogle af skrifterne daterer sig til 600-tallet. Gruppen arbejder blandt andet med en dokumentsamling skrevet på syriakisk, der er en dialekt af aramæisk (som Jesus talte) og var udbredt  i Mellemøsten.

 

Mange af teksterne er kopier, mens originalerne findes i Irak, og i de tilfælde, hvor teksten er hugget ind i sten og mure, har de i stedet fotografier af teksten.

 

Et andet gammelt irakisk folk, der blev fordrevet fra landet, er jøderne. Der havde været jøder i Irak siden 720 f.Kr., og i 1940 bestod en fjerdedel af Bagdads befolkning af jøder. I forbindelse med Anden Verdenskrig voksede antisemitismen – også i Irak – og den islamiske nationalisme. De fleste irakiske jøder flygtede som følge heraf, mens resten flygtede i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne. Efterkommerne lever i dag i Israel og USA.

 

Da amerikanerne kom til Irak i 2003, fandt de hos Iraks hemmelige politi en samling af jødiske bøger og relikvier, som Saddam Hussein havde konfiskeret. Genstandene måtte reddes fra en vandfyldt kælder, og et omfattende restaureringsarbejde har siden fundet sted i USA. Flere eksilirakiske jødiske samfund har givet udtryk for, at dokumenterne og relikvierne tilhører det jødiske folk, der måtte gå i landflygtighed, og ikke den irakiske stat, der fordrev dem.

 

International Council of Museums (ICOM) udsendte efter plyndringerne i Syrien en liste over syriske kulturgenstande, der var i farezonen, og opfordrede generelt museer, kunsthandlere, samlere og auktionshuse rundt omkring i verden til ikke at anskaffe og sælge disse genstande.

 

Det irakiske Ministerium for Turisme og Fortidsminder vil undersøge omfanget af ødelæggelserne, er i besiddelse af billeder og videoklip fra Ninive provinsen, der viser organiseret smugling af store arkæologiske genstande transporteret i lastbiler.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

I samarbejde med Kulturministeriet vil de fremlægge resultaterne af deres undersøgelser for UNESCO og opfordre organisationens medlemslande til at gøre en større indsats for at finde de stjålne kulturgenstande. Man vil eksempelvis gerne have et uvurdeligt vægmaleri fra oldtidsbyen Nimrud tilbage.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…