International søvnekspert: Så vigtig er en god søvn, og sådan sørger du for at få den

Colourbox

Mange mennesker sover for lidt. Nogle afsætter for lidt tid til at sove, andre har problemer med at sove, selv om de forsøger. En britisk undersøgelse fra 2011 viste således, at over 30 procent af deltagerne led af søvnproblemer.

 

Manglen på søvn ser ud til at være et voksende problem, fordi så mange af os har gang i så meget, der går ud over søvnen. Blandt unge er det ikke mindst trangen til at kommunikere med vennerne via den smartphone, der ligger lige ved siden af sengen.

 

Det kan godt være, at vi bilder os ind, at det ikke gør så meget med den manglende søvn. Men søvneksperten professor Richard Wiseman kan fortælle os, at det gør det altså. Han udgiver nu bogen ”Night School” (”Natteskole”) med masser af informationer og gode råd om søvn.

 

Søvnens betydning

Wiseman henviser til en stor amerikansk undersøgelse fra 2003, der viser en meget klar sammenhæng mellem, hvor meget folk har sovet, og hvor meget de er oppe på mærkerne – åndeligt og fysisk.

 

Folk, der havde sovet i ni timer var særdeles friske, mens folk, der kun havde sovet tre til fem timer hurtigt blev trætte og uopmærksomme. Det er ikke så overraskende. Mere overraskende er mønsteret hos folk, der havde sovet syv timer – hvad mange vil betragte som ganske pænt.

 

De pågældende erklærede da også, at de følte sig friske, men efter nogle dage begyndte træthed og mathed at præge deres præstationer.

 

I øvrigt er der også dokumentation for, at det påvirker ens levealder, om man får sovet tilstrækkeligt.

 

God søvn giver højere karakterer

Wiseman slår i øvrigt fast, at det er en rigtig dårlig idé at ofre sin søvn for at få mere tid til at forberede en eksamen, en ansættelsessamtale eller lignende.

 

Gør det ikke, det hævner sig, skriver han. Du får meget mere gavn af at komme i seng i ordentlig tid. Ikke bare vil du føle dig friskere den næste dag, du vil også meget bedre kunne huske det, du arbejdede med dagen før.

 

Læs også
Kvinder sætter fokus på cannabis som medicin

Han henviser til en israelsk undersøgelse, hvor man delte skoleelever i to grupper. I den ene fik de at vide, at de skulle gå i seng en halv time tidligere end normalt, i den anden skulle de gå i seng en halv time senere end normalt. Bare denne beskedne forskel kunne tydeligt aflæses i de to gruppers præstationer.

 

En amerikansk undersøgelse af 3.000 gymnasieelever viste, at eleverne med høje karakterer i gennemsnit gik i seng omkring 40 minutter tidligere og sov omkring 25 minutter længere end eleverne med lavere karakterer.

 

90 minutters reglen

Men Richard Wiseman nøjes ikke med at fortælle os, hvor vigtigt det er at få en god nattesøvn. Han har også råd parat til dem, der ikke kan nå at få sovet så meget om natten.

 

Et af disse råd drejer sig om den såkaldte 90 minutters regel.

 

Man ved, at vores søvn er delt op i forløb på omkring 90 minutter hver. Hvert enkelt af disse forløb består af fire faser med drømmeløs søvn (ingen hurtige øjenbevægelser) og en fase, hvor vi drømmer (med hurtige øjenbevægelser).

 

Hvis vi sover helt naturligt uden vækkeur og lignende torturinstrumenter, vil vi altså vågne op, efter at vi har været igennem et antal forløb på cirka 90 minutter. Vi føler os friskest, når vi har fået lov til at gøre det sidste af disse 90 minutters forløb helt færdigt i stedet for at blive afbrudt midt i det.

Læs også
Holdningskorrigerende tøj har til hensigt at afhjælpe smerter i ryggen

 

Så selv om vi måske ikke samlet set sover så mange timer, er det vigtigt at tilrettelægge sin søvn, så man får afsluttet de 90 minutter, man er i gang med. Også hvis vækkeuret venter om morgenen.

 

Det kan man gøre ved at tælle baglæns. Man ved, hvornår man skal op. Og så regner man sig frem til, hvornår man så nogenlunde skal lægge sig til at sove, for at man er færdig med et forløb på omkring 90 minutter, når vækkeuret ringer.

 

Den går selvfølgelig ikke altid. Hvis man for eksempel ligger søvnløs i en længere periode, går der kuk i regnestykket. Men Wiseman anbefaler det som en rettesnor.

 

Snup en lille lur, hvis du kan

Samtidig slår Wiseman et stort slag for, at man om muligt tager sig en lur i løbet af dagen – især hvis man ikke sover så meget om natten. Talrige forsøg har demonstreret den gavnlige virkning.

 

En lur er god for helbredet. Og det er netop en lur, altså en kort søvn, der skal til. For eksempel lidt over middag. Den sætter også skub i hjernen.

 

Læs også
Fitnesscenteret er for alle

I et tysk forsøg fra 2008 bad man deltagerne om at lære en liste med ord udenad. Derefter blev deltagerne fordelt på tre grupper: Den ene forblev vågen, den anden sov i 40 minutter, og den tredje tog en hurtig lur på seks minutter.

 

Da de blev bedt om at gengive ordene, klarede gruppen uden søvn sig nogenlunde, gruppen med 40 minutters søvn klarede sig bedre, og gruppen, der lige var nede at vende, klarede sig bedst.

 

Canadiske forskere konstaterede i 2009, at selv den korteste lur gav en væsentlig forbedring i folks velbefindende, reaktionstid og kvikhed.

 

Ja, selv hvis man slet ikke falder i søvn, har det en gavnlig virkning at lægge sig ned for at tage en lur, skriver Wiseman.

 

Så galt kan det gå med for lidt søvn

For at drive sine pointer helt hjem nævner Richard Wiseman en række kendte katastrofer i forbindelse med skibsfart, rumfart og atomkraftværker, hvor mangel på søvn hos de ansvarlige har spillet en væsentlig rolle.

 

Så galt går det jo næppe for os andre. Men vi skal trods alt færdes i trafikken, præstere på arbejdet, være behagelige at omgås og helst opleve glæde ved livet.

Læs også
Det skal du vide om Impotens

 

Alt dette fungerer nu engang bedst, når vi får en ordentlig søvn.

 

(Kilde: Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…