Integration? De har fået ophold i Danmark, men buher af det danske fodboldlandshold

Foto: Uriasposten

Som mange læsere vil vide, spillede det danske fodboldlandshold venskabskamp mod Tyrkiet i onsdags.

 

Der var mange tilskuere med tyrkisk baggrund til stede.

 

Foragt for Danmark

De pågældende personer har fået ophold i Danmark, men en hel del af dem føler sig ikke som danskere. Det fremgår af deres adfærd den aften.

 

De holdt helt klart med Tyrkiet. Der blev viftet meget med det tyrkiske flag, også af to typer, der løb ind på banen under kampen. Det hele blev garneret med godt med nødblus og anselige kanonslag. De valgte med andre ord ret demonstrativt side.

 

Nå, ja, kan man sige – bortset fra, at det var meget massivt, er der vel ikke noget forgjort i at vise sine følelser for oprindelseslandet.

 

Men de pågældende gjorde mere end det. De viste samtidig deres foragt for det danske landshold – og dermed indirekte for Danmark.

 

Det skal understreges, at det ikke gjaldt alle tilskuere med tyrkisk baggrund. Andre var præget af en afslappet og venskabelig atmosfære.

 

Men der var ganske mange, som buhede højlydt af det danske landshold. Vel at mærke ikke af holdets spil, men af holdet som nationale repræsentanter. Buh’eriet satte ind, da det danske hold kom på banen, og fortsatte under ”Der er et yndigt land”.

 

Stadionspeakeren måtte bede om at udvise gensidig respekt. Gensidig? Buh-råbene var da temmelig ensidige.

 

Hård politisk kritik

To danske politikere er kommet med skarpe reaktioner på det passerede.

 

Dansk Folkepartis Søren Espersen skrev en besked på Twitter, hvor han kaldte det ”beskæmmende og pinligt med et tyrkisk hjemmepublikum i Odense. Er indvandrerne danske eller tyrkere”.

 

Espersen uddybede senere sit synspunkt:

 

”At anden-, tredje- og måske fjerdegenerationsindvandrere fra Tyrkiet står og buher under Danmarks nationalsang på et dansk stadion er fuldstændig uantageligt og også uappetitligt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man omdanner Odense Stadion til en hjemmebane for Tyrkiet, når man har dansk pas og kalder sig dansker. Det, synes jeg, er meget stærkt forargeligt.” (tv2.dk, 4.9.)

 

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance skrev på Facebook:

 

” … kære indvandrere og efterkommere i Danmark: I må efter min mening gøre op med jer selv, om I kun er i Danmark, fordi det er bekvemt. Eller om I også vil regne jer selv til det danske folk, som Grundtvig skrev.” (4.9.)

 

Ikke noget enestående fænomen

Buh-råbene mod det danske landshold er ikke noget enestående fænomen i fodboldens verden.

 

For nogle år siden måtte en venskabskamp mellem Frankrig og Algeriet, der blev spillet i Frankrig, afbrydes. Årsagen var meget aggressive reaktioner mod det franske hold fra tilskuere med algerisk baggrund.

 

Nogle kommentarer til Søren Espersens bemærkninger på Twitter går på, at det jo ”bare er fodbold”. Det siger ikke noget om holdningen til Danmark, hedder det.

 

Vel gør det så. Det siger noget om loyalitet – om hvilket land, man identificerer sig med, og hvilket land man har behov for at nedvurdere. Hvis disse tyrkiske tilskuere følte sig som danskere og elskede Danmark, ville de ikke buhe af det danske hold før kampen.

 

De kunne i det mindste have klappet til begge sider og viftet med både det danske og det tyrkiske flag, hvis de ønskede at markere deres dobbelte tilhørsforhold. Men det gjorde de ikke.

 

De politisk korrekte slår sig på virkeligheden

Det problem, der viste sig onsdag aften, drejer sig om meget mere end fodbold. Det drejer sig om manglende integration, parallelsamfund – og værdier og holdninger, der er stærkere forankret i oprindelseslandet end i det nye land.

 

Tag et eksempel: Den tyrkiske præsident Erdogan (tidligere ministerpræsident) har flere gange besøgt Tyskland, der har en meget stor tyrkisk befolkningsgruppe

 

Her er han blevet tiljublet i kæmpestore forsamlinger af tyrkiske indvandrere, der opfatter ham som deres leder. Og sådan opfatter han også sig selv.

 

I nogle kredse taler man om, at man ikke skal kalde folk for indvandrere med tyrkisk, pakistansk eller anden baggrund, når de er anden eller tredje generation her i landet. Så er de bare danskere, lyder det.

 

Men denne politisk korrekte tanke er de buhende tyrkere, der var til landskamp onsdag aften, fuldstændig uenige i. Sådan er det med den politiske korrekthed: Den slår sig ustandselig på virkeligheden.

 

(Kilder: tv2.dk, Uriasposten, Twitter, Facebook)

 

 

Del på Facebook