I går blev der sat ny uofficiel dansk rekord i politisk spin.
Det skete, da Christiansborg og medierne kogte på grund af dramaet i Venstre.
Hen på formiddagen kolporterede store medier som Politiken og TV2 en historie om, at Lars Løkke ville trække sig som formand på aftenens hovedbestyrelsesmøde. Mange andre medier tog historien til sig.
Siden fik historien en udbygning, der avlede ny hektisk medieaktivitet. Det hed sig, at der blev arbejdet på at gøre Venstres tidligere forsvarsminister Søren Gade til ny formand.
Søren Gade undlod at dementere, hvilket blev set som et tegn på, at der var noget om snakken.
Så kom hovedbestyrelsesmødet … og Lars Løkke gik aldeles ikke af. Han blev i den grad siddende. Søren Gade så man ikke noget til. Men han må vel have indvilliget i at medvirke til den falske historie.
Den store medienyhed tidligere på dagen viste sig at være uden hold i virkeligheden. Den var bevidst plantet hos en Politiken-journalist – tilsyneladende af en person tæt på Løkke. Rent spin.
Strategien virkede perfekt, men …
Denne snedige spin-manøvre hjalp Lars Løkke til at tage alt og alle på sengen, da han på mødet tilkendegav, at han blev siddende. En overrumplet forsamling tog simpelt hen dette til efterretning.
Væk var det stormløb mod Løkke, som mange havde forventet. Væk var al snakken om at indkalde til et ekstraordinært landsmøde for at tage et åbent valg om formandsposten. Tilbage var Løkke.
Journalister sad med røde ører og et vantro udtryk i ansigtet. De var ufrivilligt blevet et redskab i Løkkes strategi.
Strategien virkede perfekt i går. Men for Løkke var det kun et første skridt mod et politisk comeback. Forude venter den største prøve: mødet med vælgerne.
Her kan Venstre med Løkke i spidsen blive udsat for nogle barske meningsmålinger. Det har jo i hvert fald været tilfældet på det seneste.
Hvis det holder stik, vil der være en stor fristelse for Helle Thorning til at slå til mod Løkke, inden han måske kan nå at vinde fodfæste.
Et hurtigt valg kan blive resultatet nu, hvor Løkke bliver.
Kulturen i Venstre
Når Løkke bare kunne blive siddende som formand uden nogen afstemning i hovedbestyrelsen, hænger det sammen med kulturen i Venstre.
I modsætning til andre partier ligger det ikke til Venstre-folk at tage store, dramatiske partiopgør. Man sætter en ære i at kunne snakke sig til rette uden råben.
Det var derfor meget usædvanligt, at dele af partiet denne gang anså situationen som så alvorlig, at de krævede formandens afgang.
Men de fleste af kritikerne har ikke brudt sig om at stå i den situation. De mødte da heller ikke frem til hovedbestyrelsesmødet med en klar fælles plan for, hvordan Løkke skulle fjernes fra magten. De så gerne, at man som vanligt kunne snakke sig til rette.
Da Løkke så satsede hele butikken på at blive, var der ingen organiseret modreaktion og ingen, der ville kaste sig ud i et kæmpe slagsmål på stedet. Også på det punkt lykkedes Løkkes strategi.
Men i Venstre vil mange vagtsomt følge udviklingen i den kommende tid. De vil nervøst studere meningsmålingerne. Og frem for alt vil de vente med tilbageholdt åndedræt på, om der skulle komme nye belastende historier i medierne om Løkke – hvilket Løkke kategorisk afviser.
Thorning ser en fordel
De ved, at hvis det sker, står Venstre til en regulær nedsmeltning ved et valg med Løkke i spidsen.
I regeringen er vurderingen, at Løkkes forbliven er en fordel for rød blok.
I første omgang gælder det i forhandlingerne om vækstpakken og beskæftigelsesreformen.
Løkke vil have meget hårdt brug for at rette opmærksomheden væk fra sin og Venstres nedtur. Han vil derfor være stærkt opsat på at skabe resultater i disse forhandlinger.
Det havde han succes med, da han sidste efterår lavede lynforlig om finansloven lige efter dramaet om GGGI.
Thorning og Vestager vil selvfølgelig være bevidste om dette. De vil vurdere, at det vil være lettere for dem at afvise de Venstre-krav, som de er mest imod, fordi Løkke tørster efter forlig.
Skulle forhandlingerne ende i et sammenbrud, så står regeringen i dag bedre til at håndtere den situation, end den gjorde før Løkke-krisen. Eventuelt i form af et valg.
Valg til september?
Meningsmålingerne tyder på, at Løkkes problemer nu giver Thorning en reel chance for at vinde næste valg. Og jo hurtigere hun slår til, jo større er hendes chance for at fange Løkke og Venstre på det forkerte ben.
Et valg før sommerferien er næppe realistisk. Men valget kunne blive udskrevet i august med afholdelse i september.
Thorning har også en interesse i at se lidt flere meningsmålinger, inden hun træffer sin beslutning.
To aktuelle målinger viser en voldsom tilbagegang for Venstre. Men den ene af dem viser et lille rødt flertal, mens den anden stadig har et klart flertal til blå blok. Det er et usikkert grundlag for Thorning at udskrive valg på.
Men hvis rød blok efter sommer er meget tæt på blå blok eller foran, hugger hun formentlig til. Hvis man vil have valg, kan man altid finde et påskud – det er vælgerne ret ligeglade med.
Så skal det vise sig i praksis, om Venstres hovedbestyrelse gjorde det rigtige ved at fortsætte med Løkke.