Gymnasiereformen skal ikke bare til serviceeftersyn, der skal gennemgribende ændringer på bordet

Det sku’ vær’ så godt, og så’ det faktisk skidt.

 

Århundredets reform sagde en stolt undervisningsminister, da hun præsenterede Gymnasiereformen af 2005. Svaghederne var dog både åbenlyse og forudseelige, og det har derfor i løbet af reformens nu 9-årige levetid været nødvendigt at gennemføre en række lappeløsninger, men de har ikke løst reformens fundamentale problemer. Efter sommerferien går partierne bag reformen derfor i gang med det, den nuværende undervisningsminister kalder et serviceeftersyn.

 

Det er ikke nok med et eftersyn. Der er behov for gennemgribende ændringer, for reformen har betydet, at et studentereksamensbevis ikke længere er en garanti for, at en elev har gennemført en almendannende og studieforberedende uddannelse med vægt på faglighed og erhvervelse af såvel bred som dybtgående viden og indsigt.

 

Som Christian Thune Jacobsen, der er direktør for DTU Adgangskursus, siger: ”I dag er en klassisk studentereksamen blevet en forlænget folkeskole. Kravene til et fag som matematik B og A er blevet sænket, og det kan vi mærke på vores førsteårsstuderende, hvis basale færdigheder er blevet dårligere”. Andre universitetsrepræsentanter peger på, at de efter reformen har konstateret en markant mindre abstraktionsevne hos de nye studerende.

http://karriere.jobfinder.dk/artikel/di-i-dag-bliver-ingen-forarget-hvis-du-ikke-kan-regne-1462

 

Forlæng grundforløbet

Gymnasieskolernes Rektorforening har nu taget hul på debatten med et forslag om, at gymnasiets halvårlige grundforløb fjernes. Reformen afskaffede de to gymnasielinier, den matematiske og den sproglige, som ellers havde sikret en solid faglig basis i henholdsvis sprog og matematik/naturvidenskab. I stedet indførtes en ny struktur med et halvårligt grundforløb for alle uanset evner og interesser samt et 2 ½ årigt studieretningsforløb. Det har aldrig fungeret godt, og det har ført til et lavere fagligt niveau i fagene, godt hjulpet af det ny fag almen studieforberedelse (AT), som både har taget tid fra fagene og prioriteret tværgående overfladefaglighed.

 

Det er derfor et godt forslag at afskaffe det halvårlige grundforløb, men Rektorforeningens forslag indebærer, at folkeskolens elever skal vælge studieretning før de starter i gymnasiet, og det er ikke nogen god ide. Gymnasielærernes formand mener også, at den nuværende grundforløbsmodel ikke fungerer godt, men hun er åben overfor, hvorledes en ændring skal se ud.

 

Det ville være en bedre ide at udvide grundforløbet til et helt år, så 1.g. bliver et afrundet hele, der giver eleverne reelle forudsætninger for at vælge mellem studieretningerne. Det har de ikke i folkeskolen. Afgørende er det, at fokus både i grundforløbet og i studieretningerne føres tilbage til fagene. Fagenes timetal må sættes op, og der må skæres i de tværfaglige aktiviteter, som bør koncentreres om de fag, der har naturlige samarbejdsmuligheder, så fagenes centrale områder kommer med igen. Almen Studieforberedelse har ikke et gymnasialt niveau og må afskaffes.

 

For mange studieretninger

Der er almindelig enighed om, at antallet af studieretninger skal reduceres. I øjeblikket konkurrerer gymnasierne om at finde på de mest fantasifulde fagkombinationer for at tiltrække elever. Der findes over hundrede forskellige studieretninger, hvoraf nogle har et tvivlsomt fagligt niveau. Det store antal skaber en helt uoverskuelig situation for de videregående uddannelser og har betydet, at antallet af studenter, der må supplere deres uddannelse efter studentereksamen, er blevet 8 gange større siden reformen.

 

Det er ikke nok bare at skære ned på studieretningerne, hvis man vil gøre noget ved sprogenes og naturvidenskabernes svækkede stilling. Det var meningen, at reformen skulle styrke sprogene og naturvidenskaberne, men man opnåede det modsatte, nemlig et dramatisk fald i antallet af elever med tre sprog (fra 41% til 3%) og et fald i antallet af elever med naturvidenskabelige fag på højt niveau. Det var det forudseelige resultat af de to gymnasieliniers bortfald. En løsning på et problem er at gøre det obligatorisk for eleverne enten at have et naturvidenskabeligt fag eller tysk/fransk på A-niveau.

Læs også
Elev truer lærerinde med pistol – ikke-vestlig indvandring bringer en voldskultur til skolerne, som er ude af kontrol

 

Adgangen skal reguleres

Helt afgørende for, at gymnasiet kan blive til et gymnasium igen, er det, at adgangen reguleres. Gymnasiet skal være for de reelt egnede og dem, der reelt er interesserede i en boglig uddannelse, og ikke bare elever, der bevidstløst fortsætter i, hvad der ligner den folkeskole, de kommer fra.

 

Med 74% af en ungdomsårgang i de gymnasiale uddannelser er der blevet lukket mange uegnede og umotiverede elever ind. De egnede er der stadig, men de spilder deres tid i en skole, der i stigende grad er blevet præget af middelmådighed.

 

Hvor galt det står til med det faglige niveau, kan man få et indtryk af på Køge Private Skole, hvor skolens leder satte en 9. klasse til at besvare nogle skriftlige studentereksamensopgaver, som de klarede med fine resultater. Et af hovedmålene med en ændring af gymnasieordningen må derfor være, at kun elever med mindst 7 i gennemsnit fra folkeskolen optages, så det faglige niveau i gymnasiet kan hæves markant, således at de videregående uddannelser ikke får problemer med studerende, der ikke kan læse, skrive og regne og ikke kan koncentrere sig. Kun derved kan vi sikre universiteter med en universitær standard.

 

Ny økonomistyringsmodel 

Når det er gået, som det er gået, hænger det også sammen med den økonomistyringsmodel, man har valgt, som helt åbenlyst hører hjemme i den bedste af alle verdener.

 

I den virkelige verden undergraver den moralen på skolerne, fordi den frister over evne til at optage så mange elever som muligt og lade dem bestå uanset deres faglige niveau og uanset deres fremmøde. Man behøver ikke være skolepsykolog for at gætte sig til, hvad skolen er parat til at gøre for at optage og få en elev til at bestå, når hver enkelt elev giver en indtægt på over 200.000 kr. over det treårige forløb. Uden en ændring af økonomistyringen til en model, der prioriterer kvalitet over kvantitet, bliver det svært at forbedre gymnasiet.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Det er også nødvendigt at tage et opgør med arbejdsklimaet i gymnasiet, som i alt for høj grad er præget af mangel på vedholdenhed, faglig koncentration og arbejdsindsats hos eleverne. Skolen betragtes som en servicevirksomhed, hvor læreren forventes at trække læsset og bliver sat under anklage, hvis eleverne ikke får høje karakterer. Så sent som i den sidste eksamensuge i år blev en lærer på et gymnasium i et velbjerget kvarter nord for København voldsomt kritiseret af en elevs familie, fordi eleven ikke havde kunnet noget ved eksamen og derfor fået en lav karakter; ”fuck you” var forældrenes kommentar til læreren. Bortset fra udtrykket er en sådan forældreholdning ikke et særsyn og har selvsagt indflydelse på deres børns holdning til skolen og lærerne.

 

Krav og sanktioner skal genindføres

Skolen er i en autoritetskrise og savner redskaberne til at gennemtvinge en holdningsændring hos eleverne. Uden klare sanktionsmuligheder, som vel at mærke ikke har økonomiske konsekvenser for skolen, over for elever, der ikke kommer til timerne, ikke forbereder sig, skaber uro og ikke deltager aktivt i timerne (og rektorer der tør bruge sanktionerne), sker der ikke noget. Det ville naturligvis også hjælpe betydeligt med en holdningsændring hos forældrene.

 

Som den tidligere socialdemokratiske norske undervisningsminister, Gudmund Hernes, skrev: ”Mitt ønske for skolen er derfor: Mer træning. Mer struktur. Mer standardisering. Mer arbeidsdisiplin. Mer faglig konsentrasjon. Mer krav til innsats fra eleverne. Mer krav til engasjement fra foreldrene”.

 

Økonomerne konstaterer, at Europas unge hører til den første generation, der ikke kan se frem til en bedre tilværelse end deres forældre. Efter 2005-gymnasiereformen kan de unge heller ikke længere se frem til at få en bedre studentereksamen end deres forældre. Det må der rettes op på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…