Mod slutningen af Venstres landsmøde i weekenden havde Lars Løkke en overraskelse i ærmet: Han havde inviteret de tre andre borgerlige ledere til en uformel snak foran landsmødets deltagere.
Generelt var der ikke den store politiske substans i samtalen, men Løkke fik dog sendt et væsentligt politisk signal ud mellem sidebenene:
”Det ville jo være fantastisk at have en regering, der havde et flertal i Folketinget. Ikke for at ekskludere andre, men det ville da være dejligt at sidde til regeringsseminar og vide med sig selv, at det, man blev enige om dér, har en chance i livet. Så jeg udelukker ikke nogen på forhånd.”
Signalet drejede sig først og fremmest om Venstres forhold til det andet store borgerlige parti, Dansk Folkeparti.
Denne melding fra Løkke er et udtryk for, at forholdet mellem de to partier er vendt på hovedet.
Nye roller
Da Pia Kjærsgaard var leder af Dansk Folkeparti, var det en mærkesag for hende, at partiet gik efter at komme med i en borgerlig regering.
Lars Løkke gjorde det dog klart, at han ikke havde planer i den retning. Det sagde han før folketingsvalget i 2011, og han gentog det på Venstres sommergruppemøde i 2012.
Men nu signalerer Løkke altså, at han er åben over for tanken.
Til gengæld siger Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, nu nej. Han afviser på ingen måde, at partiet kan komme med i en regering, men han mener ikke at tiden er inde nu.
Thulesen Dahl understreger, at det for ham er et spørgsmål om, hvor partiet får størst indflydelse. Og her er konklusionen: ”I vores egen vurdering af, hvor vi placerer os stærkest, er vi ikke et parti, der siger, at vi skal i regering nu.” (Berlingske)
Rollerne er byttet om. Hvorfor?
Formålet med Løkkes signal
Når Løkke taler om at få Dansk Folkeparti (og de andre) med i regering, er det ikke, fordi han nødvendigvis går efter dette efter et valg. Han ved jo også, at Thulesen Dahl næppe vil være med.
Men Løkke bruger dette signal til at markere sin gode vilje til et tæt samarbejde.
For det første vil han vise de borgerlige vælgere, herunder Venstre egne, at Venstre og Dansk Folkeparti har en del til fælles.
For det andet vil han forsøge at forhindre, at Dansk Folkeparti flirter alt for meget med Socialdemokraterne og andre i rød blok.
Venstre-vælgere har flyttet sig
Det er vigtigt for Løkke at vise, at han er parat til at rykke tættere sammen med Thulesen Dahl – herunder i regering. Det er nemlig, hvad flertallet af hans egne vælgere ønsker.
Venstre-vælgernes forhold til Dansk Folkeparti er blevet klart mere positivt.
Det skyldes, at Dansk Folkeparti har vist sig som en driftsikker samarbejdspartner for Venstre.
Men det skyldes også, at Venstre-vælgerne på væsentlige politiske områder oplever en kortere afstand til Dansk Folkeparti, end de har gjort.
Det gælder således i EU-politikken, hvor der blandt Venstre-vælgere er en voksende skepsis over for, at EU tiltager sig mere og mere magt i forhold til medlemslandene.
Og det gælder i udlændingepolitikken, hvor Venstre-vælgerne er indstillede på en strammere kurs i lyset af den voldsomme tilstrømning og de åbenlyse integrationsproblemer.
For Venstre har det kostet nogle vælgere til Dansk Folkeparti og sat partiet under pres. På begge disse to store områder har Venstre da også justeret kursen og gjort et samarbejde med Dansk Folkeparti lettere.
Thulesens erobring af socialdemokratiske vælgere
Her ser Thulesen Dahl også gerne det tættest mulige samarbejde med Venstre.
Til gengæld arbejder han på at stå friere i forhold til Venstre, når det gælder den økonomiske og sociale politik.
I de cirka 10 år under VK-regeringen, hvor Dansk Folkeparti var fast støtte for regeringen, var der en temmelig klar arbejdsdeling mellem de to partier:
Dansk Folkeparti bakkede ret langt op om regeringens økonomiske politik. Til gengæld fik man store indrømmelser i værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken.
Men Thulesen optræder nu mere selvstændigt i den økonomiske og sociale politik. Og han bruger denne selvstændighed til at lægge sig tættere op ad Socialdemokraterne.
Det gavner blå blok i den forstand, at det hånd i hånd med værdipolitikken trækker socialdemokratiske vælgere til Dansk Folkeparti og dermed til blå blok.
Men det gør livet sværere for en Løkke-regering, fordi den vil blive mødt med større krav til den økonomiske politik fra Dansk Folkeparti, end man oplevede sidste gang.
Disse krav vil skabe et pres på en blå regering for at bevæge sig i en mere socialdemokratisk retning. De vil indgå i Thulesens forsøg på at overtage væsentlige dele af Socialdemokraternes traditionelle politiske profil og vælgerskare.
Løkke vil, men Thulesen vil ikke
For at have friheden til at kunne gøre dette, foretrækker Thulesen i den nuværende situation at stå uden for en eventuel blå regering.
For at undgå dette pres i socialdemokratisk retning ønsker Løkke omvendt at holde Thulesen tættere ind til sig.
Forholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti er vendt på hovedet.
