Danmark har historisk set altid været et meget trygt land at leve i. Danskerne har tillid til hinanden og tør færdes på gader og stræder stort set over alt. Vi betragter ligeledes vores hjem og vores ejendele som ukrænkelige ting, hvor privatlivets fred hersker. Men meget tyder på, at vi skal til at tænke på en helt anden måde. Desværre.
Farvel grænsekontrol, goddag kriminelle østeuropæere
Mens det tidligere var stofmisbrugere, der stod for hovedparten af indbruddene i danske hjem, så er der nu kommet en ny og meget durkdreven gruppe kriminelle til landet. De er kommet som følge af EU’s udvidelse i 2004. Og de har fået nem adgang til landet, efter at grænsekontrollen blev afskaffet ved de danske grænser i 2001.
Det drejer sig om de kriminelle østeuropæere, som nu står for halvdelen af alle begåede indbrud i Danmark. De er organiserede i grupper, og de arbejder professionelt. Ja, indbrud og kriminalitet er sådan set deres profession. De sender ”spejdere” ud for at undersøge de forskellige villaområder, som desuden beregner afstanden til nærmeste politistation, og der er sat et helt system i værk til afsætning og forsendelse af tyvegodset.
Danmark er et af de mest plagede indbrudslande i EU – vi bliver kun overgået af Grækenland. Det skyldes naturligvis, at en stor tillid har præget det danske samfund gennem mange generationer. Vi er ganske enkelt ikke vant til, at vi skal forvandle vore hjem til et uigennemtrængeligt Fort Knox med avancerede alarmsystemer og vagtordninger. Men noget tyder på, vi bliver nødt til det, hvis vi ønsker at sikre vore ejendele.
Kontrol var godt
Det ærgerlige er, at det hele kunne være forebygget så nemt som ingenting. Hvis vi dog bare havde holdt os langt væk fra Schengen-samarbejdet og havde bevaret kontrollen ved grænserne. I dag vokser en generation op, som slet ikke kan huske, at der engang var grænsekontrol. De er nemme ofre for EU-tilhængernes dæmonisering af kontrol – som når f.eks. Margrete Auken fra SF taler om ”bilkøer ned til Köln”.
De fleste, der kan huske grænsekontrollen, vil kunne skrive under på, at køer ved grænsen hørte til de absolutte sjældenheder. Til gengæld var der kontrol – og det fik også mangen en dansker til at gyse, hvis der lå et par flasker vin eller en karton cigaretter for meget i bagagerummet. Kontrollen var baseret på stikprøver og visuel kontrol. Det var det, der gjorde den både frygtet og effektiv. Men for langt de fleste med ren mel i posen, betød den ingenting.
Det føderale EU tænker ikke på dit og mit hus
Tilhængerne taler uendeligt meget om politisamarbejde og kontrol ved EU’s ydergrænser. Intet af det virker. Indbrudsbanderne flyver med lethed under politisamarbejdets radar, hvis der da overhovedet gøres en indsats mod indbrudstyvene. Jeg har ikke hørt om det, så jeg tvivler.
Almindelige menneskers ejendom og værdier, opsamlet gennem et helt liv, har ikke EU-tilhængernes opmærksomhed. EU er nemlig travlt optaget af at afskaffe nationalstaterne – og her har lige præcis de åbne grænser en enorm symbolsk betydning.
Danskerne må nu leve med konsekvenserne af de åbne grænser. De må leve med konsekvenserne af et EU, der er langt mere optaget af systemtænkning og ideologi end hensynet til almindelige menneskers dagligdag. Østeuropæerne lader sig naturligvis ikke afskrække. Et fængselsophold kan man ikke true dem med, for det virker nærmest kun som et behageligt ferieophold midt i det travle arbejde med at tømme danskernes hjem for værdier.
Drop luftkasteller om åbne grænser
Regeringen vælger at lukke øjnene. Ja, problemet med de mange indbrud eksisterer slet ikke for regeringen. ”Nødvendighedens” politik har nemlig udartet sig så meget, at den ikke kan løse nogen relevante problemer her og nu. Statsminister Helle Thorning-Schmidts personlige arbejdsprogram har ét punkt: At undgå kritik af EU og at følge ethvert vink fra Bruxelles med et smil. Det er måske et tyndt program, men for en ”europæer af hjertet” rækker det. Mentalt har statsministeren for længst forladt landet – hvis hun da nogensinde har været her.
Tilbage står danskerne og må betale regningen for EU-tilhængernes luftkasteller – for andet er det ikke. Dansk Folkeparti vil i stedet rydde op.
Vi vil have grænsekontrollen tilbage, fordi det slet ikke giver mening at udvise kriminelle, hvis de næste dag uhindret kan vende tilbage til landet. Og så skal de østeuropæiske kriminelle naturligvis afsone deres straffe i hjemlandet uanset straffens længde. Det er nemlig det eneste, der virker.
