EU-politikken kan ramme regeringen hårdt ved folketingsvalget

EU er rykket ind i centrum af den hjemlige politiske debat. Det er højst usædvanligt, og det skaber en langt større opmærksomhed omkring valget til Europa-Parlamentet end normalt.

 

Men EU-effekten i dansk politik standser ikke ved dette valg. Den vil efter al sandsynlighed rulle videre og få stor betydning ved det kommende folketingsvalg.

 

Sker det, bliver det første gang, at et folketingsvalg har EU højt på dagsordenen. Normalt har de to ting været holdt adskilt: EU-debatten har især udfoldet sig i forbindelse med folkeafstemningerne, mens den kun har haft en svag rolle ved folketingsvalget.

 

Hvorfor bliver det anderledes denne gang? Fordi den ny EU-debat rører ved et helt fundamentalt spørgsmål for det store flertal af vælgerne:

 

Hvilken slags land skal Danmark være?

 

Ny måling: Vælgerne straffer regeringen i EU-politikken

EU-politikkens centrale rolle er dårligt nyt for regeringen. Det fremgår af en ny meningsmåling (A&B Analyse/Altinget).

 

I målingen skulle vælgerne give regeringen karakter på en skala fra 0 til 10 inden for de forskellige politiske områder. Resultatet sammenlignes med en tilsvarende måling fra 2012.

 

Generelt får regeringen dårlige karakterer. Men der er især ét område, hvor bedømmelsen af regeringen har taget et ordentligt dyk siden 2012.

 

Rigtigt gættet. Det er EU-politikken. Her er vælgernes gennemsnitskarakter røget fra 4,6 til 4,0.

 

Perspektivet i dette er klart: EU-politikken kan ramme regeringen hårdt ved folketingsvalget.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

EU-politik og udlændingepolitik

Samtidig viser målingen, at vælgerne er særdeles kritiske over for regeringens udlændingepolitik. Karakteren er faldet yderligere fra et i forvejen lavt niveau, så den nu er på 3,6.

 

Der er en forbindelse mellem holdningerne til EU-politikken og til udlændingepolitikken.

 

I de politisk korrekte snakkende klasser vil man gerne gøre det til, at danskerne er præget af fremmedfjendtlighed på begge områder. Men det er en afsporing af debatten.

 

Vel findes der fremmedhadere også i Danmark. Men det store flertal af danske vælgere er aldeles ikke styret af fremmedfjendtlighed.

 

Det, der driver dem både i forhold til EU-politikken og udlændingepolitikken, er spørgsmålet:

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Hvor meget kan det danske samfund bære, uden at nogle meget vigtige kvaliteter ved det går tabt?

 

Hvor meget kan EU-bestemme, uden at disse kvaliteter går tabt? Hvor megen indvandring fra ikke-vestlige lande kan samfundet kapere, uden at disse kvaliteter går tabt?

 

Samfundskontrakten

Det er ikke spor tilfældigt, at EU-debatten er eksploderet omkring velfærdsydelser, herunder børnecheck.

 

Velfærdssystemet er en afgørende del af den uformelle samfundskontrakt, som binder danskerne sammen.

 

Folk har forskellige opfattelser af, hvor stort velfærdssystemet skal være, og hvad der er et rimeligt skattetryk. Men langt de fleste danskere er fælles om den holdning, at der skal være et udbygget velfærdssystem, som kan varetage vigtige serviceopgaver og forhindre social elendighed.

 

Derfor betaler de økonomisk bedrestillede betydelige summer til støtte for de økonomisk dårligere stillede. Det kan lade sig gøre, fordi der er en høj grad af samhørighed og tillid mellem borgerne.

Læs også
Protestvalg i EU: Fra indvandrerkritik til grønne holdninger

 

Vi deler i vidt omfang værdier, sæder og skikke. Derfor er betalerne nogenlunde trygge ved at slippe deres penge (selv om mange gerne så et mindre beløb).

 

Bevares, alle ved, at der bliver snydt med sociale ydelser. Men alt i alt har de fleste betalere følelsen af, at deres penge går til folk, som de har et fællesskab med.

 

Den dag, hvor de ikke længere har denne følelse af fællesskab, vil velfærdssamfundet krakelere.

 

Vi aner jo ikke, hvad der foregår i Rumænien

Og her kommer så pointen, når det drejer sig om EU. Der er af gode grunde ikke et nær så stærk en følelse af fællesskab med borgere fra andre EU-lande.

 

Vi kan være nok så positive over for at samarbejde med dem. Men der er ikke den grad af samhørighed og tillid, som kommer af, at man er tæt forbundet gennem fælles sprog, samfund, historie og kultur.

 

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

Det er jo ikke tilfældigt, at der kun er få danskere, som aner, hvad der foregår i Rumænien.

 

Når EU lægger op til, at danske skatteborgere skal betale velfærdsydelser til EU-borgere, så snart de slår sig ned i Danmark, så begynder samfundskontrakten at smuldre. Så strækker man velfærdssystemet ud over, hvad befolkningen kan acceptere.

 

EU-elitens tyrkertro

EU-eliten er besat af tyrkertroen på, at man bare skal køre løs med EU-love og -regler, og så skal befolkningerne nok følge efter. Det er for eliten vejen til et stadig mere integreret Europa.

 

Man har fået mange advarsler om, at befolkningerne ikke vil lade sig trække af sted på den måde. Og nu ser det ud til at gå helt galt i forbindelse med velfærdsydelserne.

 

Regeringen har strøet salt i såret ved at optræde, som om den ikke så det store problem. Nu har den så hevet lidt i land igen, men skaden er sket.

 

Vælgerne tror ikke på, at regeringen vil værne om den samfundskontrakt, som for dem er helt afgørende.

Læs også
En stemme på Mette Frederiksen vil uundgåeligt være en stemme på en svagere udlændingepolitik

 

Derfor kan regeringen blive ramt hårdt, ikke bare ved EU-valget, men også ved folketingsvalget.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…