En dramatisk ændring af døgnet

Portræt af en ukendt med et ur fra 1560 (bbc.uk)

Mandag 3.2 skrev Per Ullidtz en artikel om Svend Tveskæg, der døde for 1000 år siden. En læsere har reageret på artiklen. Han citerede fra artiklen:

 

“Da havde han været konge over hele England i blot 5 uger, siden julen 1013. Officielt døde han den 3die februar, men det skyldes at døgnskiftet var kl. 18, og ikke som nu kl. 24. Det er dette tidlige døgnskifte, der gør, at vi stadig fejrer Juleaften, Sankt Hans aften med mere.”

 

Og skrev videre

 

Jeg har altid undret mig over, hvorfor vi fejrede juleaften den 24., og her fik jeg så forklaringen.

 

Men læseren vil gerne have en uddybning på hvorfor vi holder jul den 24.12 og en selvstændig artikel om døgnskiftet, hvornår døgnskiftet ændredes, og hvad det i øvrigt har betydet af interessant ting.

 

Per Ullidtz svarer:
På Svend Tveskægs tid begyndte det nye døgn ved solnedgang, ligesom det stadig er tilfældet i den mosaiske tidsregning, så døgnet bestod af en nat efterfulgt af en dag, begge med 12 timer. Det gav en stor variation i timernes længde på vore breddegrader. En dag-time var på cirka 35 minutter ved juletid og 85 omkring Sankt Hans, og omvendt for nat-timerne.

 

Klostrenes tidebønner startede derimod med Matutin, som oprindelig var ved midnat, måske fordi romerne regnede døgnet fra midnat til midnat (grækernes gik fra solopgang til solopgang). Netop på grund af tidebønnerne havde munkene behov for tidsmålere, og efterhånden slog de mekaniske ure igennem.

 

William af Malmesbury, som skrev i starten af 1100-tallet, påstår at Gerbert af Aurillac konstruerede et mekanisk ur til katedralen i Reims, da han var ærkebiskop dér. Det fandtes stadig på Williams tid. Hvis det er rigtigt, så må det også have eksisteret på Svend Tveskægs tid, for Gerbert blev pave som Sylvester II i 999 og døde i 1003.

 

Efterhånden som de mekaniske ure slog igennem, blev det for upraktisk med den store forskel i timernes længde, selv om man længe gjorde sig umage for at følge sand soltid. Hvis man istedet regnede med 12 timer fra midnat til middag og fra middag til midnat, så kom man (næsten) over problemet med de ulige lange timer, og så var det mest hensigtsmæssigt at datoen skiftede ved midnat, istedet for midt på dagen, undtagen for astronomer.

 

Hvornår det blev almindeligt i den Vestlige verden at regne døgnet fra midnat til midnat, ved jeg ikke, og mange sprog har i øvrigt ikke et ord for døgn, for eksempel engelsk, fransk og tysk. Selv om langt de fleste lande har antaget SI systemet, med USA som den spektakulære undtagelse, er det kun få der anvender SI angivelsen for tid: YYYY-MM-DD hh:mm:ss, hvor døgnets 24 timer tælles fra midnat.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…