Den tidligere toppolitikker Naser Khaders 14 årige datter blev i sidste måned groft overfaldet af en pigebande nær legepladsen ved Ørestad Gymnasium i København.
To af pigebandens medlemmer er anbragt på institutionen MultifunC i København. Forstanderen har beklaget overgrebet i pressen, og undskylder sig med at: ”Vi må ikke låse dem inde”.
Mange drøfter i øjeblikket, hvordan vi i fremtiden kan forhindre lignende optrin, mens andre spekulerer over, om vi fremover er nødt til at vænne os til, at svært utilpassede børn og unge i kraft af børnekonventionen og deres erhvervede rettigheder gør gaderne usikre.
For en bredere forståelse af situationen er det ofte en god ide at flytte perspektiv. Gør vi det opdager vi, at de voksne gør al det forkerte i forhold til unge som dem i pigebanden.
De voksne gør al det forkerte i forhold til unge som dem i pigebanden
-Hvad mon det skyldes at Naser Khaders datter og andre unge piger ikke kan føle sig sikret imod endnu et overgreb? –
Forklaringen er, at vi gør alt det forkerte, hvis målet er, at forhindre pigebanden i at udøve endnu et overgreb?
Vi hjælper dem i realiteten til at gentage deres voldelige overfald.
Det gør vi:
ved at sikre dem fri adgang til mobiltelefoner og internet på opholdsstedet, så de fortsat kan chikanere ofret gennem de sociale medier og aftale tidspunkter for møder ude i byen med vennerne, der skal være med til det næste attack.
Det gør vi:
ved at pædagogerne ikke må standse barnet eller den unge i døren, når det forsætligt vil ud og gøre skade.
Det gør vi:
ved at pædagoger stiltiende ser på, at hash og narkotiske stoffer flyder i institutionerne og er begrænsede i at ransage de unges værelser.
Vi gør det også:
ved at tro at en reprimande og en alvorlig samtale er tilstrækkelig til, at den unge kommer på bedre tanker eller ved at tilbyde dem konfliktmægling imellem offer og krænker, hvor de får talt ud om tingene.
Vi gør det også:
ved ikke at erkende, at de unge ofte lider af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller er følelsesmæssigt skadet med en manglende udviklet moral til følge.
ved ikke at tage udgangspunkt i den unges vrede og had rammer disse følelser i handling let de børn, unge og voksne for hvem det er lykkedes her i tilværelsen.
De voksnes handlinger giver grobund for gentagelse af det, der skal undgås
Vi sikrer en gentagelse, ved at lade de unge være sammen med andre unge, der heller ikke ved, hvad der er rigtig og forkert.
Så længe pædagogerne af skræk for konflikter følger de unges lyster og ønsker og lukker øjnene for de unges behov for opdragelse, normindlæring og træning i en sund mellemmenneskelig omgangsform, er risikoen for en gentagelse nærliggende.
Ved at inddrage forældre og stedforældre og stedsted-forældre, der har søgt om hjælp til deres børn og unge og gøre dem til eksperter på, hvordan vi hjælper deres barn bedst, ja så er vi lige vidt.
Der er behov for en fri pædagogisk debat
Det er på høje tid, at det i vores samfund bliver tilladt at kunne ytre sig offentligt om en anden tilgangsvinkel til disse børn og unge end den, der er fremherskende i dag, hvor samfundet er mere optaget af barnets integritet og rettigheder frem for den kendsgerning, at mange børn og unge trænger til pågående omsorg, tydelige grænser, konsekvens og troværdige voksne, der stiller op dag og nat.
Debatten i medierne ender imidlertid som regel ud i, at fagfolk skændes indbyrdes og kæmper om, hvem der har den mest humane tilgang til emnet.
Løsningen er imidlertid politisk:
Vil man give lovhjemmel til at pædagoger og det behandlende personale på opholdssteder har ret til at tilbageholde en ung, som angiveligt er på vej til at foretage det næste attack?
Vil man indføre en overbygning på socialrådgiverstudiet, der uddanner sagsbehandlere til specialister inden for børn- og familieområdet?
Vil man sikre, at der navnlig i de ”tunge” sager ikke konstant er skiftende sagsbehandlere.
Vil man sikre, at de behandlingskrævende børn og unge ikke placeres i familieplejer, der hverken har viden, kendskab eller erfaring med det, de beskæftiger sig med ud over et mindre kursus af få dages varighed.
Jørn Birk Nielsen er forstander på institutionen Schubertsminde
