Det er ikke let at være undervisningsminister i øjeblikket.
Det er tydeligt, at ministeren ikke rigtig ved, hvad hun skal gribe og gøre i for at skabe enighed mellem forligspartierne, som alle har vetoret, om justeringer af gymnasieordningen.
Der er ellers meget gode grunde til at lave radikale ændringer af den enestående dårlige gymnasiereform fra 2005, der har ført til et dramatisk fald i det faglige niveau hos eleverne.
Det er ikke kun selve gymnasiereformen, der skal ændres.
Der bliver givet for høje karakterer
Det skal også den ny karakterskala, der har en indbygget garanti for karakterinflation.
Gennemsnittet ved studentereksamen er steget betydeligt, og der blev i 2013 givet tre gange så mange 12-taller, som der i 2006 blev givet 11- og 13-taller tilsammen.
Karakterinflationen er oven i købet sket samtidig med, at man har sænket dumpegrænsen og beståkriterierne ved studentereksamen og reduceret antallet af eksaminer.
Der bliver givet højere karakterer for en svagere præstation.
Det er en alvorlig sag, at man ikke længere kan fæste lid til, at de karakterer, eleverne får, afspejler deres reelle faglige niveau.
Taxametersystemet er skurken
Taxametersystemet, som blev indført få år efter gymnasiereformen, skal også ændres.
Taxameterfinansieringen har nemlig den konsekvens, at gymnasierne straffes hårdt økonomisk, hvis de fastholder de faglige krav og lader elever dumpe ved eksamen, samtidig med, at ordningen præmierer gymnasier, der optager alle ansøgere uanset deres faglige forudsætninger og motivation for uddannelsen.
Ministeren har hidtil kun spillet ud med et forslag om et socialt taxameter, som vil give flere penge til de gymnasier, der har mange elever med dårlige karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver.
Det lyder umiddelbart sympatisk, men det meget tvivlsomt, om det fører til noget, for på erhvervsskolerne har man i de senere år haft mange puljer til at gøre noget for de svagere elever, uden at det har ført til noget. Nok så væsentligt er det, at ministerens forslag slet ikke går i clinch med taxametersystemets afgørende ulemper.
Studieretninger
Regeringen har i åbningstalen varslet, at man vil gennemføre ændringer af antallet af studieretninger, som er nået op i helt absurde højder, nemlig 209, og at man vil styrke det faglige niveau. Hvordan man kan styrke det faglige niveau uden at gøre noget reelt ved adgangsbetingelserne til gymnasiet er en sag, åbningstalen ikke kommer ind på.
Undervisningsministeren har indtil nu fastholdt, at hun vil have samme adgangskrav som til erhvervsuddannelserne, nemlig mindst 2 i dansk og matematik ved Folkeskolens Afgangsprøve.
Rektorerne splittede
Der er ikke meget hjælp for ministeren at hente for dette forslag hos størsteparten af forligspartierne.
Og nu fremgår det af en rundspørge foretaget af Berlingske Research, at gymnasiets rektorer er dybt splittede om adgangskrav.
Gymnasieskolernes Rektorforenings officielle holdning er, at man vil støtte regeringens holdning, hvis man overhovedet skal have adgangskrav ved siden af erklæringer om uddannelsesparathed.
Men et ikke ubetydeligt antal rektorer er ikke enige om denne holdning. Således siger Birkerød Gymnasiums rektor: ”Det giver ingen mening at operere med adgangskrav på 02 og 4. Det er det samme som at devaluere gymnasieuddannelsen. 4 gives for den jævne præstation, hvor man i mindre grad opfylder fagets mål og har adskillige væsentlige mangler. Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt?”
Det er næppe overraskende, at nogle rektorer helst ikke ser adgangskrav til gymnasiet, for det kan komme til at betyde en lukning af deres gymnasier.
Svigter erhvervsuddannelserne
Regeringens politik hænger ikke sammen. Man vil opprioritere erhvervsuddannelserne og have flere af folkeskolens elever til at vælge erhvervsuddannelserne i stedet for gymnasiet, men man vil ikke tage de midler i brug, der er nødvendige, for at det kan ske. Det er øjeblikket sådan, at 74% af en ungdomsårgang vælger de gymnasiale uddannelser og kun 19% vælger erhvervsuddannelserne. Det er et fald fra 31% på få år. Regeringens bud på en ændring heraf er mere og bedre vejledning, men det har ingen gang på jorden.
En ændring af søgningsmønstret opnår man kun ved at begrænse adgangen til gymnasiet til de elever, der har de boglige forudsætninger og motivationen til at gå i gymnasiet, og ikke bare går der, fordi det gør alle de andre. Undervisningsministerens forslag om 2 i dansk og matematik vil fastholde den nuværende fordeling af eleverne mellem skoleformerne. Et adgangskrav på 4 vil kun ændre marginalt på det. En ændring af betydning opnås alene ved at kræve 7 i gennemsnit i de boglige fag for optagelse i gymnasiet.
”Vi har sat det mål, at vores børn og unge skal være Danmarkshistoriens bedst uddannede generation”, sagde Statsministeren i åbningstalen. Det er ganske interessant at sætte denne holdning op over for virkelighedens verden, som udtrykt af en gymnasielærer i en artikel i Politiken. Hun beskrev situationen i gymnasiet således: ”Vi sender den ene analfabetiske generation ud af gymnasiet efter den anden”.
Sandheden er, at vi er kommet dertil, at vi nu for første gang sender generationer ud af skolen, der er dårlige rustede end tidligere generationer.
