De reelle grunde til, at Thulesen Dahl ikke vil i regering

Collage: Asger Bonnevie

Dengang Dansk Folkeparti var mindre, talte partiet meget om at komme med i regering.

 

Nu, hvor partiet har vokset sig væsentligt større, gør partileder Kristian Thulesen Dahl meget ud at understrege, at man ikke lægger op til at deltage i en regering efter næste valg.

 

Man kunne ellers tro, at iveren efter at få del i regeringsmagten voksede i takt med størrelsen.

 

Men Kristian Thulesen Dahl har sine grunde til at holde igen. I offentligheden giver han dog kun en friseret udgave af sine overvejelser i den forbindelse.

 

De reelle grunde til, at han ikke vil med i regering, ser lidt anderledes ud.

 

Voksende forventninger

Under Pia Kjærsgaard blev der lagt megen vægt på den anerkendelse af Dansk Folkeparti, som det ville være, at man kom med i regering. En naturlig ambition i betragtning af de grovkornede reaktioner, partiet havde været udsat for.

 

Nu er man så blevet et etableret parti med en stærkt øget vælgerskare og en betydelig status i dansk politik.

 

Dermed er behovet for anerkendelse ikke længere det samme. Til gengæld er kravene og forventningerne til, hvad et større og stærkere Dansk Folkeparti skal kunne udrette i regering, vokset betragteligt. Det gælder både vælgernes og partiets egne forventninger.

 

Det er disse forventninger, der får Thulesen Dahl til at holde igen med regeringsplaner. Som den politiske situation er, vil risikoen for, at de bliver skuffede, være betydelig. Det er sikrere for partiet at gøre sig gældende som støtteparti – for eksempel til en ren Venstre-regering.

 

Indflydelse

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

Thulesen Dahls standardforklaring er, at Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt vil få større indflydelse uden for en eventuel borgerlig regering end indenfor. ”Det er en helt nøgtern vurdering af, hvor indflydelsen er størst,” som han siger. (Politiken)

 

Han peger på, at Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt ikke kan få tilstrækkelig indflydelse på områder som offentlig vækst, integrationspolitik, retspolitik og EU-politik, hvis det deltager i regering.

 

Men det er lidt svært at se, hvorfor partiets samlede politiske indflydelse skulle blive mindre ved, at det deltog i regering.

 

En borgerlig regering vil under alle omstændigheder skulle træffe beslutninger på de centrale områder, han nævner. Og Venstre, Liberal Alliance og De Konservative vil under alle omstændigheder skulle tilgodeses, uanset om Dansk Folkeparti er i regering eller ej.

 

Dansk Folkeparti har jo ikke bedre mulighed for at styre, hvad der samlet set kommer ud af de politiske beslutninger, hvis man står uden for en regering.

 

Gevinsterne

Derimod opnår man andre gevinster ved at stå udenfor:

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

 

Man kan i højere grad selv vælge, hvor man vil stå fast, og hvor man vil give sig for at nå et samlet resultat.

 

Det slidsomme arbejde med at bringe alle partierne ind under en fælles formel, ligger hos regeringen. Uden for regeringen har Dansk Folkeparti ikke samme opgave med at skulle gøre alle tilpas i alle sager. Man kan vælge sine slag med omhu.

 

Samtidig står man friere til at kritisere den førte politik, hvis man står uden for. Man kan profilere sig på, at man står bag de indgåede forlig, men at man gerne ville gå videre i en bestemt retning. Man har også muligheden for at holde sig uden for visse forlig og lægge luft til dem.

 

Uden for regering vil Dansk Folkeparti alt i alt bedre kunne dyrke sine egne mærkesager over for vælgerne – samtidig med at man accepterer det muliges kunst, når der skal indgås forlig.

 

Det er kernen i Kristian Thulesen Dahls ønske om at stå uden for en regering.

 

Det holder ham tilbage

Læs også
Danmark går til valg i en stemning af mistillid til politikerne og utilfredshed med demokratiet – det stiller enorme krav til blå bloks valgkamp

Han er utvivlsomt indstillet på, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt skal gå med ind og tage slæbet som regeringsparti. Men den nuværende situation holder ham tilbage.

 

For det første opfatter han stadig Dansk Folkeparti som et parti under opbygning.

 

Ganske vist er man for længst etableret i det parlamentariske billede. Men i denne valgperiode har partiet trukket nye store vælgergrupper til.

 

Mange af disse vælgere har et noget andet udgangspunkt end de traditionelle DF-vælgere. Det gælder således en del tidligere socialdemokrater.

 

Thulesen Dahl skal nu søge at svejse disse vælgergrupper bedre sammen omkring partiet. Det vil være sværere, hvis man skal hænge på dagen og vejen i en regering, med de daglige slagsmål for at finde et flertal.

 

For det andet vil partierne bag en eventuel borgerlig regering være en broget flok. Meningsmålingerne tyder på, at man skal have dem alle om bord for at kunne mønstre et flertal. Det vil gøre det meget krævende at sidde i regering.

 

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

Flygtningene

Et brændende aktuelt tema illustrerer Thulesen Dahls problem:

 

Situationen på asylområdet er ved at komme ud af kontrol, specielt på grund af de mange syriske flygtninge. Alt tyder på, at disse problemer kun vil vokse yderligere, med mindre man gennemfører mærkbare stramninger i asylpolitikken.

 

Men det vil de fire borgerlige partier næppe kunne blive enige om. Og Dansk Folkeparti vil ikke kunne holde til at sidde i en regering, der ikke for alvor kan få gjort noget ved problemerne.

 

Partiet vil have behov for at stå udenfor og dermed frit formulere sine krav.

 

Her har man en af de såre reelle grunde til, at Thulesen Dahl ikke er ivrig efter at komme i regering.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…