Frederik Philipsen på 100 år gi’r den gas – nu er han blevet TV-stjerne

Ikast Avis

Frederik Philipsen fra Munklinde ved Bording er blevet verdensberømt i Vestjylland. Den 24. oktober fyldte han 100 år. Og i den anledning lavede TV2 Midtvest et indslag med Frederik Philipsen: ”100-årig kører med klatten”.

 

TV-indslaget var i over en uge hver dag det mest set indslag på TV Midtvests hjemmeside. De lokale aviser skrev også om Frederik Philipsen. Og folk elskede beretningen om den 100-årige, der var frisk som en havørn.

 

Han er blandt andet blevet kendt for at køre vejene tynde i sin elskede blå folkevogn Passat, og han er en habil billist.

 

”Jeg kan godt lide at køre bil når de er holdt i orden og de kører godt, det har jeg frydet mig over mange gange.” (TVmv)

 

Jeg bliver 100 år mere

På spørgsmålet om hvor gammel Frederik Philipsen tror han bliver, svarer han med et grin:

 

”Jeg bliver nok 100 år mere.”

 

Den ældre herre fortæller også, at han aldrig har drømt om at blive så gammel, men at han faktisk har det ret godt, alderen taget i betragtning.

 

”Det er selvfølgelig ikke så godt som det har været, men det kan man jo heller ikke forlange. Det kniber lidt med hørelsen, men hvad pokker, der sker ikke noget ved at man ikke kan høre det hele,” siger han og griner stort.

 

Hvorfor er han blevet så gammel?

Frederik Phillipsen er tydeligvis en mand med humor og som har let til grin og lidt selvironi.

 

Humor og et godt grin er en god opskrift på at blive 100 år eller mere.

 

Men han tror nu også, at der er andre forhold, der har spillet ind:

 

”Jeg har arbejdet hårdt hele livet og især de første år, så det tror jeg har været med til at styrke mine muskler og gøre mig stærk. Men der var mange år hvor det var hårdt, men der skulle jo tjenes penge.”

 

Jeg har kørt mere end den motorsagkyndige

Fødselaren har kørt rundt i sin blå VW Passat i de sidste 20 år og kilometertælleren har efterhånden rundet de 106.000 kilometer. Kørekortet har han i baglommen, men til Frederik Phillipsen store fortrydelse er det kun midlertidigt.

 

”Jeg har garanteret kørt flere kilometer end selv den mest erfarne motorsagkyndige,” siger Frederik Philipsen og fremhæver, at han med sine snart 80 år som billist aldrig nogensinde har lavet så meget som en eneste skramme på sine biler. (UgeavisenKarup)

 

Vognmand

Frederik Phillipsen har i mange år været vognmand, men en af sønnerne har for længst overtaget forretningen.

 

Hans første lastbil var en Chevrolet 34 med gasgenerator. Med hjælp fra kautionister lykkedes det ham at få denne bil, der i en tid, hvor alt var småt, kunne bruges til lidt af hvert.

 

”Om formiddagen kørte jeg grise til slagteriet i Herning, så skyndte jeg mig hjem og vaskede bilen lidt inden den om eftermiddagen fungerede som rustvogn,” fortæller Frederik Phillipsen der i dag kun kører småture i sin velholdte blå Passat. (Ugeavisen Karup)

 

Men livet byder naturligvis også på sorg og afsavn selvom man er 100 år. Frederik Phillipsen kone Astrid døde som 90-årig i 2011. Frederik og Astrid nåede at fejre krondiamantbryllup, de var således gift i 65 år.

 

Men det forhindre ham ikke i at nyde livet i fulde drag. Det kan man høre mere om på indslaget her:

 

http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=38616

 

Del på Facebook