I øjeblikket behandler rettet i Glostrup en sag, hvor et palæstinensisk forældrepar til en 17-årig kvinde samt pigens moster og onkel står tiltalt for så grov mishandling af den 17-årige, at hun på et tidspunkt var i livsfare.
Gennem et tre times langt mareridt fik pigen flået alt sit tøj af, blev gennembanket og pisket med en læderrem med et stort metalspænde. Der blev taget kvælertag på hende, og moderen klippede hendes hår af i totter.
Årsag: hun havde fundet en etnisk dansk kæreste, og mareridtet sluttede først, da det lykkedes for hende at flygte nøgen gennem et åbentstående vindue.
Her kunne hun have søgt beskyttelse
Havde den 17-årige palæstinensis været orienteret om sine muligheder og eventuelt henvendt sig til kommunen, ville hun have kunnet få både beskyttelse og hjælp til at starte et nyt og selvstændigt liv langt væk fra familiens trusler og vold.
Hos kommunen ville hun formentlig være blevet henvist til Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark (R.E.D.), som yder beskyttelse til unge etniske kvinder i netop den 17-åriges situation. Centrets adresse er hemmelig og det er samme er de to beskyttede villaer, centret råder over.
”Vi ser mange af den slags sager, men heldigvis ikke i så ekstrem grad, som den fra retssagen i Glostrup,” siger centrets direktør, Anita Johnson, til Den Korte Avis.
Ud over unge etniske kvinder yder centret også beskyttelse til unge par, der er på flugt fra familien.
Flygter især fra familiens vold og tvangsægteskaber
Det er især familiens vold og tvangsægteskaber, unge kvinder med etnisk baggrund flygter fra, men også trusler fra familien er en afgørende faktor.
Af centrets statistik, som Den Korte Avis har fået indblik i, fremgår de således, at ikke færre end 45 af de unge kvinder, som sidste år søgte tilflugt i centret, var flygtet fra familiens vold.
Men også tvangsægteskaber indtager en fremtrædende plads. Således søgte i alt 33 unge etniske kvinder sidste år tilflugt i centret på grund af trusler om tvangsægteskab, medens fem henvendte sig efter at være brudt ud af et tvangsægteskab.
Social kontrol og forbudt kæreste
Af de øvrige årsager til at søge tilflugt og beskyttelse i centrets to villaer, indtager social kontrol også en fremtrædende plads med 15 henvendelser. Ni søgte beskyttelse på grund af forbudt kæreste, medens fem var udsat for trusler fra den godkendte kærestes familie.
Der til kommer yderligere seks henvendelser af andre årsager.
De kommer især fra irakiske og afghanske familier
Skal man gå ud fra etnisk oprindelse blandt de unge kvinder, der søger tilflugt på centret, er det især i irakiske og afghanske familier, volden, tvangsægteskaberne og den sociale kontrol trives.
Blandt de unge kvinder, der sidste år søgte beskyttelse på centret, kom de 17 fra familier af irakisk oprindelse, medens 15 kom fra afghanske.
Men også Pakistan, Somalia og Marokko har en fremtrædende plads i den sørgelige statistik med henholdsvis ni, otte og seks henvendelser fra unge kvinder, der søgte beskyttelse.
I alt er 20 nationer repræsenteret i centrets statistik, og af dem er de 18 muslimske eller muslimsk dominerede.
Eksplosiv udvikling siden 2006
Sidste år søgte 172 unge etniske kvinder beskyttelse, og den samme tendens ser ud til at gøre sig gældende for i år.
Således modtog centret i årets første seks måneder ikke færre 96 henvendelser, hvor det igen er vold fra familiens side og tvangsægteskaber, der dominerer. Medens fem sidste år henvendte sig efter at være flygtet fra et tvangsægteskab, er antallet for de første seks måneder i år allerede nået op på seks.
Rehabiliteringscenter for unge i Danmark blev etableret i 2005, og i de fem måneder, centret det år fungerede, modtog man 11 henvendelser. Det antal steg i 2006 til 64 og nåede som nævnt sidste år op på 172. Det reelle tal for behovet sidste år var på 179, men syv har måttet afvises på grund af pladsmangel.
Altså en tredobling på blot syv år, hvis man tager 2006 som udgangspunkt.
Ikke stigning i volden, men bedre oplysning
Den næsten eksplosive stigning i antallet af etniske unge kvinder, der søger beskyttelse mod familien, tager centret direktør dog ikke som et tegn på, at der er sket en stigning i volden.
”Jeg tror snarere, at det skyldes, at de unge i dag er meget bedre oplyste om deres muligheder for at få hjælp,” siger Anita Johnson til Den Korte Avis og fortsætter:
”Både nogle kommuner og politiet udfører et stort stykke oplysningsarbejde, men når det er sagt, kan jeg jo godt undre mig over, at nogle kommuner stadig ikke er klar over vores eksistens på trods af det informationsarbejde, vi udfører via statspuljemidlerne.”
I alt 40 unge kvinder fandt selv frem til centret
At de etniske unge i dag er bedre orientret om deres muligheder fremgår blandt andet af det faktum, at ikke færre end 40 kvinder sidste år selv fandt frem til centret.
Fra kommunerne blev der henvist 46 og fra krisecentrene 36. Politiet henviste i alt 12 og skolevejlederne 10. De øvrige blev henvist via andre kanaler, der har kendskab til centret. Blandt dem Udenrigsministeriet, der sidste år stod for to henvendelser.
Har skadet sig selv og forsøgt selvmord
For de unge kvinder er det en tung beslutning at forlade familien, og beslutningen får vidtrækkende konsekvenser, understreger Anita Johnson.
”Vi har en del piger, som er selvskadende. De ved ikke, hvordan de skal komme ud af det og komme videre med deres liv og mener, at de lige så godt kan begå selvmord,” fortæller Anita Johnson og fortsætter:
”Og det er et udtryk for en desperat handling at komme til os. Når først de er her, har de ikke mere kontakt til deres familie. Har de søskende, får de aldrig mere dem at se og det samme gælder den omgangskreds og det miljø, de er vokset op i.”
Skal skifte skole eller uddannelsessted og måske have et nyt navn
Når de unge kvinder først er indskrevet på centret, sættes et større apparat i sving. De skal skifte skole eller uddannelsessted, og nogle af dem skal måske have et nyt navn.
”Vi skal så at sige resocialisere dem. Bygge dem socialt op fra bunden, lære dem at begå sig som frie mennesker i et moderne samfund. Vi følger dem hele vejen og hjælper dem blandt andet i gang med arbejdsmarkedstilknytning eller uddannelse, forklarer Anita Johnson og understreger:
”Når først beslutningen om at flygte fra familien er taget, er der ikke nogen vej tilbage. Det sker, at nogle under forløbet når til den erkendelse, at de foretrækker familien frem for friheden. Men de kender så også konsekvenserne, når de vender tilbage til familien.”
I alt 13 par søgte sidste år beskyttelse
Som nævnt er det ikke kun unge kvinder, der kan søge beskyttelse på Rehabiliteringscenter for etnisk unge i Danmark.
Centret har også en afdeling for par, og her søgte i alt 13 par beskyttelse sidste år. For seks af parrenes vedkommende drejede det sig om forbudt kæreste, medens seks par flygtede fra trusler fra begge deres familier eller den enes familie.
For et enkelt pars vedkommende drejede det sig om flugt fra social kontrol.
Her er det især pakistanske, irakiske og afghanske familier, der er repræsenteret.
