Politisk korrekt forklaring: Unge muslimske voldsmænd keder sig bare

I Vejle blev de gule busser i sidste uge så hårdt angrebet, at de måtte opgive at køre. Det var store drenge og unge mænd fra indvandrerghettoen Nørremarken, der var problemet.

 

Samme uhyggelige angreb fandt i de samme dage sted i Aarhus Vest. Også her var buschaufførerne så truede af vold og hærværk, at de ikke kunne køre deres rute gennem indvandrerghettoen Bispehaven.

 

I Odense var det ikke busserne men de biler, som kørte på motorvejen, der blev smidt sten efter. Ekstremt farligt.

 

Danske beboere vil væk fra indvandrerghettoen Egedalsvænge i Kokkedal. De har ikke kun skullet trækkes med juletræssagen og en bestyrelse for bebyggelsen, der er under indflydelse fra de rabiate islamister i Hizb-ut-Tahrir. De er også udsat for jævnlig chikane i det daglige.  Der bliver for eksempel skudt med splatterpistol mod deres vinduer, og maskerede mænd banker på deres altandør. (Jyllands-Posten)

 

”De unge keder sig”

 

Vold, chikane og fjendtlige holdninger til danskere er desværre alt for velkendte fænomener i indvandrerghettoer med en stor muslimsk befolkningsandel. Hvad skyldes det?

 

Mange myndigheder, beboerrepræsentanter, journalister og andre har et standardsvar parat: Det er, fordi de unge mennesker keder sig.

 

”Unge laver hærværk fordi de keder sig” står der som forklaring på, at busser blev angrebet af de store drenge og unge mænd fra Finlandsparken i Vejle

 

I Bispehaven siger de det selv: ”De unge herude keder sig. De vil have noget action,”  udtalte Hamed Balosha til TV2 oj. Og Samir El-Youssuf tilføjede: ”Når folk ikke har noget at lave herude, så er det det, der sker”.

 

Samme forklaring får vi fra borgmesteren i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen om voldsmændene fra Egedalsvænge: ”Holmegårdscentret ligner en bydel i 1980’ernes Beirut med rod og affald, og unge mennesker hænger ud dernede og skaber utryghed, fordi de ikke har noget at lave”. (Jyllands-Posten) En politimand forklarer også det hele med, at ”de unge keder sig”

 

Læs også
Indvandrerbande hærgede butik: Det stoppede , da man fik muslimske ansatte fra det lokale parallelsamfund

De ødelægger de tilbud, de får

 

Denne forklaring er blevet gentaget så mange gange, at den efterhånden bliver taget for givet i vide kredse. Men den er fuldkommen absurd. Det er en pseudo-forklaring, som lires af, fordi man ikke har lyst til at tale om de reelle årsager til, at grupper af overvejende muslimske unge optræder så destruktivt og voldeligt.

 

For det første er der jo en del andre unge, der i perioder keder sig. Men de ødelægger altså ikke folks boliger eller smider med sten mod busser og biler af den grund. Så kunne alle de politisk korrekte og velmenende røster så ikke forklare, hvorfor disse grupper af indvandrerunge gør det?

  

For det andet: Disse unge indvandrere vader i tilbud om aktiviteter, som koster skatteyderne dyrt. Men de har desværre en hang til at ødelægge de fine tilbud.

 

I Egedalsvænge har ungdomsklubben været lukket i et års tid, ”fordi utilpassede unge udsatte de ansatte for seksuelle krænkelser og udøvede hærværk,” ifølge politiet. (Jyllands-Posten). De fik åbenbart en ungdomsklub, fordi de kedede sig, og nu keder de sig, fordi de ikke har ødelagt ungdomsklubben. Er det sådan, det skal forstås?

 

Men nu er der ansat en politikvinde til at være i klubben, og så håber man at det går. Alt i mens er der alt for få ressourcer til at opklare den kriminalitet, nogle af de unge begår! En kriminalitet, de selvfølgelig kun begår, fordi de keder sig …

 

Læs også
Netto havde så mange tyverier, at butikken måtte lukke, selv om den havde ansat vagter – nu åbner en ny butik, der prøver at gå nye veje for at undgå asocial adfærd

I Bispehave samme billede: Alle ungdomsklubberne i området blev lukket på grund af hærværk og vold. Da de blev genåbnede, meldte størstedelen af de ansatte sig syge, fordi de følte sig truet og udsat for chikane.

 

Og det er ikke første gang. Det samme er sket for eksempel i bebyggelsen Tingbjerg ved København, hvor en klub blev brændt ned fordi de unge ”kedede sig”.

 

Svømmehaller og biblioteker

Det danske velfærdssamfund er spækket med tilbud, som er åbne for alle, også drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund. Blandt andet svømmehaller og bibliotekerne. Men de bliver også udsat for hærværk og personalet chikaneret.

 

I sommer gik det ud over biblioteket i Tilst ved Aarhus. Der var så meget ballade, at Aarhus Kommune besluttede at lukke de ubemandede åbningstider på biblioteket.

 

Her fik det danske samfunds også skylden.

 

De unge i Tilst mangler nogle fritidstilbud, derfor har de lavet ballade på biblioteket, sagde formanden for fællesrådet i Tilst, Knud Erik Byrialsen.

Læs også
Unge indvandrere hærger et boligområde. Nu skal man have ståldøre og endnu en fin og dyr plan for området, der ikke vil virke

 

”Problemet er, at de unge mangler et sted at være, og så lukker de sig ind på biblioteket, og sidder der og hygger sig. Det er jo ikke just det, man skal bruge biblioteket til.”

 

Opgør med hjemlandets kultur

 

Hvorfor kommer disse søforklaringer hele tiden om, at de unge indvandrere smadrer ting og chikanerer mennesker, fordi de keder sig. Fordi konfliktsky og politisk korrekte kredse gør alt, hvad de kan, for ikke at føre en debat om de reelle problemer:

 

Det er et reelt problem, at så mange indvandrere med muslimsk baggrund lever i parallelsamfund med deres egne værdier og spilleregler.

 

Det er et reelt problem, at de unge ofte bliver indpodet en fjendtlig holdning til danskere og det danske samfund af deres forældre.

 

Det er et reelt problem, at så mange af disse grupper bringer en ekstrem ”dem og os” holdning med sig fra hjemlandene. Det er lande, hvor det eren meget indgroet tankegang, at man for enhver pris skal forsvare sin egen gruppe mod de andre. Man skal rykke sammen i familien, i klanen, i stammen.

Læs også
Unge indvandrere forsøgte at stjæle hendes taske, men de vidste ikke, hvor sej den 71-årige Annelise Hansen er

 

Det er et reelt problem, at denne udbredte stammetænkning går hånd i hånd med en ganske stærk voldskultur. De fleste af de samfund, som disse grupper af indvandrere kommer fra, er ekstremt meget mere voldelige end det danske.

 

Det er et reelt problem, at denne voldskultur alt for ofte slår igennem i børneopdragelsen, hvor tæsk er ganske udbredt. Dermed er der alvorlig risiko for, at voldeligheden føres videre i næste generation.

 

Det er et reelt problem, at mange af de unge – især mænd – rustes så dårligt til at klare sig i det danske samfund, at de bliver frustrerede tabere, der slipper deres bitterhed ud i angreb på ”dem”, altså danskerne – i stedet for at blive konstruktive, velintegrerede borgere. Og nej, dette mønster gælder selvfølgelig ikke alle indvandrere med denne baggrund. Men det gælder alt for mange, hvilket mærkes i ghettoerne.

 

Sidst, men ikke mindst, er det et reelt problem, at det danske samfund alt for ofte svigter disse unge ved ikke at vise meget større styrke og fasthed i forhold til dem. I stedet gør man alt, hvad man kan, for at pylre om dem.

 

De skulle jo nødig kede sig …

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…