Svindler scorede kassen på at snyde studerende

I løbet af kun elleve dage i perioden fra 4. september til 14. september lykkedes det en 24-årig ugandisk mand, som ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, er ”nogenlunde dansktalende”, at franarre unge værelsessøgende studerende et samlet beløb på i alt 108.000 kroner.

 

 

Den ugandiske mand blev søndag aften den 15. september anholdt ved 23-tiden og sigtet for groft bedrageri.

 

 

Udlejede det samme værelse otte gange

Ifølge Fyns Politi havde han udlejet det samme værelse i ejendommen Vestergade 30B (foto) i alt otte gange, og han har uden tvivl haft let spil.

 

 

Vestergade er med sin centrale beliggenhed i bymidten og med masser af forlystelser både på selve gaden og især i de små sidegader et attraktivt sted for en ung studerende at slå sig ned.

 

 

Ifølge sigtelserne har de otte studerende hver især betalt mellem 10.000 kroner og 20.600 kroner i form af depositum og en måneds forud betalt leje for værelset, der var annonceret på blandt andet Boligportalen.dk med en tekst, der henvendte sig til studerende.

 

 

Fyns Politi efterlyser flere ofre

Hos Fyns Politi mener man ikke at være kommet til bunds i sagen. Der er garanteret flere ofre, mener politiet, og opfordrer eventuelle bedragne til kontakte politiet på telefon 114.

 

 

Læs også
Tora ville meget gerne beholde sin lejlighed, men det hjalp hende ikke – for kommunen var indvandrerne vigtigere

Politiet oplyser i den forbindelse, at eventuelle ofre, der endnu ikke har indgivet anmeldelse, skal være opmærksomme på, at den 24-årige ugandiske mand har udlejet værelset under flere forskellige navne med dansk efternavn.

 

 

Han har blandt andet kaldt sig Hisham Andreasen og Ryan Nielsen.

 

 

Politiet havde regnet med at fremstille den 24-årige ugander i grundlovsforhør i går, mandag, men anklagemyndigheden ved Fyns Politi vurderede, at der ikke var grundlag for at få manden varetægtsfængslet.

 

 

Han blev derfor løsladt i går og er nu en frimand indtil sagen kommer for retten.

 

 

Læs også
Borgmester siger stop: Han vil have “Flygtningebyer” – og nu har regeringen givet ham en ekstra god grund til at kræve det

Spørgsmålet er så, om han på det tidspunkt stadig er i landet.

 

 

Lejernes Landsorganisation: vi kender til den slags sager

Hos Lejerenes Landsorganisation (LLO) nikker man genkendende til sager som den fra Odense.

 

 

”Vi har ført nogle sager af den slags, men det er heldigvis ikke så ofte, det sker,” siger cheføkonom i Lejernes Landsorganisation, Jesper Larsen, til Den Korte Avis.

 

 

Netop med henblik på gode tilbud som det centralt beliggende værelse i Odense, skal man være på vagt, advarer Jesper Larsen.

 

Læs også
Folkevandringen er en bombe under kommunernes økonomi

 

”Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, ja så er det for godt til at være sandt,” understreger LLO’s cheføkonom og fortsætter:

 

 

”Der findes falske boligannoncer, hvor bagmænd får lejere til at betale for et værelse eller en lejlighed, de aldrig kommer til at bo i, eller som måske slet ikke eksisterer.

 

 

Betal aldrig kontant

Som en god tommelfingerregel forklarer Jesper Larsen, at man aldrig skal betale noget, førend man har set værelset eller lejligheden, og frem for alt skal man aldrig betale kontant.

 

 

”Hvis en udlejer begynder at presse på for at få depositum plus eventuelt en månedlig leje forud betalt kontant, kan man være ret sikker på, at der er ugler i mosen. I den slags sager, er det sikrest at bankoverføre pengene til en konto og så selvfølgelig sørge for at få en lejekontrakt,” understreger LLO’s cheføkonom Jesper Larsen.

Læs også
Flygtninge skal bo på skolens parkeringsplads – nu er forældrene i oprør

 

 

Og så var der SF-politikeren Oliver

Det er ikke første gang i danmarkshistorien, at et værelse bliver udlejet under falsk navn.

 

 

I 2008 blev det daværende SF-folketingsmedlem, Kamal Quresi, landskendt under navnet Oliver i forbindelse med en noget speget udlejning af et værelse i den herskabslejlighed i Fiolstræde i København, hvor han også selv boede til leje.

 

 

I forbindelse med en klage til huslejenævnet kom det frem, at Kamal Quresi uretmæssigt havde fremlejet et værelse i lejlighedens ejers navn, Oliver Bahner. Således havde Kamal Quresi i korrespondancen med den utilfredse lejer af værelset og huslejenævnet underskrevet sig Oliver.

 

 

Læs også
Presset på kommunerne vokser: Nu bliver asylansøgere indkvarteret i nyt dyrt arkitekttegnet byggeri

Anlagde bedragerisag

Da det gik op for lejligheden ejer, Oliver Bahner, at SF-politikeren udlejede værelser i hans navn, tog mod penge i hans navn og underskrev sig i hans navn, blev han godt og grundigt sur og anmeldte Kamal Quresi til politiet for bedrageri.

 

 

Sagen blev dog aldrig til noget, idet politiet mente, at Kamal Quresi ikke havde foretaget sig noget decideret ulovligt.

 

 

Kamal Quresi forlod Folketinget i forbindelse med folketingsvalget i 2011.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…