Ny chok-dom: Ingen udvisning trods meget grov vold

Allaa Assaf og Wajid Assaf

Det blev til straffe på mellem tre år og ét år plus to betingede udvisninger, da fire mænd fra en berygtet Vollsmose-familier i går ved retten i Odense blev kendt skyldige i mishandling og tortur af en 31-årig palæstinensisk mand.

 

Milde domme for grov vold

Voldsgruppens hovedmand, den 23-årige Saled Assaf blev idømt tre års fængsel og betinget udvisning, medens hans to ældre brødre, den 31-årige Alaa Assaf og den 28-årige Wajid Assaf hver slap med to et halvt års fængsel og en betinget udvisning.

 

Alle tre brødre er palæstinensere, og alle tre ønskede betænkningstid med hensyn at appellere dommen. Deen 28-årige har under hele sagen nægtet sig skyldig.

 

Den fjerde mand i voldsgruppen, brødrenes 21-årige svoger, Fadi Zaabalwai, som er dansk statsborger, slap med et års fængsel.

 

Ville fri til brødrenes søster – blev i stedet tortureret og mishandlet

Torturen og mishandlingen af den 31-årige fandt sted 14. marts. Årsagen til forbrydelsen var, at den 31-årige havde forelsket sig i brødrenes 19-årige søster og havde mødtes med hende et par gange. Hun er fraskilt og tidlige gift med brødrenes svoger, som deltog i afstraffelsen.

 

For at få legaliseret forholdet til brødrenes 19-årige søster, havde den 31-årige palæstinensiske mand kontaktet den ældste bror, og de var blevet enige om at mødes på en lukket tankstation sent om aftenen den 14. marts.

 

DA frieren dukkede op, blev han mødt med en pistol, tvunget ind i en bil og kørt til Seden Strand, hvor han gennemgik sit livs mareridt.

Fik skåret det højre øre af og delvist tisset på

På stranden fik han smadret en flaske i ansigtet. Han blev slået med en hammer og stukket i halsen og i låret med en kniv.

 

Han blev snittet i panden, og en af brødrene stak en finger ind i øjet. Til sidst skar den yngste af brødrene en del af hans højre øre af efter at have presset hans hoved mod jorden, og tissede derpå på ham.

 

De efterlod ham totalt hjælpeløs og i livsfare på stranden med den besked, at hvis han kontaktede politiet, ville de slå ham ihjel.

 

Det lykkedes den stærkt mishandlede mand at kravle hen til et hus, hvor den dybt chokerede beboer, en enlig kvinde, alarmerede politi og ambulance.

 

Så afstumpet, som man næsten kan forestille sig

Under sin procedure i retten forleden lagde senioranklager Jacob Thaarup ifølge BT ikke fingre imellem:

 

”Det er så afstumpet, som man næsten kan forestille sig,” sagde han blandt andet og kommenterede de fire voldsmænds forklaring for deres voldshandlinger således:

 

”Og der er næsten noget ironisk over, at den her sag – som de tiltalte fremlægger det – skulle være en sag om ære. For hvor ærefuldt er det at møde op fire mand mod én og så udsætte ham for det, det har gjort.”

 

Den 31-årige palæstinenser er stadig så påvirket af begivenhederne den 14.marts, at han fortsat befinder sig på et center for torturofre.

Del på Facebook