Man kan under sig over, at medierne i den grad er løbet med på svindelnummeret med det anonyme brev i skattesagen.
Da brevet første gang blev refereret, var der klare tegn på, at der var noget mærkeligt med det. Men disse tegn blev i vidt omfang ignoreret af journalisterne.
De tog ganske vist det forbehold, at man ikke vidste, om brevet var ægte. Men de gjorde stort set intet for at påpege de tydelige tegn på, at der kunne være noget galt.
Byttet er udpeget
Mediernes hovedhistorie var bestemt ikke brevets tvivlsomme karakter, men derimod de enorme problemer, som det kunne skabe for Venstre.
En nærliggende forklaring er, at medierne forivrede sig. De var så optændte af, at der nu endelig, endelig var mulighed for, at skattesagen udviklede sig til et politisk kæmpedrama, at det svækkede deres kritiske sans.
Men der kan også tænkes en anden forklaring, som supplerer den første: Det var ikke bare udsigten til det store politiske drama, der løb af med medierne. Det var også den særlige udsigt til, at Venstre og Lars Løkke fik ørerne alvorligt i maskinen.
Man ser det også i andre sager. Hos store dele af medierne og naturligvis i regeringslejren er der ved at ske en større mobilisering. Byttet er udpeget. Våbnene er fremme.
Nu går jagten på Lars Løkke ind.
En meget aktiv socialdemokrat
Et andet aktuelt eksempel er sagen om Løkkes rejseudgifter som formand for den internationale klimaorganisation Global Green Growth Institute (GGGI).
Ifølge oplysninger fra GGGI har Løkke foretaget 15 rejser som formand, og de har kostet mere end 50.000 kr. pr. rejse.
Det er unægtelig store beløb, ikke mindst når man tager i betragtning, at organisationen arbejder med udviklingsprojekter, der er støttet med danske bistandsmidler.
Socialdemokraternes klimaordfører Pernille Rosenkrantz-Theil har været meget flittig med at gøre medierne opmærksomme på, at Løkke har brugt mange penge, samtidig med at han vil lave et nyt kontanthjælpsloft herhjemme og skære i udviklingsbistanden.
Det er et budskab, som er til at forstå: Løkke vælter sig i vild luksus, mens han tager fra de fattige.
Og det er et budskab, som har fået god presse.
TV2’s dækning
Således bragte TV2 i går et længere indslag, hvor man overtog Rosenkrantz-Theils vinkel på sagen. Men så skete der noget i slutningen af indslaget:
Lars Løkke blev interviewet. Han gjorde opmærksom på, at han i begyndelsen havde rejst efter de dyre regler, der gjaldt i organisationen (regler, der var godkendt af blandt andet den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach i bestyrelsen).
Men i mellemtiden havde han fået ændret reglerne, så formanden for eksempel rejser inden for de samme rammer som en dansk minister.
Denne oplysning indgik ikke i TV2’s egen dækning af sagen. Reportagen efterlod det indtryk, at Løkke fortsat dyrkede de dyre rejser. Og så kom Løkke ind som en slags partsindlæg i slutningen af indslaget.
Men det må have været muligt for TV2 at få Løkkes oplysninger før indslaget blev lavet, så de kunne bruges i reportagen som modstykke til Rosenkrantz-Theils anklager. Hvorfor lod man så alligevel indslaget køre rent igennem på Rosenkrantz-Theils præmisser med Løkke i skurkerollen?
Socialdemokraternes mål
Den enorme mediedækning af Løkkes uheldige udtalelser i folketingssalen om sko til 2.000 kr. er endnu et aktuelt udtryk for, at Venstres leder er på mediernes sigtekorn. Med især socialdemokraternes meget aktive medvirken.
Det er naturligt, at Socialdemokraterne nu forsøger at gå meget direkte efter oppositionens leder.
Længe har partiet forsøgt at styrke Helle Thornings autoritet og popularitet. Det er indtil videre mislykkedes. Og nu prøver man så i stedet at trappe angrebene på Løkke op for at svække tilliden til ham.
Der er visse muligheder i den strategi. En meningsmåling viste for nylig, at vælgerne har dalende tillid til både Thorning og Løkke.
Men Løkke fører stadig stort i forhold til Thorning. Og der er en tendens til, at de vælgere, som Løkke måtte miste, går til Kristian Thulesen Dahl i stedet.
Så mon ikke man vil se en yderligere optrapning af de socialdemokratiske angreb på Løkke, suppleret med flere udfald mod Thulesen Dahl.
Mediernes ærinde – døm selv
Hvad er mediernes rolle i den sammenhæng?
En stor del af mediernes kritiske dækning af Løkke er simpelt hen en del af de vilkår, som gælder for alle de politiske ledere.
Men samtidig synes journalister og redaktører at have en sult efter forandring. Det er ved at være lumsk kedeligt at berette om Thornings endeløse problemer. Derfor kaster man sig over alt, der kunne bringe Løkke i vanskeligheder.
Og så er der den faktor, som er sværere at veje. Det store flertal af journalister ligger politisk til venstre. Giver det hos nogle af dem en større villighed til at lade Pernille Rosenkrantz-Theil styre et tv-indslag, mens Lars Løkkes vinkel stuves hen i slutningen?
Døm selv. Der bliver sikkert rigeligt med eksempler. Nu er jagten på Lars Løkke gået ind.
