Tja, så er jeg blevet medlem af den klub, der har oplevet at få sit hjem angrebet af kriminelle med et politisk motiv. Jeg ved naturligvis ikke i skrivende stund, hvem der har smadret min bil ret grundigt, smadret ruden til badeværelset, skrevet ”nazi” på bilen og på husmuren og ligeledes med sort spraymaling skrevet et stort A i en cirkel. At det er politisk motiveret hærværk, er jeg aldeles overbevist om, og jeg tillader mig også at antage, at det er folk fra den yderste venstrefløj, der står bag.
Formålet er at skræmme
Formålet kan dårligt være andet end at skræmme mig til tavshed i den offentlige debat. Logikken hos hærværksmændene er selvfølgelig bl.a. den, at jeg skal tænke, at kan det ske én gang, kan det også ske igen. Sådan tænker man vitterlig uden videre, og det er derfor, at det rette ord for en sådan handling er terror, som direkte oversat fra latin betyder angst. Gennem angsten vil man skræmme dem, man ikke er enig med, fra at sige deres mening.
Jeg vil ikke lade mig skræmme. Jeg vil heller ikke klynke. Det skete synes åbenbart at være et vilkår, man som deltager i den offentlige debat kan komme ud for. Jeg kan i øvrigt tænke på adskillige, som har oplevet det, der var ikke så lidt værre end det, jeg var udsat for natten mellem fredag og lørdag.
Tre ekstreme fløje
Jeg er heller ikke blind for, at der findes mere end én ekstrem politisk fløj i Danmark. Der findes vel reelt tre fløje, hvor de demokratiske spilleregler kun er til for en selv. De to andre er naturligvis islamisterne og højreekstreme. For de tre grupper gælder det, at de definerer deres egen lov.
Ekstremisters logik giver uden tvivl mening for dem selv. Ekstremisterne er overbeviste om, at de kæmper for et højere mål, nemlig et langt bedre samfund. På vejen til dette mål vil der så være mennesker, der for de ekstreme står i vejen for realiseringen af målet. I forhold til disse mennesker, f.eks. min ringe person, kan det retfærdiggøres at tage metoder i brug, som det brede samfund har bestemt som kriminelt og derfor strafbart.
Robespierre
Denne logik er ikke af ny dato i Europa. Robespierre praktiserede den allerede i 1793-94 under den franske revolution, hvor de, der ikke besad den rette ”dyd”, blev gjort et hoved kortere af guillotinen.
Det er den fanatiske ideologi, der er på spil her. Det er en tanke om renhed, der gør, at de uhygiejniske skal få at føle, at de ikke hører til blandt anstændige mennesker.
Jeg behøver ikke nævne de rædsler, der i det 20. århundrede fulgte af de to ideologier, nazismen og kommunismen, den sidste ganske særligt i Lenins, Stalins og Maos udformning.
”Alt hvad der kræves for, at ondskaben sejrer, er, at gode mænd intet gør.”
Den engelske filosof Edmund Burke (1729-97) sagde mange kloge ord. Et af dem var efter sigende dette: ”Alt hvad der kræves for, at ondskaben sejrer, er, at gode mænd intet gør.”
Derfor er det så vigtigt ikke at give efter for terror.
