Indvandrerbanderne breder sig over hele landet – nu sætter lokale politikere hælene i

Banden Loyal to Familia (LTF) er en forholdsvis ny bande af især indvandrere. Men den har hurtigt fået stor omtale på grund af den omfattende kriminalitet.

 

Dens medlemmer sættes blandt andet i forbindelse med drab, grov vold, pengeafpresning samt handel med narkotika. De ses oftest med sorte hættetrøjer med typerne LTF og et dødningehoved på.

 

Ifølge politiet skønnes Loyal to Familia at have en række støttemedlemmer og omkring 75 kernemedlemmer – 40 af dem sidder p.t. i fængsel (DR Nyheder).

 

Medlemmer af Loyal to Familia er blandt andet sigtet for at have begået knivoverfald mod en ung mand ved Københavns Tekniske Skole i februar (Politiken) og mod to mænd på Rådvadsvej i København. I sidstnævnte tilfælde blev ofrene stukket otte gange med kniv og tæsket med baseballbat (Ritzau).

 

Bandens leder hedder Shuaib Khan. Han blev i 2008 dømt for vold med døden til følge efter at have stukket fotomodellen William Lennon Davis 14 gange med kniv i Jomfru Ane Gade i Aalborg (BT).

 

Skud, hærværk og stenkast mod politiet

Loyal to Familia er især kendt fra områder i København, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund – Blågårds Plads og Tingbjerg. Samt fra Skovlunde og Bagsværd, hvor der har været heftige kampe med den anden indvandrerbande VHK (”Værebros hårde kerne”) i Bagsværd.

 

Men nu er Loyal to Familia og andre kriminelle elementer for alvor ved at sætte deres præg på områder længere væk fra København som for eksempel Nivå og Kokkedal i Fredensborg Kommune.

 

I slutningen af juni i år blev en ung mand for eksempel ramt af skud ved Nivå Centeret, mens han spillede fodbold med nogle kammerater. Ifølge politiet var manden netop medlem af indvandrerbanden Loyal to Familia.

 

Drabsforsøget menes at være begået af personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos som en hævnaktion for, at medlemmer af Loyal to Familia nogle uger forinden havde sat ild til Bandidos’ klubhus i Frederikssund (DR Nyheder).

 

I august oplevede Linse Kessler at få sin bil smadret under et besøg i Kokkedal. Ruderne blev knust og dækkene sprættet op, og som en signatur var der ridset LTF (Loyal to Familia) i billakken (Ekstra Bladet).

Læs også
Medlem af indvandrerbande tiltalt for tre drabsforsøg på Nørrebro

 

Godt en uge senere blev en jysk lastbilschauffør angrebet, da han skulle læsse nogle ruder af ved Broengen i Kokkedal. En yngre mand med indvandrerbaggrund kom kørende med en kammerat og begyndte at kaste mod sten mod ruderne og lastbilens forrude (Sjællandske Medier).

 

Tilbage i april blev der kastet med ved Islandshøjparken i Nivå – denne gang mod politiet.

 

Kalder boligområderne for ”Gaza-striben”

De voldsomme episoder har fået lokale politikere til at reagere. En af dem er Knud Løkke Rasmussen, der stiller op til byrådet i Fredensborg Kommune for Venstre. Han har talt med mange af beboerne fra de uroplagede boligområder i Nivå og Kokkedal og er chokeret over den utryghed, han møder.

 

Mange ældre mennesker er bange for at gå ud at handle, og børn bliver taget ud af de kommunale skoler på grund af frygt. Nogen kalder endda boligområderne for ”Gaza-striben”.

 

”Det er fuldstændig vanvittigt, at vi har tilladt, at et problem er løbet så meget løbsk”, siger Knud Løkke Rasmussen.

 

Læs også
Kriminelle indvandrere kan smides ud af Danmark – men det bliver forhindret af politisk korrekte dommere

Der har igennem mange år været problemer med vold, gaderøverier og chikane i Nivå og Kokkedal begået af især unge indvandrerbander, men det er som sagt nyt at flere af dem indgår i Loyal to Familia.

 

Vil nedsætte særligt bandeudvalg

Knud Løkke Rasmussen vil derfor have oprettet et særligt udvalg under kommunalbestyrelsen, som skal iværksætte konkrete initiativer og følge udviklingen tæt. Formålet er at forpligte kommunalpolitikerne, så man kan komme problemerne med bandekriminalitet til livs:

 

”Hvis der er et udvalg, hvis der er nogle faste møder, og hvis der er fokus på problemet også fra lokalpressen, så bliver politikerne også nødt til at løse det – så kan man ikke længere gemme sig ind under, at det er svært”.

 

Knud Løkke Rasmussen mener at man derudover skal bruge flere værktøjer end man gør i dag. Lovgivningen giver for eksempel Fredensborg kommune mulighed for at skære i kontanthjælpen til forældrene til de unge kriminelle. Det redskab bruges ifølge Knud Løkke Rasmussen alt for lidt i dag.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…