Abdulla Ahmed Ali er en af verdens værste terrorister.
Sammen med syv andre planlagde han en række terrorangreb mod fly og lufthavne, som kunne have dræbt 10.000 mennesker. Det ville være en langt større aktion end 11. september 2001.
Som en god terrorist producerede Ali en selvmordsvideo. Her forklarede han, at han ønskede at ”straffe og ydmyge de vantro (’kuffar’) for at give dem en lærestreg, som de aldrig vil glemme”.
Ingen foragter demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne mere end en mand som Ali. Den slags skal bekæmpes med bomber, mener han.
Men når demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne nu engang findes i Europa, kan man jo lige så godt forsøge at udnytte det til egen fordel, ræsonnerer Ali.
Fuldkommen barokt
Han er blevet idømt fængsel på livstid for sine bestialske terrorplaner. Hvad gør så denne fjende af alt, hvad der hedder menneskerettigheder? Han klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol!
Dette er i sig selv fuldkommen barokt. Men det bliver værre endnu: Menneskerettighedsdomstolen tager hans juridisk særdeles tvivlsomme klage alvorligt!!
Livstid
Abdulla Ahmed Ali havde udviklet en hyperfarlig flydende bombe, der kunne tages med om bord på et fly, som om det var drikkevarer. Planen var, at terroristerne skulle tage disse ”drikkevarer” med om bord på mindst syv forskellige fly og så bringe dem til eksplosion.
Faktisk førte denne plan til nye regler for at medbringe væsker på fly.
Blodbadet blev heldigvis forhindret, og Ali og de andre kom for retten i England.
Ved en første retssag i 2008 var juryen dog ude af stand til at nå frem til en dom for mordkomplot. Han blev i stedet dømt for at bringe flysikkerheden i fare.
Men ved en efterfølgende retssag i 2009 faldt hammeren: fængsel på livstid for mordkomplot.
Så spillede terroristen krænket
Så var det, at Ali – eller hans sagfører – fik en lys idé.
Han kunne forsøge at spille krænket over, at den anden retssag gav ham en unfair behandling. Det gjorde han så med den begrundelse, at den omfattende mediedækning af den første retssag havde gjort juryen i den anden retssag forudindtaget.
Specielt kunne det have påvirket den anden jury, at medierne havde omtalt hans selvmordsvideo om, at de vantro skulle få en lærestreg, som de aldrig ville glemme.
Altså: I den første retssag havde man gengivet, hvad Ali selv havde sagt i selvmordsvideoen. Det havde påvirket den anden jury, hvilket førte til en unfair behandling af Ali.
Logikken er ikke ligefrem indlysende. Sagen blev da også pure afvist af Appelretten i Storbritannien.
Domstolen tager Ali alvorligt
Men så har man jo Menneskerettighedsdomstolen. Og den har faktisk taget Alis sag alvorligt.
Domstolen har endnu ikke taget stilling til, om den vil retsbehandle Alis klage. Men den har accepteret at indlede en undersøgelse af, om den skal tage sagen op.
Sagen er foreløbig udskudt for at få tid til denne undersøgelse. Blandt andet skal den britiske regering svare på en række spørgsmål fra de europæiske menneskerettighedsdommere. Herunder spørgsmålet, om mediedækningen gav ham en fair retssag.
Hvis sagen kommer for Domstolen, og hvis denne giver Ali medhold, vil det lægge op til, at det britiske retssystem skal tage hans sag op igen. Så kan han måske ende med at blive klar til nye terroraktioner.
Minister ser rødt
Dette har fået den konservative britiske justitsminister Chris Grayling til at se rødt. Han udtaler til The Telegraph, at dette viser, hvordan Menneskerettighedsdomstolen blander sig stadig mere i det britiske retssystem. ”Dette er endnu et eksempel på, hvorfor det ikke kan fortsætte på denne måde.”
I forvejen er det en konservativ mærkesag, at man skal overveje Storbritanniens forhold til Menneskerettighedskonventionen og Domstolen. Ved næste valg vil partiet love at afskaffe den nuværende britiske menneskerettighedslov (Human Rights Act).
Det konservative parlamentsmedlem, Dominic Raab erklærer over for The Telegraph: ”Den slags sager bringer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i miskredit.
Den europæiske svaghed bliver kynisk udnyttet
Abdulla Ahmed Alis appel til Menneskerettighedsdomstolen er i høj grad interessant for os andre.
Sagen drejer sig om, at Domstolen går stadig længere i at lave sin egen aktive fortolkning af Menneskerettighedskonventionen. Dermed påtager dommerne sig en stadig mere politisk rolle. .
Samtidig drejer sagen sig om, at Domstolen i stigende grad griber ind i national lovgivning og i nationale retsinstanser.
Sidst, men ikke mindst: Når Menneskerettighedsdomstolen tager den bestialske terrorists højst tvivlsomme klage alvorligt, kan det ses som et udtryk for Europas og Vestens skyldplagede og eftergivende holdning over for de muslimer, der påberåber sig en evig offerrolle.
Denne europæiske svaghed bliver koldt og kynisk udnyttet af en brutal islamistisk terrorist som Abdullah Ahmed Ali.
Ali og hans sagfører har rigtig regnet den ud. Foreløbig reagerer Menneskerettighedsdomstolen, som de havde satset på. Og rundt omkring går omkring 10.000 mennesker i lykkelig uvidenhed om, hvor tæt de var på at blive sprængt i stumper og stykker.
