Den svenske finansminister Anders Borg holdt fredag oplæg om svensk økonomi på en konference på Christiansborg arrangeret af Venstre.
Finansminister i et land med konstant høj vækst
Besøget fra Sverige er interessant, eftersom Sverige gennem en årrække har haft pæn økonomisk vækst. Således havde Sverige i perioden 1994-2010 en økonomisk vækst pr. indbygger på 2,2 pct. årligt, mens væksten i USA pr. indbygger har været på 1,5 pct. og på 1,4 pct. i EU-15.
Offentlige besparelser
Ifølge den svenske professor Magnus Henrekson kan den økonomiske succes i Sverige siden midten af 90’erne forklares ved, at man har reduceret udgifts- og skattetrykket med i størrelsesordenen 10 pct. af BNP.
Magnus Henrekson finder generelt, at når et OECD-land reducerer skatte- og udgiftstrykket med 10 pct. af BNP, så øges den underliggende årlige vækst med ½-1 pct.
Store reformer af sociale ydelser og skatten
Faldet i skatte- og udgiftstrykket i Sverige afspejler, at der siden starten af 90´erne er gennemført meget store reformer af dagpenge, sygedagpenge, folkepension og skattesystem mv.
Denne reformproces startede, fordi Sverige havde et meget stort underskud på de offentlige finanser i starten af 90erne. Man var dengang tæt på afgrundens rand.
Ser man specifikt på den svenske borgerlige regering, der kom til i 2006, så er den karakteriseret ved, at den har fortsat reformprocessen. Der er gennemført skattereformer, reform af dagpengesystemet samt en boligjobordning, der indebærer store fradrag for boligforbedringer.
Lavere skat – lavere selskabsskat
Herudover har man sænket selskabsskatten fra 28 til 22 pct. Den seneste reduktion fra godt 26 til 22 pct. var med til at inspirere Thorning-regeringen til at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 pct. i forbindelse med forårets vækstplan.
Det bemærkes også, at den svenske borgerlige regering har sænket det generelle skattetryk, så Danmark i dag har overtaget placeringen som det land i OECD med højest skattetryk (med Sverige på 2. pladsen).
Den samlede effekt på den strukturelle arbejdsindsats af den svenske regerings reformer svarer til ca. 6 pct. ekstra i arbejde. Det svarer til arbejdsindsatsen fra 280.000 personer i Sverige. I Danmark vil en tilsvarende fremgang i den strukturelle beskæftigelse på 6 pct. svare til 160.000 personer.
Lavere ambitioner i Danmark
Den svenske regering har brugt 7 år på at gennemføre disse reformer (2006-2013), der som nævnt har øget den strukturelle arbejdsindsats med 6 pct. De danske politikere kunne hente inspiration herfra og meddele, at der frem mod 2020 gennemføres reformer, der øger den strukturelle arbejdsindsats svarende til ca. 6 pct. eller ca. 160.000 personer.
Dette vil være meget ambitiøst i forhold til Thorning-regeringens nuværende ambitioner. Thorning-regeringen vil frem mod 2020 gennemføre nye reformer, der øger beskæftigelsen med 6.000 personer.
Det er ikke meget, når man erindrer sig, at der er 2,1 millioner danskere på overførselsindkomster. Heraf kan en andel komme i arbejde gennem reformer. Bl.a. kan der gennemføres reformer af dagpenge, kontanthjælp, efterløn og folkepension, ligesom man kan reducere marginalskatten på arbejde.
Ny sænkning på vej
Anders Borg indikerede på Venstres konference, at selskabsskatten i Sverige bliver sænket yderligere, hvis regeringen bliver genvalgt ved Rigsdagsvalget i 2014. Det vidner om, at skattekonkurrencen i den grad er kommet i gang igen efter finanskrisen.
Og forhåbentlig bider de danske politikere mærke i signalet og forbereder en ny sænkelse af den danske selskabsskat. Danmark konkurrerer med bl.a. Sverige om at tiltrække udenlandske investeringer. Og selskabsskatten har betydning for, hvor udenlandske selskaber placerer sine investeringer.
Lavere selskabsskat øger produktiviteten
Endvidere har OECD fundet, at lavere selskabsskat er effektivt til at øge produktiviteten. Fordi lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i nye maskiner, teknologi og forskning.
Også af den grund bør politikerne forberede en ny lettelse i selskabsskatten. Finland og Storbritannien har i år meddelt, at de vil sænke selskabsskatten til 20 pct. Den danske selskabsskat bliver ifølge vækstplanen sænket fra 25 til 22 pct. frem mod 2016.
