Den integrerede vinhandler

 

 

 

Den 28. august 1973 var en skelsættende dag for italiensk vin i Danmark. På denne dato for 40 år siden fik den unge søløjtnant i den italienske flåde, Carlo Merolli, en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse hos Tilsynet med Udlændinge fra 1. september til 1.maj næste år og blev udstyret med titlen ”Udlænding nr. 529.414”.

 

 

Resultatrig sondering

Formålet med at skifte den solrige tilværelse under sydens sol ud med det ustabile vejr i Nordeuropa var at undersøge mulighederne for lave en forretning med import af italienske vine og specialiteter, nu da Danmarks medlemskab af Det europæiske Fællesskab fra 1. januar 1973 havde åbnet for arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed.

 

Sonderingerne faldt positivt ud, og Carlo Merolli har nu været flere år i Danmark end i sit fødeland, og det er næppe for meget sagt, at uden hans tilstedeværelse og kæmpestore indsats havde italiensk vin næppe haft den udbredelse, som tilfældet er.

 

Utrætteligt og med kreditorerne ubehageligt hængende i nakken gik han med krum hals i gang med at importere vine fra områder i Italien, som de færreste danske vinnydere havde hørt om. På det tidspunkt stod der stort set Frankrig på alle etiketter, og at man kunne få Valpolicella fra Italien på andet end halvanden liters bast indhyllede flasker var ukendt for de fleste.

 

 

 

Spredning af viden

Men de skulle blive klogere, og i dag har Merolli fået banket vinområder som Basilicata, Calabrien og Apulien på støvlelandets svang, tå og hæl ind i alle vininteresseredes hoveder. Det samme gælder for navne som Emilia Romagna, Lombardiet, Marche, Umbrien og Abruzzo samt Veneto i midt og nord af landet. Siciliens vinbønder skylder ham også megen tak.

 

Piemonte og Toscana var før Carlo Merollis indtræden på den danske vinscene på linje med Rom forhåndskendte af de fleste for kulturskatte, men ikke for det vinøse indhold. Det er de nu, ligesom flere nu også ved, at Frascati ikke alene var et dansested i København, men også en vin, der dyrkes lige syd for Rom ved Pavens sommerresidens. Og han har lært os, at Lambrusco ikke behøver at være noget lyserødt boblesprøjt, der drikkes på varme sommerdage, men også kan være et dybrødt kvalitetsprodukt, der absolut er anvendeligt i forbindelse med seriøst italiensk køkken.

Læs også
Vin til ventetiden frem til jul

 

 

 

Integration

Carlo Merollis italienske accent og sydlandske udseende fornægter sig ikke, men her hører alt italiensk også op. På skrift formulerer han sig bedre end mange danskere. Det kan man forsikre sig om i flere af hans mange bøger, som er illustreret af vennen, tegneren Roald Als, og i hans to ugentlige Vinhandlerbreve. Her boltrer han sig hjemmevant med samtlige landets gloser og roser og med en god snert af dansk humor.

 

På spørgsmålet, om han har haft det svært med integrationen blandt de jantesyge danskere, lyder svaret: ”Ja, i starten strittede danskerne lidt imod, men efterhånden er det lykkedes mig at integrere de fleste af dem, jeg kender”.

 

 

 

Læs også
Vinhøsten skuffer i Europa men sætter rekord i landene syd for ækvator

Jubilæumstilbud

40 års jubilæumsdagen den 28. august fejrede han med en vinsmagning i Forum, hvor han sammen med vennen Fabio Simoncini, Cibi e Vini, på Christianshavn, præsenterede 60 vine for et begejstret og drikkelystent publikum.

 

Men man skulle jo være et skarn, hvis man ikke gennem 40 år havde lært lidt om dansk købmandskab og dettes udnyttelse af mærkedage. Derfor har han arrangeret et jubilæumstilbud på 40 sæt, 40 vine og 40 % rabat efter ”først til mølle-princippet”.

 

Integrationen er der ikke noget i vejen med.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…