Danmark tvinges måske til ikke at udvise den berygtede bandeleder Fis-Fis. Han har en magtfuld ven

I 2011 traf Højesteret afgørelse om, at den berygtede bandeleder Fis-Fis fra Odense skulle udvises af Danmark.

 

Fis-Fis, der har palæstinensisk baggrund, var blevet idømt seks års fængsel for omfattende hash-salg, afpresning og trusler. Men både by- og landsretten afstod fra at udvise ham med henvisning til, at han har en kone og otte børn i Danmark.

 

Under et møde i Østre Landsret formåede den dybt kriminelle familiefar i øvrigt at flygte.

 

Den manglende udvisning udløste stærke politiske reaktioner, specielt fra borgerlig side. Højesteret skar igennem: Efter endt afsoning skulle Fis-Fis sendes ud af Danmark for bestandig.

 

Men det vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol måske lave om på.

 

Menneskerettighedsdomstolen på banen

Fis-Fis’ forsvarer, Michael Juul Eriksen, indbragte sagen for Menneskerettighedsdomstolen. Og den har nu taget skridt til at behandle sagen.

 

I Højesteret mente en af dommerne, at det stred mod menneskerettighederne at udvise forbryderen på grund af hans familie. Ud fra Menneskerettighedsdomstolens praksis er det meget tænkeligt, at den vil indtage samme holdning og kræve udvisningen stoppet.

 

Det vil i så fald ske. For Danmark følger Domstolens afgørelser. Uanset hvad Højesteret har sagt, uanset hvad danske politikere har sagt, og uanset hvad den danske befolkning mener. Domstolen er en magtfuld ven for Fis-Fis.

 

Det britiske oprør

Danmark er ikke alene om at opleve denne type konflikt.

 

Læs også
Minister har fået nok: Mandlige migranter skal kunne smides ud af landet, hvis de gentagne gange krænker kvinder

På de britiske konservatives kongres i september indledte premierminister David Cameron således et angreb på den beskyttelse, som udenlandske kriminelle får fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Domstolen.

 

Camerons angreb var netop specielt rettet mod, at udenlandske kriminelle og terrorister har kunnet undgå udvisning fra Storbritannien under henvisning til Menneskerettighedskonventionen. Det gælder specielt dens bestemmelser om beskyttelse af familielivet, jævnfør Fis-Fis.

 

Camerons indenrigsminister, Theresa May, og hans justitsminister, Chris Grayling, har direkte foreslået, at Storbritannien helt forlader konventionen.

 

Så vidt er premierministeren ikke selv gået. Men han siger nu: ”Det kan være, at vi ender dér.” Og han har uddybet det sådan:

 

”Det, som jeg vil vide som premierminister, er, kan jeg bevare trygheden i vores land. Er vi for eksempel i stand til at smide folk ud af vores land, som ikke har nogen ret til at være her, og som truer vores land. Det må vi være i stand til. Hvad der end skal til, så må vi levere det resultat.” (Telegraph.co.uk)

 

Domstolen bliver politisk

Menneskerettighedsdomstolen er blevet væsentligt mere kontroversiel, fordi den blander sig i langt mere end før. Den går meget længere i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen. Man taler om, at den er blevet særdeles ”aktivistisk”.

Læs også
Lars Løkke holdt møde med Marokkos udenrigsminister om Mansour, der er dømt til udvisning – her er det svar, han fik

 

Dermed bevæger dommerne, der jo ikke har noget folkeligt mandat, sig langt ind på spørgsmål af politisk karakter. Det skaber voksende spændinger i forhold til folkestyret.

 

Det var disse spændinger, der fik premierminister Cameron til at reagere – med de britiske vælgere i ryggen. Og det er disse spændinger, som kan skabe vrede mod Domstolen i Danmark, hvis Fis-Fis med dens hjælp slipper for udvisning.

 

For ganske nylig oplevede vi i Danmark, at Menneskerettighedsdomstolen fik afgørende indflydelse på en anden sag.

 

Det skete, da Flygtningenævnet åbnede for, at langt flere mennesker skal kunne få asyl i Danmark – i første omgang drejer det sig om personer fra Syrien. Det skete med henvisning til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

 

Men denne dom bygger på Domstolens egen meget vidtgående udlægning af nogle helt generelle bestemmelser i Menneskerettighedskonventionen. Denne udlægning er så vidtgående, at den i realiteten er mere politik end jura.

 

Strid mellem rød og blå blok

Læs også
Asylansøger slog sig 8-årige datter med kæp – retten lægger fløjlshandsken og dømmer ham til udvisning

Fis-Fis er kun en lille fisk i den store sammenhæng. Men striden om hans udvisning har principiel betydning.

 

Den drejer sig om, hvor langt Menneskerettighedsdomstolen skal blande sig i de enkelte landes politiske selvbestemmelse og de nationale domstoles afgørelser.

 

Herhjemme er der uenighed mellem rød og blå blok om, hvor vigtig denne selvbestemmelse er.

 

Rød blok er mere parat til at overlade vigtige beslutninger til internationale organer som Menneskerettighedsdomstolen. Det falder dem også lettere at indtage denne holdning, fordi Domstolen ofte flugter med deres politiske holdninger.

 

Det gælder i forhold til forbrydere som Fis-Fis. Det gælder i forhold til asylansøgere fra Syrien og andre steder.

 

På det seneste ser man det samme mønster i forhold til FN. Regeringen overvejer nemlig at give FN større magt over de politiske beslutninger i Danmark. Blå blok afviser dette.

 

Læs også
Svensk ’venligbo’ græd foran medierne, da afghaner skulle udvises – nu afsløres manden som en led tyran

Fis-Fis hos familien

Måske kan Fis-Fis blive hos familien i Danmark, når han er ude af fængslet. Med stor risiko for, at han genoptager sin kriminelle løbebane, som rammer danske borgere.

 

I menneskerettighedernes navn.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…