Efter 18 års kamp for at redde Indiens dansebjørne fra udnyttelse og lidelse kan WSPA og Indiens regering nu fejre, at målet er nået. De tidligere dansebjørne lever trygge liv i reservater, mens deres tidligere ejere nu tjener penge på lovlige måder. Samtidig skal en handlingsplan sikre, at ingen bjørne i fremtiden bliver taget fra naturen. Følg arbejdet fra 1995 til nu og se, hvordan vi gjorde det.
1992
WSPA indleder kampagnen Libearty, og det bliver starten på vores arbejde for at redde verdens bjørne fra mishandling og udnyttelse. Siden har vi blandt andet været med til at stoppe udnyttelsen af bjørne til underholdning i Grækenland og Tyrkiet.
1995
Vi modtager mange henvendelser fra folk, som har set bjørne i Indien blive udnyttet til underholdning for at få penge fra turister. Derfor finansierer vi en undersøgelse, som skal kortlægge, hvor mange såkaldte dansebjørne der er i Indien.
”Selvom det også den gang var ulovligt at udnytte bjørne på denne måde i Indien, var situationen helt forfærdelig. Loven blev hverken håndhævet eller taget særlig seriøst. Der var ingen steder at gøre af bjørnene, hvis man konfiskerede dem fra deres ejere, og på et tidspunkt havde regeringsrepræsentanter endda en dansebjørn med til Paris i forbindelse med en udstilling. Noget måtte gøres for at tage fat på problemet,” fortæller rådgiver i WSPA Victor Watkins.
1997
Undersøgelsen, som bliver foretaget af den indiske organisation Wildlife SOS, finder 1200 dansende bjørne i Indiens gader, og størstedelen er i turistområder som Agra i nærheden af den populære turistattraktion Taj Mahal. Mange af bjørnene er blinde eller lider af andre helbredsproblemer som følge af dårlig kost og de reb, der er trukket gennem huller i deres næser eller ganer. Undersøgelsen viser også, at omkring 100 bjørneunger bliver taget fra naturen og solgt som dansebjørne hvert år. Mange bjørneungerne dør af misrøgt og dehydrering, før de når at blive solgt videre. Der er ikke kun tale om omfattende mishandling, men Indiens sorte læbebjørne er også i fare for udryddelse.
2000
Hvis vi vil redde bjørnene, må vi først finde et sted, hvor de kan være, for de vil ikke kunne klare sig i naturen. Det lykkes os i samarbejde med Wildlife SOS at overbevise den indiske regering om, at de skal give os et stykke land i nærheden af Agra, så vi kan bygge et bjørnereservat. Takket være den store støtte fra mennesker og organisationer verden over, lykkes det os at begynde byggeriet af reservatet.
2002
I slutningen af året står reservatet klart til at tage imod de første beboere. Reservatet er ejet og drevet af Wildlife SOS, og de har siden udvidet reservatet, så det i dag er verdens største reservat for læbebjørne.
2004-2007
Med blandt andet store reklameplakater arbejder vi for at skabe opmærksomhed om problemet med dansebjørne. Vi opfordrer turister til ikke at lade sig underholde af dansebjørnene og ikke at give penge til bjørnenes ejere. Sammen med organisationen Wildlife Trust of India presser vi desuden på for at få regeringen til at tage loven mod dansebjørne alvorligt og beskytte vilde bjørne mod krybskytter.
”Jeg ville ønske, at WSPA’s støtter kunne være sammen med os, hver gang vi befrier en bjørn fra dens reb, så de kunne se, når bjørnene endelig får den pleje og behandling, de har brug for. Deres gavmildhed har gjort, at vi har kunnet opnå enormt meget,” siger Aniruddha Mookerjee, som er direktør for Wildlife Trust of India.
2006
Vi begynder at tilbyde bjørneejere hjælp til at finde nye lovlige måder at tjene penge på, hvis de til gengæld overdrager deres bjørne til os. Det går mange med til, og det har været med til at give deres familier, som ofte levede som nomader, en mere stabil indkomst og et fast sted at bo, så deres børn har kunnet komme i skole. Fra 2006 til slutningen af 2012 overgiver 51 bjørneejere deres bjørne til os og begynder i stedet et nyt liv som blandt andet landmænd eller cykeltaxachauffører.
”Det er svært at tjene nok penge til familien. Nogle dage tjente jeg mere på min bjørn Reech, end jeg gør med mine taxaer, men jeg ved, at jeg kan blive arresteret for at holde en bjørn, og for første gang nogensinde går mine børn i skole. Jeg er stolt over at kunne give dem det,” siger Mohammad Sovarti, som tidligere tjente penge på at få sin bjørn til at danse for penge.
2008
Sammen med Wildlife Trust of India introducerer vi konceptet dyrevelfærd i landsbyer i Indien. Ved hjælp af gadeteater og spil oplyser vi om den mishandling, dansebjørne er udsat for, og vi forklarer, hvilken trussel det er for bjørnebestanden, at bjørneunger tages fra naturen.
2009
816 skovansatte og frivillige i fire indiske stater uddannes til at stoppe krybskytteri. Det fører blandt andet til, at seks krybskytter bliver pågrebet og retsforfulgt i staten Orissa i 2011.
2010
En ny optælling viser til vores store glæde, at der kun er 10-15 dansebjørne tilbage i Indien.
2012
I november offentliggør den indiske regering en handlingsplan, som skal beskytte vilde bjørne i naturen. Målet er at undgå, at nye bjørne bliver taget fra naturen og udnyttet som dansebjørne. Handlingsplanen er resultatet af et tæt samarbejde mellem blandt andre regeringen, WSPA og Wildlife Trust of India.
“Det er enormt vigtigt for Indiens bjørne og for os. Endelig ser det ud til, at den grusomme tradition med dansebjørne i Indien stopper for bestandig,” siger Gitte Buchhave, direktør for WSPA Danmark.
2013
Næsten 400 bjørne, reddet fra livet som dansebjørne, lever i reservater drevet af den indiske regering og organisationerne Wildlife SOS, International Animal Rescue og Free the Bears. Her får de den pleje, deres fysiske og mentale skader har brug for. Forhåbentlig tilhører de alle den sidste generation af dansebjørne i Indien.
