Damhus Tivoli er snart fortid

Foto: Facebook

Damhus Tivoli er placeret i centrum af tre af Danmarks tættest befolkede kommuner. Afskærmet af Damhus Kroen og beliggende smukt ud til Damhussøen. De omkringliggende boligområder er bevaringsværdige og Harrestup å er fredet.

 

Desuden har Damhus Kroen og Tivoliet været byens uofficielle vartegn i over 100 år. I dag er det et nedslidt vartegn, da ejerne har sløset med malingen og vedligeholdelsen –bevares, men kulturen, historien og naturen går flot op i en højere enhed på denne lokalitet.

 

Fra tivoli til bolig

Alligevel gik der ikke længe førend de nye ejere i 2008 begyndte at rende kommunen på døren med planer om boliger. De ville have kommuneplanen og lokalplanen ændret, så de kunne tjene millioner på at bygge boliger på grunden.

 

Man skulle ellers tro at ejere som Dot og Tommy Wessmann, der tjener penge på Bakken, var gået ind i Damhus Tivoliet af de rigtige grunde. Men det har måske aldrig været deres hensigt at drive tivoliet, og nu efter små fem år er alle forlystelserne ved at blive pakket sammen og solgt til Sverige. Tilsyneladende havde de ikke hjertet på rette sted.

 

Højhus

I starten ville ejerne af Damhus Tivoli bygge 2-3 etagers boliger på grunden, men efter et mødet med borgmesteren blev man enige om at et 14 etagers højhus, kunne være en fin erstatning for Damhus Tivoli.

 

Det skal her indskydes at Rødovre er en landets tættest befolkede kommuner, samtidig med at kommunen stort set ikke ejer en ærlig legeplads eller andet planlagt frirum til gavn for borgerne.

 

Men borgmesteren virker ikke til at gå højt op i byrum og friluftsliv, han så hellere flere højhuse. Igennem de sidste par år er borgerne i byen blevet præsenteret for forskellige ideer for placering af højhuse i kommunen, og nu satser man så på et højhus på Damhus Tivolis grund.

 

Imod borgernes ønske

Dette er i strid med borgernes ønske. Der er pt. 1.780 fans på facebooksiden for Damhus Tivolis bevarelse, endvidere er der mellem 2000-3000 indsamlede underskrifter og rigtig mange aktive skribenter i lokalavisen.

 

Vi i foreningen, Bevar Damhus Tivoli, støt kampen mod nedrivning, har af flere omgange været på kommunen med underskriftindsamlinger, men da vi via agtindsigten læste, hvordan borgmesteren arkiverede vores arbejde med en bemærkning om at ”der skal ikke ske yderligere”.

Læs også
Tora ville meget gerne beholde sin lejlighed, men det hjalp hende ikke – for kommunen var indvandrerne vigtigere

 

Så virkede denne indsats jo noget meningsløs.Ved den første høring, som for øvrigt blev kendt ulovlig fordi Rødovre kommune ikke overholdt lovgivningen, modtog kommunen ca. 450 høringsvar imod nedrivningen. Endvidere har sagen været dækket tykt at nationale og regionale medier.

 

Ved at rive Damhus Tivoli ned og bygge på grunden, går man derfor imod borgernes ønske. Man er villig til at skæmme hele området omkring Damhussøen, ødelægge fugle og dyreliv. Man er villig til at ændre kommuneplan og byplan. Desuden er man villig til at give afkald på Damhus Tivoli, en kulturhistorisk perle, der slog dørene op 1934 for arbejderklassen på Vestegnen, men også for mange andre borgere fra andre kommuner bl.a. Frederiksberg fandt vej til det lille hyggelige Tivoli.

 

Det ser sort ud for Damhus Tivoli.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…