I dag kaldes der til valg i alle landets 98 kommuner og 5 regioner. Som sådan er det en festdag for demokratiet i Danmark. Det er en fast begivenhed hvert fjerde år i november måned.
Valg til Folketinget sker også mindst hvert fjerde år, men da vi i 1901 har indført parlamentarismen, betyder det, at der kan udskrives nyvalg til landets lovgivende forsamling oftere, nemlig hvis en siddende regering får et folketingsflertal imod sig. Og lad det være sagt straks: Det er et fantastisk privilegium at være borger i et samfund, hvor befolkningen frit kan vælge sine repræsentanter.
Svært at se forskel
Til gengæld er det moderne samfund blevet så komplekst og indviklet, at det kan være svært at se forskel på, hvem der regerer vores land eller kommune. Der er ikke længere så stor forskel mellem blokkenes politik, så det er svært at afgøre, hvem der står bag hvad.
I kommunalpolitisk sprog: Hvad er forskellen på en Venstre-borgmester, der samarbejder bredt, og en socialdemokratisk borgmester, der gør det samme? Svaret er, at der ikke er den store politiske forskel. Det handler mere om personer, end det handler om det politiske ståsted. Derfor ser man da også tit og ofte de meget besynderlige vælgervandringer fra det ene til det andet.
Moderne politik handler simpelt hen mere om personer, end det handler om ideologisk overbevisning. Det har altid været gældende i lokalpolitik, men der er en markant tendens til, at det også gælder landspolitisk.
Fravær af erfaring og livsholdning
Det første er sådan set meget forståeligt, fordi en lang række kommunalpolitiske opgaver ganske enkelt ikke har så meget med ideologi og partipolitik at gøre. Det er derimod straks mere betænkeligt, når vi taler landspolitik.
Her hænger det sammen med, at politik i stigende grad er blevet en levevej, hvor karrierevejen typisk går fra de politiske ungdomsorganisationer via en universitetsuddannelse, der sigter mod den politiske verden, og til at blive folketingsmedlem og måske oven i købet erhverve sig en ministertitel endnu inden 30-års alderen.
Livs- og erhvervserfaring er der ikke meget eller slet intet af, og politik er blevet et håndværk, man har lært sig – ikke i det virkelige liv, men bag universitetets og Christiansborgs tykke mure.
Tvangsdigitaliseringen
Moderne politik er i langt mindre grad end tidligere båret af en livsholdning med dybe rødder i den folkelige kultur, den enkelte politiker som dansker er rundet af. Og vi ser mange sørgelige resultater af dette folkelige og demokratiske forfald.
Lad os tage et aktuelt eksempel, nemlig den tvangsdigitalisering, et bredt flertal i Folketinget har presset ned over alle virksomhedsejere her og nu, mens alle borgere fra vugge til grav får ”kærligheden” at føle allerede fra november næste år.
I en situation, hvor op imod 40 procent af alle danskere over 60 år ikke er fortrolig med eller måske ikke engang har en computer i huset, og hvor der fremdeles er områder i landet, der endnu ikke har adgang til internettet, gennemtvinger lovgiverne en sådan ordning hen over hovedet på en sagesløs befolkning.
Sådan noget kan kun politikere uden føling med mange danskeres virkelige verden finde på. Det er foragt for en stor del af befolkningen – oven i købet dem, der har været med til at bygge velfærdssamfundet. Og det er et resultat af en fatal mangel på netop livserfaring og bare en lille smule respekt for, at vi er forskellige mennesker med forskellige forudsætninger.
Det, der burde kendetegne et ordentligt folkestyre, er, at de folkevalgte udstikker rammer for kommunikationen mellem det offentlige og borgerne, der er lette at håndtere for alle. Den offentlige service betales jo netop af alle borgere – også af de mange typisk ældre medborgere, der ikke har en reel mulighed for at agere digitalt. Tvangsdigitaliseringen er blot et enkelt eksempel på et folkestyre i forfald.
Kommunalpolitikerne er uden skyld i denne skændsel, så brug derfor din dyrebare stemmeret med glæde og taknemmelighed i dag. Og led så inden næste folketingsvalg efter en landspolitiker, der er dybt forankret i nogle bærende livsværdier. Vi må håbe, at hun eller han stadigvæk findes. Vi har jo frie demokratiske valg – derfor!
