National Flagdag: Hadet

Foran Christiansborg var der igår den 5. september på den Nationale Flagdag , reception for samtlige årets udsendte, efterladte til omkomne og pårørende.

 

En gruppe islamistiske ekstremister var mødt op på kanalens modsatte bred for at håne deltagerne. Deres mål var at larme og støje, og ødelægge receptionen overfor.

 

De blev mødt med dansk sind og humor. Soldaterne der deltog i den Nationale Flagdag fik sig et godt grin og tog billeder af hinanden med ekstremisterne som baggrund.

 

De danske soldater stimlede til i hundredevis og endte med at fungerede som et menneskeligt skjold. De to grupper stod på hver side af kanalen. Når ekstremisterne spyede deres had ud, klappede og hujede de danske soldater for at overdøve dem. Soldaternes eksemplariske opførsel og gode humør endte med at gøre episoden til en inspiration.

 

Samme opførsel i andre lande

Noget lignende er før set i andre vestlige lande. Islamistiske ekstremister møder op og håner de hjemvendte soldater. Målet er at skabe skel og ødelægge enhver mulighed for integration.

 

Efter lignende episoder i Luton, England, blev den kontroversielle organisation English Defence League stiftet som modsvar. Organisationen Islam4UK der stod bag, blev forbudt og nedlagde deretfer sig selv. Siden er ekstremist-grupperne genopstået under andre navne.

 

Soldaterne dannede en menneskelig kæde og beskyttede derved fejringen af Flagdagen.

 

Ekstremisterne var iklædt jihad-inspireret tøj og en del af dem havde store religiøse skæg.

 

Skilte med ordlyd som denne er tidligere set ved lignende demonstrationer i andre lande blandt andet i Storbritannien.

 

En sort fane. Budskabet derpå handler næppe om næstekærlighed.

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

 

“I helvede med de danske soldater”, står der på banneret. Deres mål var at lave mest mulig ballade og provokere de fremmødte til Flagdagen. Dette gjorde de blandt andet ved at håne de faldne danske soldater og deres pårørende.

 

Mændene var helt dominerende i demonstrationen. Men der var også enkelte kvinder som denne unge kvinde.

Demonstrationen var ikke kun vendt mod Danmark og de danske soldater. Det var også en demonstration for en islamisk stat og den muslimske lov, sharia. De unge fyre kom med verbale vredesudfald og råbte “Allah akbar” (Gud er størst).

 

En ung mand greb mikrofonen og holdt en oppiskende tale. Demonstrationen var ikke kun vendt mod soldaterne men også mod kristne, Vesten, Israel. En anden demonstrant havde travlt med at filme redaktionens udsendte journalist. Gisp.

 

De danske Jens’er tog protestdemonstrationen med godt humør og et smil. Mange tog billeder af hinanden foran demonstrationen.

 

 

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

Kanalen med soldaterne på den ene side og moddemonstrationen på den anden side, symboliserede en kløft mellem holdninger og menneskesyn, som måske ikke før er demonstreret så åbenlyst ved en officiel anledning som i går.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…