Åbne grænser: Over dobbelt så mange udviste kriminelle vender nu tilbage og fortsætter

Facebook

Som vi skrev her i avisen i går, så er tre sigøjnergangstere fra den berygtede Levakovic-familie i løbet af det sidste års tid blevet udvist med indrejseforbud for bestandig.

 

Takket være de åbne grænser og Schengen er det dog tvivlsomt, hvor effektiv udvisningsdommen over de tre brutale sigøjnergangstere bortset fra signalværdien vil vise sig at være, når det kommer til stykket.

 

Nu dokumenterer tal fra Danmarks Statistik, at en udvisningsdom ofte ikke er det stykke papir værd, den er skrevet på.

 

Siden 2007 er antallet af udvisningsdømte kriminelle, der vender tilbage, blevet næsten tredoblet fra 171 personer til 433 personer i 2013.

 

Af gode grunde dækker antallet imidlertid udelukkende kriminelle, som politiet har pågrebet, efter at de er vendt tilbage, og det reelle antal må således formodes at være langt, langt højere.

 

Strengere straffe bliver ikke brugt

Under VKO blev straffen for at overtræde et indrejseforbud skærpet to gange i henholdsvis 2009 og 2011, således at der i dag er mulighed for at idømmer op til tre års fængsel for overtrædelser af et indrejseforbund.

 

Straframmen på de tre år bliver imidlertid ikke brugt blot tilnærmelsesvis af domstolene.

 

Af et svar 26. juni sidste år fra daværende justitsminister Morten Bødskov til Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, fremgår det, at blandt andet hele otte overtrædelser af et indrejseforbud plus et tyveriforhold i 2012 blev straffet med ni måneders fængsel.

 

Ligeledes i 2012 blev et enkelt indrejseforbud straffet med 20 dages fængsel, og de 20 dage skyldes udelukkende, at der rettens opfattelse var tale om skærpende omstændigheder i og med, at den udviste havde taget ansættelse i et dansk transportfirma med henblik på kørsel i Danmark.

 

Her er det så langt ude, at en udvist uden videre kan vende tilbage til Danmark og få ansættelse i en dansk virksomhed.

 

Langt hovedparten af de udviste, der efter dommen atter vender tilbage til Danmark, kommer udelukkende for at begå ny kriminalitet. Det er oftest i den forbindelse, politiet får fat i dem.

 

Udvist kriminel røvede værditransport i Danmark

Da 14 mænd tidligt om morgenen den 10. august 2008 gennemførte danmarkshistoriens største røveri mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby og slap væk med 62 millioner kroner, viste det sig senere, at en var røverne var den fransk-algierske Tayeb Si M’rabat.

 

Han var to gange tidligere blevet udvist af Danmark for bestandig. I januar 2012 blev han for sin deltagelse i røveriet idømt ti års fængsel og endnu en udvisning for bestandig.

 

Da en svensk og en arabisk mand i september 2012 gennemførte et voldsomt røveri mod en bank i Nordjylland, var det heller ikke første gang, svenskeren og araberen var i Danmark. De var tidligere blevet dømt for røverier og var begge udvist for bestandig.

 

Havde skåret halsen over på sin svoger

I januar i år pågreb politiet to udenlandske mænd, der havde været på indbrudsturné og på det nærmeste plyndret et helt parcelhuskvarter i Nordsjælland.

 

Det viste sig, at den ene af de to indbrudstyve var blevet udvist af Danmark for bestandig, efter at han 1990 havde slået sin svoger ihjel med mindst seks knivstik og derefter skåret halsen over på ham. Ifølge BT skete drabet i en lejlighed i Roskilde.

 

Koster 50 millioner kroner om året

Ovenstående eksempler er kun en dråbe i havet. Ifølge beregninger, som BT bragte i går, tirsdag den 19. august, koster udviste kriminelle det danske samfund omkring 50 millioner kroner årligt i form af blandt andet udgifter til retshandlinger, forsvarsadvokater, fængselsophold med videre.

 

Blandt andet takket være en regering, der nægter at genindføre VKO’s grænsekontrol.

Del på Facebook