“Jeg har oplevet æresrelaterede overgreb fra min familie både fysisk og psykisk. Jeg må ikke få venner eller tage på skoleture. Min familie vil sende mig til Pakistan, så jeg kan blive gift. De truer mig med at tage mig ud af skolen og tvangsgifte mig.”
Sådan indleder en 15-årig britisk skolepige den dokumentar om tvangsægteskaber i England, der blev vist på DR2 tirsdag i sidste uge. Pigen havde ringet ind til Karma Nirvana, en britisk telefonlinje mod æresvold. (DR2)
Officielle tal fra Englang anslår, at 400 skolepiger fortrinsvis fra nærøstlige lande bliver tvangsgiftet bort i skolernes sommerferie hvert år. Mange af disse forsvinder fra skoleregistrene. Men mørketallet er stort og det er derfor mere sandsynligt at tallene for tvangsægteskaber er i tusindvis, alene i England. (DR2)
At tvangsægteskaber med mindreårige piger er udbredt i islamisk kultur kan vel næppe komme bag på nogen, der bare har fulgt en smule med.
I den mere fundamentalistiske del af den islamiske verden, som f.eks. Iran, er børnebrude helt ned til 9 år tilladt og en integreret i landets ægteskabslovgivning.
Profeten Muhammeds yndlingskone, Aisha, var 9 år, da han giftede sig med hende, og det er med dette forbillede, at børnebrudenes mandbarhed og giftefærdige alder fastsættes.
Overgreb
Historier om bortgiftede piger i 10-11-års alderen, der sætter ild til sig selv for at undgå at blive bortgiftet til meget ældre mænd af deres familier, har da også nået de europæiske medier.
For eksempel historien om den nu 36-årige, iranskfødte Mashid Resai, der som 11-årig overlevede et selvmordsforsøg ved at sætte ild til sig selv, men som efterfølgende blev gennembanket af sin far, mens hun lå stærkt forbrændt på hospitalet: Hun havde krænket hans og familiens ære. Også Mashids mor deltog i volden mod hende, efter hun blev udskrevet, fordi hun havde gjort sig selv ”uren og grim”. (DailyMail)
At traditionen med at bortgifte småpiger, som ikke kan betegnes som andet end et overgreb, også er udbredt i de muslimske ghettoområder og parallelsamfund i de europæiske storbyer, havde vel kun de færreste kunnet forestille sig. Men det er ikke desto mindre sandt.
Parallelsamfund stortrives
Tirsdag aften (23.8) viste DR2 således den britiske dokumentar ”De engelske tvangsægteskaber”. En på én gang rammende og misvisende titel for ganske vist afslører programmet, hvordan muslimske imamer i dagens England hemmeligt – og i stor stil – tvangsgifter helt unge piger, der end ikke har nået myndighedsalderen, men man kan vel næppe forestille sig noget mere uengelsk. Det bliver bl.a. dokumenteret, hvordan en imam i en britisk moské pr. telefon accepterer at vie en kun 14-årig pige hemmeligt og samtidig med fuld viden om, at hun efterfølgende ville blive tvunget til at have sex med sin nye “mand”. (DR2)
Den britiske dokumentar bør få alarmklokkerne hos alle politikere og myndighedspersoner til at ringe for fuld kraft: Ikke alene er det muligt og almindeligt at praktisere et parallelt retssystem under radaren for det omgivende (rets)samfund. Der er samtidig tale om praktisering af en kultur, der på alle parametre undertrykker og tilsidesætter de mest fundamentale frihedsrettigheder i forhold til de svageste i samfundet: Børnene.
Barnebrude som slaver
I rapporten ”Out of the Shadows”, som er udgivet af organisationen Anti-Slavery International i 2013, sidestilles ægteskaber mellem små piger og ældre mænd ligefrem med slaveri, og det kan der være god ræson i:
Når et barn indtræder i et ægteskab med en voksen, vil den voksne i kraft at sin alder, erfaring og fysiske overlegenhed bringe sig i en position, der minder om ejerskab eller besiddelse i forhold til barnet. Barnet er på sin side berøvet sin handlefrihed, bevægelsesfrihed, kontrol med sine ejendele – og ikke mindst mangler barnet i kraft af sin unge alder forudsætninger for at forstå rækkevidden og konsekvenserne af det forhold, hun bliver tvunget ind i. Hun bliver de facto ejet af sin mand, og derfor sidestiller Anti-Slavery International ægteskaber mellem et barn og en voksen med slaveri.
Og så er man ikke en gang begyndt at opregne de fysiske og psykiske skadevirkninger af alt for tidligt at blive seksuelt aktiv og forælder, mens man selv stadig er et barn.
Unicef skønner, at der på verdensplan er mere end 400 millioner kvinder mellem 20 og 49 år, der er blevet gift inden de fyldte 18 år. Det svarer til 41% af alle verdens kvinder i den aldersgruppe. Ca. 23 millioner eller ca. 11% af disse kvinder har været 10 år eller yngre, da de blev gift.
I lande som Niger, Chad, Etiopien, Indien og Nigeria bliver mellem 30 og 50% af alle piger gift inden de er 15 år gamle – langt hovedparten har muslimsk baggrund.
Med disse tal in mente bliver det langt mere forståeligt, hvorfor de muslimske befolkningsgrupper i de vesteuropæiske lande – herunder England – ikke finder det kontroversielt at fastholde traditionen med at bortgifte småpiger til granvoksne mænd.
Det er til gengæld helt uforståeligt, hvorfor der ikke gribes ind over for det i de lande, der med stor selvfølelse betegner sig selv som retsstater. I det omfang lignende overgreb mod børn finder sted uden for ghettoen eller parallelsamfundet, skrides der ellers hurtigt ind.