Det diskuteres op ad stolper og ned ad vægge, hvordan Lars Løkke klarede sit pressemøde i går.
Men sjovt nok har man i medierne slet ikke diskuteret et andet spørgsmål: Hvordan klarede medierne selv pressemødet, og hvad skal man i det hele taget mene om deres håndtering af GGGI-sagen?
Det ville ellers være interessant at få en kritisk debat om både Løkke og journalisterne.
Medierne vil ikke diskutere egen magt
Men lige så nøjeregnende medierne er med selv de mindste fejltrin, som politikere begår, lige så uvillige er de til at diskutere deres egne fejl i offentligheden. Det gælder sandt for dyden også i denne sag.
En standardforklaring på denne mærkelige skævhed lyder, at det jo er Løkke og andre politikere, der er magthaverne. Derfor er det dem og ikke medierne, der skal til kritisk bedømmelse.
Men den holder ikke en meter. I en sag som denne har medierne stor magt. Befolkningen har kun mulighed for at kende sagen via mediernes dækning.
Nu om dage, hvor mange vælgere kan flytte sig temmelig hurtigt, kan denne dækning have stor indflydelse på, hvad sagen betyder for opbakningen til Løkke og Venstre.
Begynder opbakningen at svinde, vil der være basis for nye mediebrag om Løkkes problemer, som kan reducere opbakningen yderligere.
Hvis medierne råber højt nok, bliver der sat en selvforstærkende proces i gang.
Så det var to magthavere, der i går sad over for hinanden i en tætpakket sal på Kalvebod Brygge i København.
Hvem af dem klarede situationen bedst? Det gjorde Løkke, som håndterede pressemødet særdeles godt. Mediehysteriet mod ham kører af sporet.
Undskyld
Den Korte Avis har kritiseret Løkke, fordi han foretog ni rejser for klimaorganisationen, der var præget af stor luksus.
Selv om disse rejser ikke stred mod organisationens regler, er det klart stødende, at man brænder bistands- og klimapenge af på den slags. Samtidig var det uforståeligt, at Løkke med sin tidligere bilagssag ikke var mere opmærksom på, at han skulle holde sig langt væk fra sådan noget.
Derfor opfordrede vi Løkke til at give en undskyldning for dette.
Den kom på pressemødet i går – med forskellige varianter af ”beklager”, ”undskylder” og ”fortryder”.
Forholdet til Sydkorea
Men samtidig gjorde Løkke rede for, hvordan GGGI med ham som formand var blevet ændret fra en koreansk organisation med tvivlsomme forhold til en international organisation, hvor der er væsentligt bedre styr på pengene.
Han gjorde det samtidig klart, at Danmark også har en interesse i organisationen, fordi den kan styrke båndene til et økonomisk vigtigt land som Sydkorea.
Det sidste kan have været en del af forklaringen på, at luksusrejseriet fortsatte et stykke tid, efter at Løkke var blevet formand.
Det var vel at mærke ikke kun Løkke, der i første omgang lod luksusrejserne passere. Det samme gjorde udviklingsminister Christian Friis Bach på Danmarks vegne.
Begge var tilsyneladende tøvende over for at tage en sådan hurtig konfrontation med sydkoreanerne – af politiske grunde. Det var en fejl. Men det var altså en politisk fejl, som de var fælles om.
Den kendsgerning er bare blevet kraftigt nedtonet af medierne og af Socialdemokraternes rødgardist Pernille Rosenkrantz-Theil, der har fået al den medieplads at boltre sig på, som hun kunne ønske.
Ingen interesserede sig for det politiske arbejde
I det hele taget var det slående, at journalisterne på pressemødet ikke interesserede sig for Løkkes politiske arbejde i forhold til GGGI, selv om det har været respektabelt.
Lige så lidt var de interesserede i at forholde sig til, hvad arbejdsvilkårene er for toppolitikere.
Flere journalister fandt det således særdeles suspekt, at Løkke påstod, at han ikke havde opdaget, at en rejse for hans datter ved en fejl var blevet betalt af GGGI. Det er vist ikke første gang i historien, at en fortravlet politiker ikke har nået at nærlæse sine kontoudtog.
Løkke meddelte, at han naturligvis ville betale udgiften til datterens rejse. Men journalisterne havde ét trumfkort tilbage:
Burde Løkke ikke personligt tilbagebetale prisforskellen mellem rejserne på første klasse og så rejser på business class?
Principielt forkert
Det principielle svar er nej. Det er et skråplan, hvis politikere skal til at betale personlig erstatning for politiske fejlskøn. Tænk på, hvor dyrt det kunne blive for Helle Thorning?
Måske ville det gavne Venstres vælgeropbakning, hvis Løkke alligevel betalte disse penge tilbage. Måske vil han høre bebrejdelser fra egne rækker for ikke at gøre det.
Men principielt er det ikke et rimeligt krav.
Hvem tager fat på medierne?
Derimod var det absolut påkrævet, at han fik givet den undskyldning. Alle hans alarmlamper burde have blinket over for luksusrejserne. De var både principielt forkerte og personligt fuldstændig ubegribelige for en mand med Løkkes forhistorie.
Men han fortrød trods alt af egen drift, før de danske medier kørte sagen. Heller ikke det har journalisterne og deres makker Pernille Rosenkrantz-Theil haft travlt med at fortælle.
Løkke har skadet sig selv og sit parti, og nu er han gået i gang med genopretningen.
Men hvem genopretter skaderne efter medier, der går mere efter manden end efter bolden? Hvem kaster et kritisk blik på journalister, der uden at indrømme det bruger deres magt til at påvirke dansk politik?
