Storbritannien oplever nu en stærkt muslimsk aktivitet for at gøre sharia i hele det britiske samfund. Sharia er koranens regler for et samfunds indretning og muslimers levevis.
Presset for at integrere sharia i britisk lovgivning vokser, og har nu fundet et villigt instrument i det britiske advokatsamfund.
Ny vejledning i at bruge sharia i britisk retsvæsen
Her har man udarbejdet en officiel vejledning i, hvordan britiske advokater kan udfærdige testamenter, så de både er i overensstemmelse med sharia og samtidig holder vand i en engelsk retssal.
Vejledningen, som blev trykt og fremsendt i al ubemærkethed til advokater i England og Wales i februar, indeholder en detaljeret gennemgang af, hvordan man opsætter et testamente, som lever op til islamiske forskrifter og samtidig bevarer sin retsgyldighed i henhold til britisk lov.
Og det må have været noget at en balancegang, for efter islamisk skik arver mænd dobbelt så meget som kvinder, ikke-muslimer og adopterede har ingen arveret overhovedet, og kun ægteskaber indgået på islamisk vis anerkendes.
Samtidig anerkender sharia flerkoneri og derfor også (begrænset) arveret til flere hustruer på en gang.
Men det synes man at være kommet uden om i vejledningen uden at komme i konflikt med engelsk lov. Det anbefales f.eks., at man sletter eller ændrer juridiske standardbegreber for at sikre, at personer, som anses for illegitime efter islam/sharia bliver afskåret fra at gøre krav på arv.
Ligeledes anbefales det, at visse testamenter vedlægges en art tro og love-erklæring, der skal dokumentere, at arvingen også er muslim. Denne tro og love-erklæring skal udarbejdes af en shariadomstol og udfyldes af den lokale moske.
Grådighed vinder over principperne
Mindst lige så overraskende er, at det vurderes, at sharia i visse sager muligvis vil kunne gå forud for britisk retspraksis, og vejledningen giver eksempler på områder, der bør testes i en (sekulær britisk) retssal.
Det kan umiddelbart synes uforståeligt, hvorfor britiske advokater skulle ønske at medvirke til at bøje britisk lovgivning mod fundamentalistiske shariaprincipper.
Det giver dog straks mere mening, når man tænker på, at det britiske advokatsamfund med denne vejledning åbner helt nye muligheder for ikke-muslimske advokater, til at opdyrke endnu ikke udnyttede markeder blandt muslimer i England.
Og det kan hurtigt blive en indbringende forretning, for de udgør en stor befolkningsgruppe – ca. 2,7 mio. – og antallet er hurtigt voksende (https://denkorteavis.dk/2013/det-er-officielt-storbritanniens-muslimske-befolkning-fordoblet/ ).
En stor del af de britiske muslimer lever i ghettoområder, der reelt er at betragte som parallelsamfund. Her er der stort set ingen kontakt med det omgivende samfund, og beboernes adfærd er i alt væsentligt reguleret og kontrolleret af imamer og lokale sharia-domstole, som afgør tvistigheder på en lang række områder – herunder spørgsmål vedrørende arv.
Her ser det britiske advokatsamfund så nye muligheder for deres driftige medlemmer, der vil kunne tilbyde, hvad imamerne ikke kan: At få sharia til at holde vand i en engelsk retssal.
Grundlæggende demokratiske retsprincipper smuldrer
Spørgsmålet er, om det reelt er et tilbud, som muslimerne i de britiske ghettoer vil efterspørge, eftersom de for en stor dels vedkommende hverken anerkender eller ønsker kontakt med det sekulære britiske retssystem.
Det helt afgørende i denne forbindelse er dog den lethed, hvormed det britiske advokatsamfund forkaster grundlæggende retsprincipper og deres ubesværede tilgang til sharia – og politikernes reaktion på det:
På den ene side har det britiske advokatsamfund reelt udvist foragt for den britiske retstradition og de vestlige værdier og frihedsrettigheder, som den er baseret på. At britiske advokater ikke alene bøjer sig for sharia, men frivilligt og aktivt arbejder på at inkorporere sharia i engelsk ret for at tjene (endnu) flere penge, er et massivt fagligt og etisk kollaps.
På den anden side er det påfaldende, at langt de fleste reaktioner fra britiske politikere alene har knyttet sig til retsvirkningerne af forsøget på at indføre hybrid-testamenter mellem sharia og britisk lov. Flere parlamentsmedlemmer har således været stærkt kritiske over for de kvindeundertrykkende og sexistiske elementer i sharia, og enkelte har udtrykt ønske om at få kendskab til udbredelsen af sharia i England.
Ingen politiker synes at have påtalt det bagvedliggende angreb på vestlige værdier og sekulære retsprincipper.
Kun formanden for The National Secular Society, Keith Porteous Wood, har nærmet sig sagens kerne: “ Denne vejledning markerer endnu et tiltag fra det britiske juridiske establishments side mod underminering af den demokratiske og menneskerettighedsbaserede lovgivning, til fordel for religiøse love fra en anden tidsalder og en anden kultur. […] Advokatsamfundet virker fast besluttet på at ofre alle de fremskridt vi har gjort de seneste 500 år.”
“Vi lever i et multikulturelt samfund “
Men det påvirker ikke formanden for det britiske advokatsamfund, Nicholas Fluck, som finder det ”ukorrekt og misvisende” når man tager advokatsamfundets vejledning som udtryk for, at organisationen promoverer sharia: ”Vi lever i et multireligiøst og multikulturelt samfund” siger Nicholas Fluck.
”Advokatsamfundet har alene imødekommet anmodninger fra medlemmer om vejledning i at hjælpe klienter, som efterspørger testamenter, der fordeler deres aktiver i overensstemmelse med sharia. Vores vejledning tager sigte på at løse dette spørgsmål uden at komme i konflikt med engelsk lov.” (http://www.telegraph.co.uk/news/religion/10716844/Islamic-law-is-adopted-by-British-legal-chiefs.html )
At sharia – og dermed de muslimer han angiver at ville hjælpe – ikke anerkender sekulære love, og dermed heller ikke de advokater, som lever af at fortolke dem, har Nicholas Fluck tydeligvis ikke taget i betragtning. Men han burde tænke tanken og de langsigtede konsekvenser til ende.
