Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er tilsyneladende i øjeblikket under lup i EU-Kommissionen.
Aldrig så snart havde statsministeren tirsdag være ude med planer for, hvordan det danske dagpengesystem eventuelt kunne beskyttes mod udhuling fra især de tidligere østlandes EU-statsborgere, førend EU-Kommissionen var ude med noget, der ligner en bandbulle.
Der må ikke gøres forskel på EU-borgere og danskere
Ifølge Politiken ryster de således i øjeblikket på hovedet i Bruxelles over Helle Thorning-Schmidts planer om at begrænse EU-borgeres adgang til det danske dagpengesystem ved hjælp af krav om danskundervisning, obligatoriske samtaler for ledige samt skærpede krav om fast bopæl i Danmark.
”Forslaget er ulogisk,” siger Jonathan Todd, talsmand for EU’s socialkommissær til avisen og understreger:
”Arbejdstagere fra andre EU-lande skal behandles på samme måde som danskere. Man må ikke gøre det sværere for dem at få ydelser, som danskerne har ret til.”
EU: udlændinge har krav på dagpenge fra dag ét i Danmark
I øjeblikket er de danske dagpengeregler skuet sådan sammen, at man skal have haft arbejde tolv måneders arbejde for at blive dagpengeberettiget, og hvis man er udlænding skal tre af de tolv måneders beskæftigelse have fundet sted i Danmark.
Det er i strid med en revideret forordning, som trådte i kraft den 1. maj 2010, mener EU-Kommissionen, som kræver, at andre landes EU-borgere får udbetalt dagpenge fra dag ét i Danmark, hvis blot de har været beskæftiget tolv måneder i et andet EU-land.
Og Kommissionen får medhold fra en dansk ekspert.
”Det kan godt være, at man bliver overrasket, men EU’s forordning er meget klar. Man må ikke diskriminere borgere fra andre EU-lande til fordel for sine egne borgere. Derfor har borgere fra Spanien, Sverige og Slovenien og så videre ret til samme sociale ydelser som danske borgere, når de arbejder her i landet,” siger Kirsten Ketscher, juraprofessor i socialret og leder af forskningscentret ”Velfærd og EU-markedsintegration” ved Københavns Universitet til Ugebrevet A4
Antallet af EU-dagpengemodtagere eksploderet
Ifølge beskæftigelseministeriet er antallet af dagpengemodtagere fra de ti østeuropæiske EU-lande steget fra 1.430 personer i 2009 til i alt 5.336 personer i 2012, og det er altså vel at mærke efter de regler, der kræver tre måneders beskæftigelse i Danmark.
Den fremtid, der nu truer dagpengesystemet, er EU-reglerne om, at eksempelvis en rumæner kan have arbejdet tolv måneder i Rumænien, og derpå tage til Danmark og arbejde blot én dag og derefter komme ind under de danske dagpengeregler.
Flere eksperter har været inde på, at det vil medføre udbredt svindel med falske papirer på én dags arbejde i Danmark og dermed en total udhuling af det danske dagpengesystem.
Ligesom antallet af dagpengemodtagere, er også antallet af modtagere af dansk kontanthjælp fra de ti østeuropæiske EU-lande steget. Nemlig fra 1.393 personer i 2009 til 2.967 personer i 2012.
Børnepenge og børnetilskud til fraskilte kvinder i EU
Debatten om truslen fra EU mod hele den danske velfærdsmodel startede beskedent med rumænske bærplukkere, der fik børnepenge sendt hjem til konen i Rumænien efter blot en uges beskæftigelse på ni timer.
Og der svindles i udstrakt grad med børnechecken. I efteråret 2010 skrev en kontorchef i Københavns Kommune ifølge Ekstra Bladet således til Skatteministeriet om den nu omstridte børnecheck, og forklarede, at 80 procent af de svenskboende og 99 procent af de polskboende arbejdere glemmer at fortælle, at de ikke mere arbejder i Danmark.
Og nu er en ny sag dukket op. Det viser sig nu, at EU-borgeres fraskilte koner kan hæve ekstra børnepenge fra Danmark.
”En enlig mor i Polen kan søge dansk tilskud, hvis faderen til barnet arbejder og er skattepligtig i Danmark,” oplyser Socialministeriet til Jyllands-Posten.
Børnetilskuddet udgør 2.664 kroner skattefrit hvert kvartal for en enlig mor med et barn. For hvert af flere børn lægges 1.319 kroner skattefrit oven i beløbet hvert kvartal, skriver Jyllands-Posten.
Der er her tale om rigtigt mange penge i lande som Polen og Rumænien. Så mange, at det uden tvivl vil medføre et boom i skilsmisser i disse og andre EU-lande med tilsvarende levestandard.
