Der er gode hensigter i det forlig om en folkeskolereform, der blev indgået mellem folketingets partier. Forhåbentlig bliver det ikke ved hensigterne, som så mange gange før.
Men ét problem blev ikke løst med forliget, nemlig spørgsmålet om 10. klasse, formentlig fordi der er uenighed mellem partierne om den rolle, 10. klasse skal spille i uddannelsesforløbet, hvis den skal have nogen.
10. klasse er hygge
Unge i andre lande kan godt finde ud af at vælge en ungdomsuddannelse uden et 10. skoleår. Når hen ved halvdelen af danske elever ikke gør det, hænger det sammen med, at de har fået muligheden for at hygge sig et år mere i folkeskolen eller på en efterskole.
De har formentlig et vist udbytte af året, men det giver ikke kompetence til noget, og udbyttet er ikke for noget at regne mod det, de ville få ved straks at gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Der er heller ikke meget, der tyder på, at 10. klasse reducerer omfanget af fejlvalg, omvalg og frafald i ungdomsuddannelserne.
Det er alt for ofte de ressourcestærke elever, der slet ikke har brug for et ekstra år, der går i 10. klasse. At hen ved halvdelen af en ungdomsårgang vælger at gå i 10. klasse viser, at der er noget helt galt med vore prioriteter.
Det er spild af ressourcer, og det er spild af de unges tid.
Adgangsbegrænsning til 10. klasse
Nu spiller Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening ud med et forslag om en radikal ændring af 10. klasse. De vil indføre adgangsbegrænsning til 10. klasse, så den forbeholdes de elever, der ikke er parate til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Den skal være en målrettet overgang fortrinsvis til erhvervsuddannelserne. Organisationerne ved godt, at forslaget ikke vil falde i god jord hos alle partier. ”Det kræver politisk mod”, siger de, og det har vi allerede fået bevis på, at regeringspartierne ikke har. De har straks taget afstand fra forslaget.
Interessant nok er det også nogle af disse partier, der mener, at de 16-årige skal kunne stemme ved folketingsvalg, men de mener altså ikke, at 16-årige er i stand til at vælge en uddannelse efter ni år i folkeskolen.
Forslaget fra Dansk Metal, DI og KL er godt og fortjener, at Folketingets partier overvejer det seriøst. Det vil spare et betydeligt beløb, som uddannelserne har god brug for andre steder, og det vil forhindre, at mange unge helt unødvendigt spilder et år af deres liv i børneskolen.
Men det vil kræve en forholdsvis stram adgangsregulering, for det er jo allerede i dag sådan, at 10. klasse i princippet er for de elever, der ikke føler sig klar til en ungdomsuddannelse. Hvis man overlader valget til eleverne, vil der fortsat være alt for mange elever, der tager et ekstra år.
Målret overgangen tidligere
Men hvorfor vente til 10. klasse med at målrette overgangen til ungdomsuddannelserne?
Hvorfor ikke lade eleverne få flere forskellige praktiske fag i skolen og praktiske erfaringer uden for skolen allerede fra 7. klasse, så de kan få prøvet mulighederne af og dermed tidligt finde ud af, hvilken uddannelse de vil have, og som passer til deres evner? Efterskolerne kunne indgå i et sådant tilbud. Det skal være fag med samme status og med samme prøveregler, som de boglige fag, så de opfattes som ligeværdige.
På den måde vil man tidligt kunne spore flere unge ind på erhvervsuddannelserne uden omveje og dermed også begrænse frafaldet på erhvervsskolerne. Hertil kommer, at der ikke vil være så mange unge, der først tager en gymnasieuddannelse og dernæst en erhvervsuddannelse.
