|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
En dejlig forårsmorgen lørdag den 2. maj i Köln cyklede 93-årige Hans Jürgen W. som så ofte før til bageren. Det er det sidste spor af ham i live.
Dagen efter låser datteren sig ind i hans hus. Hun har ikke kunnet få kontakt til ham over telefonen.
I huset møder der hende et frygteligt syn.
Hendes 93-årige far ligger død på gulvet i soveværelset, hvor der er blodspor flere steder. Det er Focus.de, der bringer historien.
Den 93-årige ligger ved siden af sengen, bundet fast, mærket af tortur. Der er blodansamlinger i ansigtet, skader på hænder, hoved, ryg og skuldre. Det bliver senere beskrevet af retsmedicinere som resultatet af massiv, stump og voldsom vold mod overkroppen og nakken.
Alt i huset er endevendt og ødelagt. Skabene står åbne, kommoderne er blevet rodet igennem, beholdere er tømt ud på gulvet.
En dyr elcykel, mobiltelefonen, hævekort og den gamle mands vielsesringen er alt sammen væk.
Politiet antager, at der er tale om flere gerningsmænd, der er brudt ind i huset for at finde værdigenstande.
Måske ringede de på, så offeret selv tillidsfuldt åbnede døren. Måske kravlede de ind ad et åbent soveværelsesvindue.
Gerningsmændene har været sløsede: Der er cigaretskod i huset, fingeraftryk og DNA-spor.
Nogle af de stjålne genstande bliver fundet i en hæk tæt på huset.
DNA-analysen fører politiet til den 30-årige Nenad A., født i Serbien, uden permanent bopæl.
Han er afvist asylansøger og skulle slet ikke være i Tyskland.
Nenad A. er kendt af politiet. Den afviste asylansøger havde begået tyveri, bedrageri, dokumentfalsk og afpresning. Ifølge oplysninger fra FOCUS-online sad han i Mannheim-fængslet indtil den 14. april 2026.
Først rejste han til Serbien – så kom han ulovligt tilbage
Den 30. marts 2026 fik serberen en udvisning. Den 21. april rejste han frivilligt til Serbien, formodentlig for at undgå deportation. Kort efter vendte han ulovligt tilbage til Tyskland, skriver Focus.
Politiets efterforskning førte dem til formodede medgerningsmænd, der var i lignende situationer.
Den ene er Bajram K., 36 år gammel, født i Skopje (Makedonien), uden fast bopæl. Ifølge oplysninger fra FOCUS-online er han også kendt af politiet for ejendoms-, seksual-, volds- og trafikforbrydelser. Han er udvist men er vendt tilbage til Tyskland flere gange. Sidste gang var i den 29. april 2024, hvor han igen kom ind i Tyskland uden tilladelse. Igen fortsatte han sin kriminelle adfærd.
I processen støder efterforskerne på en kriminel roma-klan i en kommunal boligforening. Fra denne storfamilie er to kvinder mistænkt for at hjælpe med kriminalitet.
En af dem, Rusija G., er noteret for intensiv lovovertrædelser som vold og bedrageri. Ikke desto mindre giver byen Köln også opholdstilladelse til hende med en frist for frivillig afrejse. Det er i 2024, men tilsyneladende håndhævede immigrationskontoret ikke den krævede udvisning. Rusija G. bor stadig i Rhinen-metropolen, skriver Focus.
Sagen handler om mere end ét mord
En mand, der er straffet og står til udvisning, kan altså rejse ud af Tyskland og ubemærket rejse ind igen. Og han kan begå mord få dage senere.
Andre bliver udvist men ikke sendt ud af Tyskland. Flere, der bliver sendt ud, rejser ind igen.
Asylsystemet er hullet som en si i Tyskland. Det samme er systemet med opholdstilladelser.
Det kan reelt ikke fungerer, når myndighederne er så naive, som det er tilfældet.
Og helt galt går det når grænserne reelt er pivåbne.
Det viser denne tragiske historie. Dermed bevæger den sig ud over den konkrete forbrydelse. Begivenhederne udvikler sig til at være en fortælling om grænser, ansvar og om et immigrationsret, der åbenlyst ikke fungerer.
Man ser kriminelle mænd, som myndighederne havde kendt i årevis. Men alle mistænkte er uskyldige indtil de er dømte. Men hvad er det værd for mennesker som Hans Jürgen W.?
Focus slutter artiklen med et spørgsmål:
Hvad er værdien af et administrativt og sikkerhedsmæssigt apparat, der kender migranters navne, filnumre, straffeattester, bopælsstatus og udrejseordrer – men ikke har kunnet forhindre et mord?
Tyskland fik en borgerlig regering med en kansler, Friedrich Merz, der lovede stramninger i udlændingepolitikken. Men det er i realiteten ikke blevet til meget.
Merz styrtdykker i popularitet og hans parti CDU/CSU står til kun 22 procent i meningsmålingerne. Det indvandringskritiske AfD står til 27 procent.
Det kommende delstatsvalg i Sachen-Anhalt kan give AfD noget nær absolut flertal.
Når politikere ikke vil høre, må de føle, mener de tyske vælgere.
