|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Telefonen ringer i en virksomhed i Berlin. En stemme truer ejeren: Du skal betale beskyttelsespenge til mig, ellers bliver det værst for dig selv.
Den slags trusler mod virksomhedsejere kommer især fra tyrkere i Tyskland.
Tyrkerne er den største gruppe indvandrere i Tyskland.
Der er mange kriminelle, og de er brutale.
De ‘beskyttelsespengene’, de opkræver, kan være enorme beløb på 500.000 Euro – knap 4 millioner danske kroner.
Hvis pengene ikke bliver betalt, bliver virksomhedsejerne truet – og der kan være trusler på livet.
Myndighederne kalder det en massiv bølge af afpresning.
Ifølge Bild er de kriminelle netværk, der står bag disse afpresninger, ikke et klassisk klanmiljø med en tydelig ledelse, men snarere et fleksibelt netværk, der kan være udtryk for, at de er særdeles ud bredt i samfundet som helhed.
Det beskidte arbejde bliver ofte udført af skrupelløse og brutale unge mænd, så unge som 15 år. De får penge, stoffer og løfter om magt og status.
En 17-årig skød mod to supermarkeder i Berlin, fordi ejerne nægtede at betale beskyttelsespenge. Den 17-årige fik 1000 Euro for jobbet.
De kalder sig selv “Daltons” – et navn, de har hentet fra tegneserien om Lucky Luke. De præsenterer sig selv som stjerner på sociale netværk – med speciale i afpresning, skyderier i butikker, unge flygtninge som engangsvåbenmænd og en chef, der formodes at styre fra Dubai: Fortrolige filer viser, hvor professionelt de nye voldsnetværk er organiseret.
Men der er ikke meget tegneserier over disse forbrydere.
De repræsenterer en ny og farlig kriminalitet i Tyskland.
Det nye er ikke kun den massive afpresning.
Den ny farlige kriminalitet er også, at de har informanter blandt myndighederne.
De kriminelle har folk i retssystemet, der giver dem informationer
De har informanter i retssystemet, som kan forsyne dem med informationer, de kan bruge i deres kriminelle aktiviteter.
Der er mistanke om sådanne informanter i politiet, der samarbejder med de kriminelle tyrkiske netværk.
Informanterne modtager bestikkelse fra disse lyssky kriminelle miljøer.
Alt sammen noget, der undergraver retssystemet og dermed hele samfundet. Denne udvikling udgør en voksende trussel mod det tyske demokrati.
Dødslister og dusører på tyske statsadvokater og dommere
Problemet er så stort, at politiet har oprettet særlige enheder, som arbejder målrettet mod banderne.
Men banderne er så magtfulde, at de nu går efter selve retssystemet.
Ikke nok med, at de har informanter i retssystemet. Noget af den viden, de får fra informanterne, vil de bruge til at begå drab på de embedsmænd, der vil bekæmpe dem.
De har også oprettet dødslister over statsanklagere og dommere. og der er udlovet dusør til dem, der får ram på dem.
Ifølge fortrolige efterforskningsakter, som det tyske medie Bild am Sonntag har fået indsigt i, er det blandt de metoder, som en frygtet mafiagruppering i Berlin har taget i brug for at hævde deres magt.
Oplysningerne kommer ifølge mediet fra topinformanter, som tysk politi har fået placeret inde i miljøet.
Myndighederne vil dog ikke bekræfte oplysningerne i fuldt omfang.
Den berlinske anklagemyndighed siger officielt, at man ikke har konkret viden om dusørlister, men understreger samtidig, at trusler mod ansatte i retssystemet er kendt i sjældne tilfælde. Ifølge BILD er sikkerheden omkring flere statsadvokater og dommere dog allerede blevet skærpet.
Samme udvikling i Danmark
I Danmark og Sverige har der været eksempler på en lignende udvikling.
Den 28. august sidste år blev Elvir Abaz dømt for at misbruge sin stilling som politibetjent.
Han fik 30 dages ubetinget fængsel for at have misbrugt sin stilling til at foretage opslag i politiets sagsbehandlingssystem POLS-INTEL.
Han er også kendt skyldig i at have videregivet fortrolige oplysninger fra politiet. Abaz nægter sig skyldig og har anket dommen.
Derudover er Elvir Abaz, der også har været samfundsdebattør i en årrække, dømt for i en lang række tilfælde at have taget billeder af en række oplysninger fra politiets systemer.
Elvir Abaz er muslimsk indvandrer fra Bosnien. Han har været betjent i den indvandrertætte bebyggelse Vollsmose i ti år, hvor flere indvandrerbander huserer.
Flere politikere har peget på, at sagen er et eksempel, der understreger socialdemokraten Frederik Vads teori om den “tredje erkendelse” og islamiske infiltration af samfundet.
– Det er blot endnu et eksempel på, hvordan enhver, der mener, at den tredje erkendelse er en konspirationsteori, må åbne øjnene og se på, hvad der rent faktisk foregår i vores samfund, sagde Frederik Vad (S) i august til TV 2 Fyn.
Og denne sag er kun en af flere, der blev beskrevet i en rapport fra august sidste år.
Rapporten er fra MÆRK, Nationalt Center for Bekæmpelse af Æresrelaterede Konflikter. Her blev der fundet 25 eksempler på offentligt ansatte, der er mistænkt for at have udøvet eller muliggjort negativ social kontrol over for borgere i en såkaldt æresrelateret konflikt.
De 25 forhold er knyttet til følgende faggrupper:
Sagsbehandlere: 8
Andre socialrådgivere: 7
Politi: 4
Sundhedspersonale: 3
Tolke: 3
For eksempel handlede historierne om en kvinde, der blev advaret mod at få en abort, fordi det er “haram” og syndigt. Der var også et eksempel på, at en politibetjent fortalte en muslimsk kvinde, at hun ikke må have en kæreste.
Er Danmark på vej mod tilstande som dem, der ser ud til at være under udvikling i Tyskland?