DF: Arbejdsgiverne vil have mere udenlandsk arbejdskraft – en bekvem undskyldning for at trykke lønnen

TEKnordisk
Getting your Trinity Audio player ready...

Af Michael Pihl, folketingskandidat for Dansk Folkeparti på Sjælland

 

Dansk Erhverv påstår (Berlingske 27.12.2025), at op imod 15% af alle ansatte i sundhedssektoren skulle være udlændinge og at Danmark derfor har brug for endnu mere udenlandsk arbejdskraft. Brian Mikkelsen hævder sågar, at han skulle have ”ligget søvnløs” over dette påståede problem.

 

Men fortællingen udelader afgørende forhold.

 

De 15 %, som Mikkelsen og Dansk Erhverv, er fremme med i offentligheden dækker altså de indvandrere, der allerede bor her.

 

Tallet bruger han som begrundelse for, at der er brug for fortsat at importere mange udlændinge til det danske arbejdsmarked.

 

De tal, som Mikkelsen og Dansk Erhverv, har været fremme med i offentligheden dækker også over indvandrere, der allerede bor her.

 

Alt for mange af dem står allerede uden for arbejdsmarkedet og belaster velfærdsstaten, selv om sundhedssektoren mangler hænder. Samtidig ansættes udenlandske arbejdere ofte på ringere vilkår, hvilket presser lønninger, skaber social dumping og gavner arbejdsgiverne – ikke fællesskabet.

 

Gevinsten ved udenlandsk arbejdskraft tilfalder få, mens skatteindtægterne er lavere og udgifterne til velfærd og integration højere. Det belaster især kommunerne.

 

Der findes efter min mening ikke arbejdskraftmangel i dansk økonomi– kun for lave lønninger. Løsningen er ikke mere import af udenlandsk arbejdskraft og familiesammenføringer af endnu flere udlændinge i Danmark, men bedre uddannelse, ordentlig løn, et opgør med aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og fuld mobilisering af dansk og herboende arbejdskraft.

 

Dansk Folkeparti siger nej til endnu mere udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, fordi det presser løn-og arbejdsforhold for almindelige, danske lønmodtagere, fordi det forstærker allerede eksisterende problemer med manglende integration af udlændinge i Danmark, fordi det sender penge og skatteindtægter ud af landet og fordi arbejdsgiverne stadig ikke er gået med til en troværdig sikring mod social dumping på arbejdsmarkedet.

Del på Facebook