|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For nogle år siden spredte et rygte sig blandt en større gruppe familier af somalisk oprindelse.
Børnekonventionen var netop blevet skrevet ind i svensk lov.
De nye regler ville betyde, at skole skulle være sekulær, og at elever ikke længere kunne være muslimer.
Bekymrede forældre begyndte at tage deres børn ud af skolen.
Med møje og besvær fik myndighederne ved hjælp af tolke forklaret, at det slet ikke var hensigten med loven.
Det vides ikke hvor rygtet kom fra. Men det er velkendt, at skolen er en af de mest områder, som islamisterne prioriterer højest i deres forsøg på at øge islams magt i samfundet.
De udnytter enhver mulighed for at sprede mistillid til majoritetssamfundet, skriver Sophie Löwenmark.
For i deres verden styrer den, der kontrollerer børnene, fremtiden.
Det kan man læse sig til på de sociale medier. Her bliver der spredt holdninger, som strider direkte imod den svenske skoles grundlag og pensum.
Men det stopper ikke her.
Antallet af muslimer er vokset dramatisk, og en større del af muslimerne får en uddannelse for eksempel som skolelærer.
Det betyder, at der også bliver ansat islamister som skolelærere, og at de bruger deres arbejdsplads til at påvirke eleverne med deres antidemokratiske og kvindeundertrykkende holdninger.
Nogle bliver ansat på muslimske friskoler. Siden 2019 er mindst syv muslimske friskoler blevet lukket af Skoleinspektoratet, efter at Sikkerhedspolitiet advarede om, at elever var blevet radikaliseret.
Muslimske lærere og lærerstuderende rådgiver hinanden om, hvordan man undgår undervisning i uønskede emner. Man kan forestille sig, at det kan være historiske emner om kvinders ligestilling, LGBTQ eller holocaust. Det kan også være forskellige naturvidenskabelige emner, der strider mod Koranens ord.
På en kommunal skole i Gøteborg skal en ansat have ført an i muslimsk bøn for folkeskoleelever i skoletiden. Denne ansatte skulle også have irettesat skolepiger, hvir det muslimske tørklæde ikke dækkede deres hår. Det fremgår af en rapport til Skoletilsynet fra sidste år, skriver Sophie Löwenmark.
Og medarbejderen på skolen i Göreborg ser desværre ikke ud til at være alene.
Bekymrede muslimske forældre søger råd om, hvordan man forhindrer, at børnene bliver “indoktrineret”. Det drejer sig om seksualundervisning, bøn i skolen, Israel-Palæstina-konflikten, skolemad og mangel på muslimske lærere.
Men det er ikke kun bekymrede forældre, der blander sig, hvordan der undervises på de svenske skoler. Repræsentanter fra forskellige mere eller mindre radikale islamistiske organisationer er meget aktive.
De lægger for eksempel pres på skolen for at få fyret en ansat, der bliver anklaget for islamofobi.
Da svenske skoler planlagde indkøb til skolemaden under ramadanen, blev der sendt skemaer ud for at finde ud af, hvor mange elever, der havde tænkt sig at spise i fastemåneden. Det fik den muslimske organisation Islamisk Akademi til at opfordre muslimske forældre til ikke at svare.
Spørgsmålene blev påstået at være islamofobiske og udgør ulovlig registrering af religiøst tilhørsforhold. I andre sammenhænge har Islamisk Akademi forklaret, hvordan muslimske forældre skal sikre, at børnene ikke deltager i de traditionsrige svenske Lucia-optog i december.
I den konstante kamp mod påståede uretfærdigheder bliver individuelle lærere og rektorer ofte fremhævet og anklaget for at krænke muslimske elever. Beskyldninger blev pustet op og spredt af selverklærede forsvarere af den ene sande doktrin.
Der er mange eksempler.
En kvindelig skoleleder og V-politiker i Eskilstuna udtrykte på sociale medier i efteråret 2021 bekymring over, at flere og flere unge piger går med islamisk tørklæde og heldækkende tøj.
Det udløste øjeblikke en kampagne mod skolelederen med centralt producerede tekster, som kunne bruges til at bombarderende ledere og politikere med mails. Det muslimske parti Nyans meldte hende til ombudsmanden.
En Örebro-rektor udtalte sig i foråret om radikalisering hos elever, der kom fra en lukket muslimsk friskol. Hendes kommentar førte til masseklager, beskyldninger om islamofobi og en fordømmelse fra den lokale moske.
De seneste uger har der været sådan et fremstød mod forstander Linnea Lindquist. Argumenterne er de samme, og det er islamister, der fører an.
Angrebene på rektorer og lærere har en afskrækkende effekt. De er ikke kun truende og ubehagelige for den berørte person, men fungerer også som en advarsel til andre om ikke at udfordre islamisternes indflydelse på skolen.
Af hensyn til eleverne kan vi ikke lade deres holdninger stå uimodsagt.
