Indlæg fra læserne: Løkkes overlevelsesstrategi # Politiker spørgsmål # Klimaforandringer # En fanatisk bedrevidende selvsikkerhed  mellem religion og individualisme

Getting your Trinity Audio player ready...

Løkkes overlevelsesstrategi

Af Visti Christensen

”Folk vil gerne have forbedringer, men de hader forandringer!” Sådan udtalte Lars Løkke Rasmussen sig i sin seneste bortforklaring af regeringens manglende popularitet. På det seneste kniber det med fodslaget i SVM-regeringen, bl.a. omkring skattelettelser til erhvervslivet og Regionsnedlæggelse.

Positivitet
Det er ikke småting, Lars Løkke kan slippe afsted med, uden at godtroende folk forlader hans reservat. Han er nok den politiker, der bedst giver ålen kamp til stregen mht. at sno sig. Selv et enkelt mandat på et hængende hår til EU-valget, kan han tolke positivt. Men man kan ikke kalde hans taler for ord-diarré, da de er velovervejet og gennemtænkt. F.eks. udtaler han, at man selvfølgelig er naiv, hvis man ikke ’tager valgresultatet ned’ og konstaterer, at ’regeringen under ét’ ikke har gjort det særlig godt.

Ændret vinkel
Det er rart at have venner. Både storhed og fald. Derfor begynder Løkke altid smart. ”Vi har været for dårlige til at ’omfavne’ vore fælles resultater, så vi kommer nok til at ’revitalisere’ regeringsgrundlaget. Men hvad der skal gentænkes og ’revitaliseres’, får vi ikke at vide. Derimod skiftes taktisk fokus over til hans eget parti. Løkke nævner, at det ’eksempelvis’ er blevet fremhævet, at det nok var Moderaternes og Venstres sejr, når der blev givet skattelettelser, og sejr for Socialdemokraterne, når der var givet lønløft. Sandheden er, at vi har en historisk mulighed for at gøre ting sammen, på én og samme tid!”

Skattefordele
Og noget er regeringen da enige om. F.eks. at iværksættere, firmaarvinger og aktionærudbytte bør have skattefordele. Regeringskompromisset er på plads, og Løkke lader nu S være ene om at skulle forsvare noget, der jo bestemt ikke er groet på deres mødding. Men således overgår Lars Løkke næsten Putin i at udelukke mulighed for modsigelse. For får man endelig mulighed for at spørge Løkke ind til detaljer i en sag, er hans finte den, at det er ikke det, han siger, hvorefter han uddyber et af sine egne statements ud fra positive vikler. Også tvetungethed er et benyttet trick. Et eksempel er Løkkes afværgende ord om Hamas, FN og Israel. ”Man kan ikke tage et ordentligt jerngreb, uden at nogen får fingrene i klemme.”

Hjemmebanepolitik
Løkke ’fortæller’, at det går godt i Danmark. Han mener, vi skal skærpe vor appetit og begejstring over de muligheder, vi har for at kunne forandre Danmark blivende. Og videre siger han, at forklaringen på EU-valgresultatet er, at vælgerne ikke har opdaget de resultater, SVM-regeringen har nået. ”Men vi er ikke i tilstrækkelig grad kommet ud over rampen med at fortælle om alt det positive,” udtaler han.

Sundhed og regioner
Om Regionernes skæbne, undlader Lars Løkke ikke at nævne, at det er ham selv, der havde opfundet dem. Men konkret bliver han ikke, skønt Venstres Sundhedsminister faktisk har været det. Men Løkke vil gerne være med ind over det hele. For man har vel været statsminister. Altinget mener, at Løkke kan ende som taberen efter en sundhedsreform. Med de dårlige meningsmålinger for både S og V og et kommunalvalg i horisonten, er der ikke udsigt til det helt store paradigmeskift i sundhedsvæsnet, som jo ellers er Lars Løkke Rasmussen og Moderaternes hjerteblod. Skal ældreplejen blive i kommunen?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/loekke-israel-skal-efterleve-fn-dom/10245242
Nu prøver SVM-regeringen med nye gloser. DK skal være et iværksætterland.
https://search.app/8QWgVdt29MPUXKXD8
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/alle-mod-alle-i-regeringen/10266563

———————————————————————————————————–

Politiker spørgsmål

af Finn Rudaizky (DF)

 

I BT kan her til aften læses, at akutmodtagelsen på Region Hovedstadens Psykiatri, Digevej på Amager, fik påbud  7 måneder i n d e n knivstik i søndags, hvor en læge fik flere knivstik i halsen og nakken.

 

Hvorfor oplyste Region Hovedstadens Psykiatri ikke at de havde fået påbud allerede i 2023, i den pressemeddelelse, som man sendte ud for et par dage siden?

 

Er det korrekt, som det forlyder, at der på Digevej er ansat en centerleder, der slet ingen psykiatrisk uddannelse har ?

 

Hvis det er korrekt, ønskes ligeledes følgende spørgsmål besvaret: Er en sådan uddannelsesmæssig baggrund tilstrækkelig og hvordan vurderer den ansatte medarbejder, psykiatriske patienter og deres reaktioner ?

 

For at undgå beklikkelser, er det så sådan, at Region Hovedstaden, vil lade en extern og helt uvildig person/firma undersøge hele sagen på Digevej og dens forløb ?

———————————————————————————————————–

Klimaforandringer

Af

Ove Rantzau Jørgensen

Vi skal leve mere grønt for klimaets skyld,  det er noget vrøvl.

 

Klimaet har altid ændret sig, og det er ikke noget vi kan forhindre eller ændre på. Derfor er det forstemmende når man daglig må lægge øre til, at vi skal gøre alting grønnere for klimaets skyld. Vi er efterhånden nået så vidt, st man tror man kan lovgive sig ud af klimaproblemerne, det kan man ikke.

 

Grunden til at klimaet forandrer sig er den enkle, at jordens hældning ændrer sig. Det har den gjort i milioner af år, og hældningen varierer fra 21,8 til 24,4 grader. Lige nu er hældningen 23,45 grader, altså næsten lige midt mellem de to yderpunkter og hældningen er tiltagende, dermed får vi det varmere end vi har nu.Det er ikke noget vi kan forhindre elle lave om på, sådan er det bare.

 

En anden ting der bliver snakket meget om er CO2 indholdet i luften. Det har tidligere for milioner af år siden været 10 gange højere end det er nu, og det var ikke meneske skabt, menesket eksisterede slet ikke endnu. Det høje CO2 niveau dengang skyltes, at de tektoniske plader bevægede sig mere end de gør i dag og der var voldsomme vulkanudbrud. Vi har stadig bevægelser i de tektoniske plader og vulkanudbrud, og det er heller ikke noget vi kan gøre ret meget ved.

 

Hvis man som læser er blevet nysgerrig, kan man få meget mere at vide ved at gå på Internettet og i søgefeltet skrive “jorden hældning”.

 

Det de kære politikere gør med stor flid, er at pålægge folk skatter og afgifter så det bliver så dyrt og surt som muligt at eksistere, så kan folk rigtig mærke at skam gør noget.

 

Det politikerne skulle gøre i stedet var at prøve at indrette samfundet til den fremtid som helt sikkert kommer nemlig, varmere vejr med mere regn og dermed forhøjet vandstand. Det kan ikke forhindres.

 

Kystsikring er noget af det der kunne hjælpe lidt. Et eksempel på et godt projekt kunne være en dæmning mellem Hundested og Rørvig, en dæmning med en oplukkelig bro og en sluseport, således at man kan sejle ind og ud af fjorden, og lukke sluseporten når der kom storm. Ved at bygge sådan en dæmning kunne man sikre Holbæk og Roskilde og et meget stort område mod oversvømmelser, det vil mange menesker blive glade for.

 

Der er sikkert mange andre steder i Danmark man kunne gøre noget lignende. Det vil virke og nogle af pengene kunne komme fra de mange unødige tiltag man i dag bruger penge på.

 


En fanatisk bedrevidende selvsikkerhed  mellem religion og individualisme

Af Palle Almindsø

 

–  Med gud på sin/min side  –    mig og de andre, der er klar til at styrte verden i grus. –  bomber, attentater , guds straf – 

                                                                                                                                (essay  d. 18.6 – 2024)

 

”Islams fremgang i  Europa kan helt og holdent tilskrives den akademiske elites hang til multikulturalisme og kulturradikalisme. Og begge har uden tvivl en meget humanistisk baggrund. Det oprindelige formål med multikulturalismen var nemlig at sætte en stopper for den vestlige, jødisk-kristne kultur, der på mange måder så sig selv som overlegen over for andre kulturer, som ofte blev vurderet som ”vilde og barbariske og som burde ”hjælpes” ved at man indførte den vestlige kultur i deres områder”                                                                        Fouroozandeh  og Søndergaard   (2015)

 

 

Indledning   Om fanatisme som en vej til selvrealisering…. M.m.

 

  1. Der er mindst to måder,  vi kan forsøge at realisere os selv og vores potentialer på. – Vi  kan tage ud på en eksotisk rejse,  eller vi kan gå til en terapeut,  der kan hjælpe os til at se og forstå, at vi gennem andre (mennesker og grupper) kan  søge støtte til virkeliggørelsen af vores potentialer, fx igennem interessegrupper  og lign. – …    –  Men vi kan også alene prøve kræfter med verden,  idet vi søger det sande og naturlige liv, mens vi   stoler på vores evner og kræfter til at rydde enhver modstand mod dette af vejen, med eller uden vold.

Og  hvis man som den amerikanske matematik-professor Ted Kaczynskij følte sig hævet over sin samtid og sine medmennesker, var volden for ham  en indlysende  nødvendighed for at trænge igennem.   Med en fanatisk bedrevidende selvsikkerhed startede nævnte Kaczynskij, den senere UNA-bombemand et mindre korstog imod den moderne teknologi, for økologi og imod alt hvad der teknisk  var nyt og som derfor stillede sig i vejen for det sande, naturlige og rigtige liv.

Hans akronym skulle i perioden mellem 1978 og 1996 pege hen på  en af de kendteste bombemænd i USA’s historie, en i øvrigt meget begavet og intelligent akademiker fra Havard og som 25 årig den yngste lektor nogen sinde på University of California . Eksemplet på et menneske, der nok var betydelig mere intelligent end han var klog!  Efter kun få års ansættelse på nævnte universitet , steg han af i en alder af 27 år og forfulgte herefter det enkle liv i en lille hytte  på 11 M2  i   en skov i  midten af Montana,  hvor han  i midten af 70`erne begyndte at eksperimentere med brevbomber,  som han snart sendte ud til  udvalgte personer på universiteter og luftfartsselskaber, idet han lidt excentrisk dyrkede (tanken om) det primitive, enkle liv,  sådan som fx økologer demonstrerede for rundt omkring i 70`ernes og  80`ernes USA. Han deltog ikke i demonstrationer men skrev og sendte anonymt brev-bomber til folk i spidsen for teknologifikserede organisationer, hvor han i årenes løb dræbte 3 og sårede 23 personer. Når han indsendte en af sine tekster til offentliggørelse i et af de store dagblade,  sad FBI-folk og nærlæste hans lange manifest for om muligt at opspore ham.  Det blev imidlertid hans bror og dennes kone, der henledte FBI-folkene på Ted Kaczynskijs eksistens. ”Sfæren af den menneskelige frihed”  var et af de udtryk, der fangede broderens opmærksomhed. Men der  skulle gå  17 år,  før de, FBI endeligt kunne komme til Montana og omringe den lille hytte og anholde Ted Kaczynski. –  Han  havde fundet en sag, som nærmest fik religiøs betydning for ham,  og som han var parat til at dræbe for. Det enkle primitive liv i kontakt med naturen,  det skulle ingen teknologi-fikseret person komme og tage fra ham!   Ted Kaczynski følte sig krænket over,  den teknologiske udvikling, der bare fortsatte uanset,  hvad folk mente eller tænkte.  Selv  havde han gravet sig ned i en fanatisk forkærlighed for det ”uteknologiske”, naturlige   økologiske samfund. –

Man kunne trække en parallel til en række muslimske bombe- og attentat-mænd  i slutningen og begyndelsen af det nye århundrede –  og her vil jeg se  bort fra forskellene og blot fokusere på de fællestræk, der kan anføres her.  Fælles for de mange  bombemænd er  øjensynlig en  stærk følelse af at  være krænket og undertrykt og med en stærk bevidsthed om at have retten på sin side Det gjaldt således for manden bag Oklahoma-bombningen, Timothy McVeigh, der i en alder af 27 år i 1995  bragte en bombe til sprængning under en regeringsbygning,  hvilket kom til at koste 168 mennesker livet og sårede 500. Blandt hans inspirationskilder var  The Turner Diaries (1978), som  tændte en stærk  tro og en klippe-fast overbevisning om, at regeringen blot havde indført deres politik  for at såre den hjemsendte soldat fra  Mellem-østen.  –  ifølge McVeigh udførte han angrebet “for at beskytte sin tro”.   Han påstod, at hans liv og rettigheder og tro var blevet krænket som følge af en lovændring to år tidligere,  som skyldtes forbundsregeringen. Derfor blev det en regeringsbygning, med flere end 600 ansatte,  der måtte  betale ”regningen” –

Omar Mateen er navnet på en 29-årig amerikaner af afghansk oprindelse; han havde inden sit personlige attentat sværget troskab til  Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) , Den natklub  han havde udvalgt sig, Pulse i  Orlando,  Florida blev rammen om et af de værste attentater i USA’s historie. Her  skød og dræbte han 50 personer og sårede 53. For en ordens skyld skal jeg dog nævne, at natklubben overvejende husede LGBT+ personer. Med fare for at generalisere her, så er det velkendt at muslimer, (og  undskyld, hvis jeg kommer til at generalisere, men det gælder  for et stort flertal) ikke bryder sig om homoseksuelle.  –  Senere kommer bomberne i diskoteket på Bali, der dræber lidt over 200 mennesker, og i Nice 2016 kørte tuneseren Mohamed Lahouaiej Bouhlel en 19 tons tung lastbil henover 85 mennesker…..

 

  1. Men hvad er det så for kræfter, som virker bag disse uhyggelige fænomener? Altså hvad får folk til at bombe en regeringsbygning i Oklahoma? Køre en lastbil hen over 10 små børn i Nice? Hvad  får en person ud af at sende brevbomber afsted til vildt fremmede mennesker for at understrege det vigtige i at leve økologisk og uden brug af moderne teknologi?   Og sidst men ikke mindst:  Hvad får en muslim til at myrde flere hundrede mennesker i et diskotek på Bali i Indonesien, hvor folk som Troels Kløvedal  vil have os til at tro på , at Islam i Indonesien er en mild form for islam ….? Den islamiske gruppe Jemaah Islamiyah tog ansvaret for bomberne der dræbte 202 og sårede  300 i nævnte diskotek  på Bali i 2002 –

 

 

Jeg ser de  nævnte personer og grupper med  de hjemmegjorte bomber her som eksempler på selvtægt, politisk/religiøs aktivisme og som noget der er udgået fra en forudgående og mere omfattende politisering, som en ny og mere selvbevidst generation fra tresserne førte med sig. –

I kølvandet på ungdomsrøret, der bl.a. indbefatter en afstand til forældregenerationen opstår en politisk aktivisme,  der også skulle få forbindelser til Vietnam-demonstrationer side om side med en generel venstredrejning og en eksploderende individualisme.  Og her ser vi tillige et normskred uden fortilfælde  .  Dvs den nye generation står i Vesten alene og tror ikke mere på de gamle autoriteter,  men kommer i det nye vakuum til at dyrke sig selv.  Mig  og mine   bliver en ny gud i Vesten,  efter at man nu  på alle måder  synes at have lagt afstand til kristendommen, den gamle skole og som nævnt  autoriteterne af i går.  Og læg så hertil en ny  offergørelse, forstået som et delvist resultat af kolonitidens rædselshistorier fra fx Algeriet, Congo, Rhodesia, Vietnam og Sydafrika plus krænkelsesretten forstået delvis som en ret til at føle sig krænket på andres vegne.

Men hvor og hvordan kommer Islam nu ind i billedet?  Jo,  venstrefløjen havde indtil midten af 60`erne abonneret på arbejderklassen som den mest undertrykte,  (lavindkomst-)gruppe,  der havde al mulig grund til at være det første og største offer for kapitalismen.  Af to grunde trådte arbejderklassen imidlertid ud af deres verdenshistoriske rolle,

 

  1. de var blevet borgerliggjorte, rejste på charterture og mange fik råd til en bil og parcelhus. Så derfor var der  ikke længere grund til at offergøre dem.  –

2  Efter sejren i  seksdageskrigen i Israel, hvor de israelske jøder rystede deres offerstatus af  sig, blev araberne det nye ynkværdige folk, som venstrefløjen nu begyndte at dyrke med palæstinenserne i førertrøjen. Der kom selvfølgelig flere krige og intifadaer,  men hvad ikke mange havde regnet med var så Shahens fald i Iran og en ny fundamentalistisk leder i skikkelse af Khomeney,  der trådte frem i 1978 og 79 .  Det betød en revitalisering af UMMAEN, det store bånd der knyttede alle jordens islamiske stater sammen i en slags globalt fællesskab ,  der betød, at en fornærmelse i  Danmark automatisk udløste i reaktion, gerne voldelig over hele jorden . Fx  afkrævede Muhammedkrisen i Danmark ca. 150 mennesker livet. Og selv om Khomeneys styre bragte islam tilbage til det 8. århundrede, jublede de fleste muslimer,  og det blev for alvor farligt at være homoseksuel og frafalden. Vi kender alle Warraqs bog: Derfor er jeg ikke muslim (1995) – Tilbage står så at forklare, hvorfor de veluddannede eliter i Vesten har omfavnet og dyrket Islam som fredens religion, når vi andre nu ved, at der ikke  er  meget fred på spil i Islam. – Hvorfor dette pinagtige knæfald?  Det handler bla om identitet  Det vil sige at de akademiske multikulturelle eliter  risikerer at miste deres familie, vennekreds, karriere, den gode stemning osv, hvis de pludselig skulle vise forståelse overfor den nødvendige kritik  af en totalitær og middelalderlig religion. Ja  siden Marx  havde  de jo talt om Religion som opium for folket, ikke – Men hvad betyder det mod hadet til de nationalt-sindede  ??? De/vi lader til at være hovedfjenden,  hør bare på en fra EL eller DRV udtale sig!  Komplet idiotisk … Og hvem orker at blive kaldt for racist ?      Se bare hvad der er sket for Frederik Vad –

https://www.altinget.dk/artikel/forskere-i-frederik-vads-racistiske-menneskesyn-bliver-du-aldrig-dansk-hvis-du-er-muslim

Alt dette kan vi bruge til at tolke og forstå, hvorfor venstrefløjen vender det døve øre til og lukker øjnene for den virkelighed vi andre bruger masser af energi på at adressere.  Hvis de akademiske kulturradikale eliter pludselig åbnede øjnene,  måtte de jo spørge sig, og hvorfor det har taget dem femogtyve år til at se og forstå, hvad der foregår i Europa under EU’s blåstjernede faner ……..????  Og det ville gøre meget ondt !

Del på Facebook